Ombudsmanden: Kritiserer Arbejdsdirektoratet for at slette dokumenter

09/07/2010 14:22

Nick Allentoft

Efter at en journalist søgte om aktindsigt, slettede Arbejdsdirektoratet dokumenter og tog ikke stilling til om journalisten havde ret til at få aktindsigt i dem. Det er meget kritisabelt, fastslår ombudsmanden i en ny udtalelse.   I juli 2007 bestilte Arbejdsdirektoratet en undersøgelse af virkningen af den såkaldte 300-timers-regel hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). SFI nedsatte en følgegruppe med bl.a. to medarbejdere fra Arbejdsdirektoratet.

Da undersøgelsen var slut, bad en journalist om aktindsigt i Arbejdsdirektoratets dokumenter om undersøgelsen. Direktoratet gav journalisten aktindsigt i nogle dokumenter, men ikke i dokumenterne fra følgegruppen. Journalisten blev heller ikke oplyst om at disse dokumenter fandtes hos direktoratet. Direktoratet har efterfølgende forklaret at det opfattede følgegruppen som en del af SFI, og at dokumenterne der blev udvekslet mellem følgegruppens medlemmer derfor var interne i SFI og dermed undtaget fra aktindsigt.
 
Den forklaring afviser ombudsmanden. ”Dokumenterne fra følgegruppen i SFI kan ikke kaldes interne. De var udvekslet med medarbejdere fra en anden myndighed, nemlig Arbejdsdirektoratet. De blev opbevaret og senere journaliseret hos Arbejdsdirektoratet hvor de var frit tilgængelige. Derfor var de eksterne”, siger Hans Gammeltoft-Hansen der kalder det kritisabelt at direktoratet ikke oplyste til journalisten at dokumenterne fandtes og ikke tog stilling til journalistens anmodning om aktindsigt.

Dokumenter blev slettet

Da Arbejdsdirektoratet havde behandlet journalistens anmodning om aktindsigt, slettede direktoratet dokumenterne fra deres arkiv. Direktoratet har forklaret at det var for at rette op på den fejl at dokumenterne i første omgang var arkiveret hos direktoratet. Ombudsmanden kalder det i udtalelsen meget kritisabelt at Arbejdsdirektoratet slettede dokumenterne.

”Når først dokumenter er udvekslet mellem offentlige myndigheder, er de eksterne. Man kan ikke gøre dem interne igen ved at sende dem tilbage eller slette dem”, siger Hans Gammeltoft-Hansen der mener at det er en skærpende omstændighed at sletningen skete efter at journalisten havde anmodet om aktindsigt.
 
Journalisten har på et senere tidspunkt fået fuld aktindsigt i dokumenterne, og ombudsmanden foretager sig derfor ikke mere i sagen.
 

 

FAKTA

Ifølge offentlighedslovens § 7 omfatter retten til aktindsigt ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses bl.a. dokumenter der udarbejdes af en myndighed til eget brug og brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed. Bestemmelsen i offentlighedslovens § 7 om undtagelse af interne dokumenter fra aktindsigt er som udgangspunkt kun anvendelig hvis de pågældende dokumenter forbliver i den udfærdigende myndigheds besiddelse. Når interne arbejdsdokumenter i forbindelse med behandlingen af en sag sendes til en anden myndighed eller i øvrigt afgives til udenforstående, mister dokumentet sin interne karakter og er herefter undergivet aktindsigt efter offentlighedslovens øvrige regler.

 

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden omkring 4000 klager fra borgere der mener at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske hospitaler. Cirka 85 medarbejdere er ansat ved Folketingets Ombudsmand.
 

Læs mere på Ombudsmandens hjemmeside

Mest Læste

Annonce