Flere kommuner begynder at dele folkeskolerne op, så de yngste elever skal på én skole, og ældre elever samles på en såkaldt ungeskole fra 6.-9. eller 10. klasse.
I Haderslev får man til næste år eksempelvis et "ungeunivers" på fire skoler. Det samme gælder i Glostrup, hvor man samler alle store elever på én skole fra næste skoleår. Og i Brøndby og Svendborg har man allerede erfaringer med at opdele eleverne fysisk.
Formanden for Danmarks Lærerforening frygter, at det vil svække sammenhængen i undervisningen:
”Man gør noget i blinde, da man ikke aner, hvad konsekvenserne er. Man har ikke noget forskning, der fortæller, at det er bedre end den model, vi har i dag. Måske tværtimod. Vi har internationale erfaringer, der peger i den forkerte retning,” siger Anders Bondo Christensen til TV2 News.
”I England har man et kæmpe problem med at skabe sammenhæng i skoleforløbet mellem primary og secondary school, og man overvejer meget at gå væk fra det og i stedet lave et sammenhængende skoleforløb. Der er en meget stor værdi i, at læreren i 1. klasse har hele skoleforløbet som perspektiv,” siger han.
Den danske model fungerer
Anders Bondo Christensen understreger, at lærerne allerede i dag er specialiseret på det alderstrin, som de underviser i.
”På langt de fleste skoler er der nogle lærere, som er koncentreret omkring de store elever og nogle lærere, som er koncentreret om de små elever. Men eleverne er ikke skilt ad fysisk. Det, der bekymrer os, er, at man går hovedkulds i gang med det her. Vi så meget gerne, at man lavede nogle forsøg og fik sat noget forskning på,” siger han.
”Det vigtige er, at skolen har det samlede perspektiv for hele uddannelsesforløbet. Vi tror, at det bliver vanskeligere for eleverne at få et godt udbytte af undervisningen, hvis vi laver flere opsplitninger af skoleforløbet, ” siger Anders Bondo Christensen.
