Der er en risiko for, at bunken med ansøgninger bliver mindre og mindre, når forvaltningerne i landets kommuner skal ansætte nye skoleledere. Det er nemlig ikke længere så attraktivt som tidligere at søge stillingerne.
Det konkluderer forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) i forskningsrapporten – rekruttering og fastholdelse af skoleledere - på baggrund af eksisterende forskning og interviews med skoler og forvaltning i tre kommuner. Her deltager skolelederen, mellemledere, en gruppe lærere på seks skoler samt repræsentanter fra forvaltningerne.
Ifølge Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, er rekrutteringsproblemet et symptom på, at det er en kæmpe udfordring at være skoleleder i dag. Hun mener, der skal fokus på den måde, som kommunerne styrer skolerne på.
”Det er vigtigt, at skolelederne bliver mødt med den nødvendige pædagogiske tillid fra skoleforvaltningerne for at kunne skabe engagement og arbejdsglæde hos lærerne. Det er det, der sikrer kvalitet i undervisningen. Udfordringen er naturligvis blevet større i en tid med stillingsnedlæggelser og besparelser. Men derfor er det endnu mere nødvendigt, at skolelederne får den nødvendige opbakning fra kommunerne til at sikre både kvalitet og arbejdsmiljøet på skolerne,” påpeger hun.
Pædagogisk fokus er vejen frem
De adspurgte mellemledere i undersøgelsen oplever ikke at være i gang med en lederkarriere. Og de giver ikke udtryk for, at de ønsker at fortsætte til en position som skoleledere. Forklaringen er, at det ikke er attraktivt at stå med hele ansvaret for skolen og lægge ryg til den store arbejdsbyrde.
Når det kommer til de adspurgte lærere, er deres primære karrierefokus at få styr
på undervisningen i klassen og det nære, professionelle samarbejde i deres teams.
Her betragtes skoleledelse af de adspurgte lærere oftest som en del af bureaukratiet.
Dorte Lange kan godt forstå, at lærere og mellemledere ikke står i kø til de ledige stillinger, som det ser ud nu. Men hæfter hun sig ved, at lærerne i undersøgelsen svarer, at hvis de skulle påtage sig ledelse, så skulle det være på pædagogiske områder. Eksempelvis som pædagogiske mellemledere. Derfor opfordrer hun også kraftigt til, at flere tager handsken op.
”Vi har brug for de gode eksempler blandt lederne. Ledere som fastholder, at den primære ledelsesopgave er af pædagogisk karakter. Den type ledere skaber engagement og arbejdsglæde hos lærerne – og det giver langt mere kvalitet for eleverne end det enorme bureaukrati, som de senere år er lagt ned over skolelederne," siger Dorte Lange.
Hun håber på, at flere får mod på at være den pædagogiske sparringspartner, som kan støtte op omkring lærerne med udgangspunkt i undervisningen.
"Det er det, vi har brug for – og derfor er det også helt afgørende, at skolelederne selv har en baggrund som lærer, ” siger Dorte Lange.
Skolernes struktur
Ifølge Lejf Moos, medforfatter til rapporten, er udfordringen skolernes struktur.
”Det ser ud til, at den måde, skolerne i dag er struktureret, gøre det svært at tiltrække pædagogisk interesserede til at være ledere. Det er selvfølgelig et gevaldigt problem, når ingen lærere vil være ledere,” siger han til Folkeskolen.dk med henvisning til, at lærerne frygter at miste forbindelsen til lærerfagets pædagogiske arbejde, hvis de skulle gøre lederkarriere.
”De mister det, som de er gået ind i lærerstillingen med, det pædagogiske. Og de kan ikke ses, at de kan få tid og mulighed for at være pædagogiske, når de er ledere,” uddyber han
Samarbejde i lederforsamlingen
Anders Balle, formand for skolelederforeningen, opfordrer lederforsamlingen i de enkelte kommuner til at tale sammen om problemstillingen.
”Det er i alles interesse, at vi får nogle gode dygtige kommende ledere,” siger han til Folkeskolen.dk.
