Skoleleder: Meget går tabt ved fjernundervisning

Ledelse

26/11/2015 11:35

Nick Allentoft

Tanken om, at en lærer i Roskilde skal undervise elever i Nordjylland får en hård medfart af de nordjyske skoleledere.

Ifølge Jyllands Posten lægger regeringen op til, at fjernundervisning i folkeskolen kan komme på tale i områder, hvor der er stor lærermangel - blandt andet nogle steder i Nordjylland.

Læs også: Overvejende positive erfaringer allerede

I første omgang som et forsøg, men formand for de nordjyske skoleledere, Peter Hansen, er ikke begejstret for forslaget, som han mener vil gå udover de tætte relationer danske elever har til deres lærere.

- Det kan jeg godt frygte. Fjernundervisning kan nok løse nogle ting med at sætte nogle læreprocesser i gang. Men jeg er bange for, at det er masser af andre vigtige ting, der går tabt i sådan en proces, siger han til DR Nordjylland. 

Inspirationen stammer fra USA og Australien, hvor elever i mange år er blevet fjernundervist. Men de to lande kan ikke sammenlignes med det danske skolesystem, siger Peter Hansen.

- Lige umiddelbart virker den tanke meget fremmed for mig. Det er jo en verden, og nogle andre behov vi ser i den danske folekskole i dag, hvor det netop handler om at være tæt på.
I dag er ledigheden blandt lærere på 1,3 procent.

Mest Læste

Annonce