”Det er noget politisk makværk, og vi kan ikke være det bekendt. Forestil dig at du skal have at vide, du har kræft, og du ikke forstår beskeden fra lægen. Det må være frygteligt. Og jeg havde heller ikke lyst til at være den læge, som skal overbringe beskeden,” siger Anna Mee Allerslev og fortsætter:
”Det er grænsende til det etisk uansvarlige, at et menneske, som i forvejen skal takle en sygdom, ikke kan få hjælp til at forstå lægens anvisninger.”
Loven giver mulighed for, at enkelte kan søge om at undgå at betale gebyr, hvis de har mistet evnen til at lære dansk af deres sygdom eller de er forældre til et sygt barn. Men ellers skal alle, der har været i Danmark over 7 år, betale 150 kr. pr besøg.
”Det kan gå hen og blive rigtig dyrt for en fattig familie, hvis du skal igennem et forløb med almen praktiserende læge, speciallæge og flere sygehusbesøg,” siger borgmesteren.
Anna Mee Allerslev frygter, at færre vil gå til læge i tide, og at risikoen for fejlbehandling stiger. Dermed vil besparelsen ikke tjene sig selv ind.
”En anden konsekvens kan blive, at patienten bruger sit barn som tolk. Jeg mener ikke, noget barn bør overbringe nyheden om en kræftsygdom til sin mor, uanset hvor gammelt det barn måtte være.”
København trækker den anden vej
Københavns Kommune trækker lige nu i den anden retning og har bl.a. oprettet hjemmesiden www.kenddinkommune.dk, hvor københavnere med anden etnisk baggrund end dansk kan finde oplysninger om kommunen på syv forskellige sprog.
”Hvis vi vil have mennesker med anden etnisk baggrund til at deltage i demokratiet, bliver vi nødt til at mødes på midten. Det kan jo fx være en fordel, at man kan finde tilbuddet om et danskkursus på et sprog, som man forstår. Vi kan ikke tvinge integration og inklusion frem, som regeringen forsøger.”
