lancering af ny borger.dk skubbes til maj måned

09/12/2011 08:37

Nick Allentoft

Digitaliseringsstyrelsen har besluttet at skubbe lanceringen af den nye version af borger.dk fra primo marts til primo maj 2011. Digitaliseringsstyrelsen har besluttet at skubbe lanceringen af den nye version af borger.dk fra primo marts til primo maj 2011.

Det sker efter, at styrelsen har vurderet, at leverandøren af den nye version af borger.dk ikke længere vil kunne nå at overholde den oprindelige tidsplan. Digitaliseringsstyrelsen vurderer, at to ekstra måneder i leverandørens tidsplan er nødvendig for at sikre, at de fornødne kvalitetskrav bliver overholdt. Ikke mindst for at sikre, at der er tid nok til at teste funktionalitet og personsikkerhed på den nye borger.dk, før den går i luften.

”Vi er selvfølgelig ærgerlige over, at vi må skubbe lanceringen. Men omvendt er vi nødt til at sikre, at der er tid nok til at levere et nyt borger.dk, der fungerer optimalt fra dag ét. Den nye version af borger.dk indebærer megen nytænkning og ændringer i forhold til den nuværende version, og et stort antal myndigheder skal både levere og bruge løsninger fra borger.dk. Derfor skal der også testes meget grundigt,” siger Jimmy Kevin Pedersen, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen.

Mest Læste

Annonce