– Danske studerende har det faktisk rigtig godt. Den nye europæiske sammenligning af studerendes levevilkår er god til at sætte den danske debat i perspektiv. Der er ingen tvivl om, at vi på mange områder kan og skal blive bedre. Det gælder for eksempel antallet af undervisningstimer og antallet af sabbatår, men overordnet er det et fornuftigt billede, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen.
Kun en fjerdedel af danske unge holder ikke sabbat. Derved er vi klart det land i Europa, hvor unge venter længst med at begynde et studium. Undersøgelsen viser dog også, at sabbatten er faldet de seneste år. 22 procent af de kandidatstuderende har været i udlandet under studiet. Derved er Danmark i top 5. Danske studerende har i gennemsnit cirka 7.000 kroner i indkomst om måneden, men kun 6.000 kroner i udgifter. Og danske studerende er dem, der får mest støtte fra staten.
– Fra politisk side vil vi gerne, at danske unge begynder hurtigere på studiet og hurtigere kommer ud på arbejdsmarkedet, så de kan bidrage til at skabe vækst i samfundet. Derfor har regeringen taget initiativ til at gøre det attraktivt at begynde hurtigt på studiet. Og tallene tyder på, at det virker. Samtidig arbejder vi på, at man kun kan få SU til normeret tid, og at SU'en skal tilpasses den enkeltes situation bedre.
– Det glæder mig, at danske studerende er blandt de bedste til at komme til udlandet under studiet, men jeg så gerne, at vi var endnu bedre. For eksempel at ingeniørerne kunne rejse mere ud. Danmark er et lille land, så global forståelse er afgørende for, at vi kan klare os internationalt.
– Det er desuden bemærkelsesværdigt, at danske studerende har den højeste offentlige forsørgelse, men at de selv kun er middelmådigt tilfredse med deres økonomiske situation. Jeg håber, at danske studerende med undersøgelsen kan sætte deres vilkår i perspektiv, siger Charlotte Sahl-Madsen.
Timetallet på humaniora er under gennemsnittet i Danmark. Til gengæld er timetallet på ingeniørvidenskab næsthøjest i Europa. Derved har Danmark den største forskel mellem de to områder. Forskellen er på 15 timer om ugen.
– Jeg så gerne, at humaniora og samfundsfaglige retninger havde flere undervisningstimer. Derfor har vi fra politisk side også hævet taxameteret markant for to år siden. Det gjorde vi med en forventning om mere og bedre undervisning. Jeg håber, at det vil kunne ses på den næste Eurostudent-måling. Jeg har derudover besluttet at nedsætte et udvalg, som skal kigge på taxametersystemet, siger Charlotte Sahl-Madsen.
Eurostudent-undersøgelsen bliver offentliggjort i hele Europa onsdag den 15. juni klokken 13.30. Det sker på en konference på IT-Universitetet i København. Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen åbner konferencen, og torsdag den 16. juni klokken 14.30 er der et åbent debatarrangement på Tietgenkollegiet i København, som sætter fokus på resultaterne med danske øjne.
