- Med dette foreløbige resultat viser regionerne, at vi igen har balance i vores økonomi. Vi har gennemført et turn-around på sygehusene og på egen hånd indhentet den store ubalance, der blev skabt med overskridelsen af budgetterne i 2009, siger formand for Danske Regioner, Bent Hansen.
Ved at være i balance igen har regionerne selv sørget for, at konsekvenserne af budgetoverskridelserne i 2009 er blevet rettet op, og at den offentlige økonomi ikke er blevet varigt påvirket.
- Vi ved, at det fremover bliver en realitet med en lavere udgiftsvækst også i sundhedsvæsnet, hvis vi skal have råd til velfærdssamfundet frem mod 2020. Vi har i regionerne sikret en meget høj produktivitet på vore sygehuse for at behandle så mange patienter som muligt. Sygehusenes produktivitetsudvikling er generelt bedre end i hele den private sektor. Vi vil fortsat være meget omkostningsbevidste, og vi vil opretholde en stigende produktivitet, siger næstformand i Danske Regioner, Carl Holst.
Regionerne har blandt andet reduceret den faste medarbejderstab i regionerne med 2,6 procent fra februar 2010 til februar i år. Det svarer til næsten 3.000 medarbejdere.
- Det har været vigtigt for regionerne at sikre, at kerneydelserne som behandling bliver berørt mindst muligt af nedskæringerne. Det har betydet, at der f.eks. er blevet flere læger, selv om der er skåret i det samlede antal medarbejdere, siger Bent Hansen.
Andre elementerne i regionernes genopretning af økonomien har blandt andet været opstramning af visitationskriterier, nationale rekommandationer for anvendelse af dyr sygehusmedicin, slankere administration i regionerne, nye overenskomster med ansatte og praktiserende læger.
Senest har Danske Regioner spillet ud med en ny kvalitetsdagsorden, som skal sikre, at sygehusene i en tid med snævre økonomiske rammer fremover fokuserer mere på at skabe mest mulig sundhed for pengene.
