For og imod 1813

1813 blev etableret af Region Hovedstaden som afløser for den tidligere vagtlægefunktion. Den tidligere vagtlægeordning blev varetaget af de alment praktiserende læger, hvor man kom i kontakt med en læge, når man ringede til vagtlægesystemet. Herefter kunne man visiteres til enten et råd i telefonen, at møde op i aften- eller nat-konsultation eller blive indlagt direkte på en hospitalsafdeling.    Hvorfor skal der sidde en læge ved telefonen?   Læger er uddannede i netop at stille diagnoser og varetage den lægelig behandling. Det er derfor uomtvisteligt, at systemet med direkte kontakt til en læge har den fordel, at man mere sikkert kan stille en diagnose, frem for hvis kontakten varetages af en ikke-læge.  De eneste, som er specielt trænede i at stille diagnoser for akut sygdom over telefonen er speciallæger i almen medicin, de alment praktiserende læger. Det er derfor præcist denne gruppe læger, som skal være i front i kontakten med den syge borger, som ringer ind udenfor de praktisrende lægers normale åbningstid i dagtiden på hverdage.   Der har været en række uheldige sager i 1813-systemet, hvor f.eks. en ung mand er død pga. manglende mistanke om meningitis hos telefonpersonalet hos 1813. Den pågældende person hos 1813 var ikke lægeuddannet, og selvom patienten havde oplagte tegn på meningitis blev det ikke fanget i telefonsamtalen.    Det er klart, at man ikke kan være 100% sikker på, at en lægesamtale i telefonen havde fanget symptomerne, men det er dog meget mere sandsynligt frem for hvis en ikke-læge varetager samtalen. Det synes derfor givet, at 1813 skal re-organiseres, så alle henvendelser med uafklaret diagnose skal gå til lægeligt personale, og allerhelst til en speciallæge i almen medicn.    Hvis en borger ringer om et ikke diagnostisk problem f.eks. om råd og vejledning til forbindingsskift eller lignende, så kan man selvfølgelig sagtens tale med ikke-lægeligt personale, men hvis der på nogen måde er tvivl om diagnose og behandling, så skal henvendelsen selvfølgelig varetages af lægefagligt uddannet personale.    Fordele ved 1813   Når dette er sagt, skal vi ikke glemme nogle oplagte fordele ved 1813-systemet i forhold til det tidligere system i Region Hovedstaden. Det er f.eks. en stor gevinst, at man kan visitere skadestuehenvendelser centralt og derved sige til en borger, hvor de skal henvende sig med kortest ventetid, og hvornår man skal møde op. Bevar endelig dette, men sørg for at borgerne snakker med en læge, hvis der skal stilles en diagnose og planlægges behandling. Der er mange andre positive aspekter af 1813. Man har pga. god ledelse og fremsynethed arbejdet intenst med "produktudvikling" (undskyld dette mode-ord), og gennemfører således en lang række projekter og videnskabelige indsatser for at hæve kvaliteten for den syge borger. Dette er meget positivt, og vi er formentlig førende på verdensplan på dette område. Hatten af til ledelsen af 1813 for dette!    Hvilken slags læge skal tage telefonen?   Den optimale situation for 1813 (og også vagtlægesystemerne i resten af landet) er at have speciallæger i almen medicin til at varetage den primære telefonkontakt med patienten med uafklaret diagnose. Speciallæger i almen medicin er uddannet i lige præcist denne disciplin, nemlig at stille de rigtige spørgsmål og med deres uddannelse at kunne vurdere, om det drejer sig om en sygdomstilstand, som kan håndteres telefonisk, eller om det kræver akut eller planlagt konsultation.    De forskellige medicinske specialister har hver deres spidskompetencer, og man sætter jo f.eks. heller ikke en psykiater til at operere for blindtarmsbetændelse. Derfor er det helt korrekt at stræbe efter at få almenmedicinerne tilbage i front i vagtlæge-ordningen.    Da 1813 blev indført, var der en voldsom debat og ballade med deraf følgende mistillid og kløft mellem parterne (Region Hovedstaden og de praktiserende lægers organisation PLO). Det afstedkom, at kun få praktiserende læger valgte at tage vagter hos 1813, og man bemandede telefonerne helt overvejende med sygeplejersker.    Administrativt har man sikkert tænkt, at det måtte være billigere, da en sygeplejerske som bekendt får mindre i løn end en læge. Imidlertid skal sygeplejersken støtte sig til en spørgeguide for at komme frem til en mulig diagnose, og det er min og andres klare overbevisning, at dette tager længere tid, end hvis det er en erfaren praktiserende læge, som håndterer den primære patientkontakt i telefonen. En erfaren praktiserende læge behøver ikke en spørgeguide men kan trække på sin uddannelse i stedet. Lægen er bl.a. uddannet til at stille diagnoser med landets længste uddannelse.   Problemet illustreres bl.a. ved de massive ventetider, når man ringer til 1813. Ventetider, som stadig ikke her flere år efter etableringen af 1813 når de politisk fastsatte mål om, at 90% af opkaldene skal besvares indenfor 3 minutter og 100% indenfor 10 minutter.   Resten af landet   VIVE har lige udgivet en rapport om vagtlægesystemerne rundt i landet. Dette er interessant læsning og viser bl.a., at de samlede driftsomkostninger ved akuttelefonen 1813 er 66.000 kr per 1.000 borgere, sammenlignet med 16.000-41.000 for de andre 4 regioner (tallene er dog med lille forbehold pga. forskelle i beregningsmetoderne).   I regioner med vagtlægeordninger besvares alle opkald af læger. Region Sjællands akuttelefon besvares af sygeplejersker. På Akuttelefonen 1813 besvares opkald i dagtiden af sygeplejersker, mens der både er læger og sygeplejersker i vagttiden. På 1813 håndteres 66% af alle opkald i dag- og vagttid af sygeplejersker, mens 34% håndteres af læger med forskellige speciallæge-uddannelser.     Fremadrettet   Efter massivt pres er man i Region Hovedstadens politiske ledelse gået med til at starte forhandlinger med de praktiserende lægers organisation (PLO) om den fremtidige organisering af 1813. Det var også på tide. Forhandlingerne er i gang, men jeg håber inderligt, at vi kan få eksperterne - de praktiserende læger - tilbage til telefonerne, så patienten kan møde en erfaren og kompetent læge ved første telefonkontakt til vagtlægesystemet også i Region Hovedstaden.