Tallene viser imidlertid kun en del af regnestykket. Det overordnede billede er, at langt de fleste i Danmark – 84 procent – har den arbejdstid de ønsker under de nuværende rammevilkår. De sidste 16 procent fordeler sig, så knap seks procent (152.000) ønsker at arbejde mere, men godt 10 procent (282.000) ønsker at arbejde mindre. Igen under de nuværende rammevilkår.
Arbejdsmarkedskommissionen har beregnet, at hvis de, der siger de ønsker at arbejde mere, kunne få lov, ville de øge arbejdsstyrken svarende til 26.300 personer. Hvis de, der ønsker at arbejde mindre, tilsvarende kunne få deres ønsker opfyldt, svarer det til en dræn af arbejdsstyrken på 142.100 personer. Nettoeffekten vil således være et tab 115.800 personer.
Læs også: Deltidsansatte vil gerne arbejde mere
Chefkonsulent Erik Simonsen:
”Man kan sagtens få danskerne til at arbejde mere, men ikke så længe at vi har så høj et skattetryk på arbejde og så høje overførselsindkomster.
Vi har et meget fleksibelt arbejdsmarked, og danskerne skifter job i snit hver fjerde år, så det er kun et spørgsmål om tid, før den enkelte har fundet et job, der svarer til ønsket om arbejdstid.
Den frygtelige sandhed er derfor, at vi er på vej mod at flere vil arbejde i kortere tid, hvis vi ikke ændrer på f.eks. skattesystemet, så flere får lyst til at arbejde mere.
Vi skal selvfølgelig også holde op med at betale folk, der kan arbejde, for at holde op med at arbejde, som vi gør med efterlønnen.
Ved forrige overenskomstfornyelse på det offentlige område fik mange ansatte ret til at gå på fuldtid. Det har meget, meget få benyttet sig af, og regionerne har måttet konstatere, at der ikke er kommet bukser ud af det skind. Det viser, at når det kommer til stykket, så er det ikke så attraktivt i Danmark at arbejde flere timer, og det er ganske enkelt det, vi skal have gjort noget ved.”
