”Det vigtigste er, at vi i kommunerne kan bruge dette redskab til at hjælpe de unge og deres forældre til at tænke sig grundigt om, før de vælger uddannelse”, siger Erik Nielsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.
Læs også: Stor stigning i antallet af praktikpladser
Når man ser på de tal for uddannelsesparathed, der foreligger, så er der en del forskel fra kommune til kommune. Noget af forskellen kan skyldes, at der ikke er ens sociale og uddannelsesmæssige forudsætninger i de forskellige landsdele og kommuner. Noget af forskellen kan også skyldes, at det er en ny ordning, som afprøves for første gang i år.
”Målet er ikke nødvendigvis et bestemt tal, og vi kan slet ikke forvente det samme tal i alle kommuner. Men vi kan forvente, at kommunerne bruger det til at hjælpe de unge, som ikke er parat til at begynde på en ungdomsuddannelse, fordi de mangler motivation, eller har svært ved at læse, eller har andre problemer, som står i vejen”, siger Erik Nielsen.
Tallene viser en stigende søgning til gymnasieuddannelserne og et fald i søgningen til erhvervsuddannelserne.
”Det bekymrer mig, og jeg er desværre sikker på, at det ikke skyldes, at de unge mangler lyst til at blive elektriker eller mekaniker. Lysten er der, de mangler praktikpladser i de private virksomheder. Det er stopklodsen”, siger Erik Nielsen.
KL samarbejder med 24 kommuner om implementering af ungepakken i projektet ”Sammen om de unge”. Erfaringen herfra er, at vurderingen af uddannelsesparathed har været grundig og er sket i et samarbejde mellem UU-centre, folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler.
