Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

600.000 danskere oplever det - nu kommer der for første gang en national plan mod det

Social

21/06/2023 08:27

J. Bøgen

Det er særligt slemt i en af grupperne, hvor 1 ud af 5 oplever det.

Norge har en. England, Skotland, Nederlandene og Wales har en. Og USA har en. Nu har Danmark også en national strategi mod ensomhed.

Flere og flere danskere oplever ensomhed. I sidste måling fra 2021 oplevede hver 8. dansker over 16 år ensomhed – altså knap 600.000 danskere.

Særligt slemt står det til for de unge, hvor 1 ud af 5 unge mellem 16 og 24 år oplever ensomhed.

Kortvarig ensomhed er helt naturlig og kan ramme alle fra tid til anden. Men den svære og langvarige ensomhed kan medføre øget mistrivsel og risiko for psykisk og fysisk sygdom.

Og så anslås den at koste samfundet 7,4 mia. kroner årligt som følge af større omkostninger til sundhed og pleje, flere førtidspensioner og tabt produktivitet på grund af højere sygefravær.

Den kurve skal knækkes med den nye nationale strategi mod ensomhed, som har en målsætning om at halvere ensomhed i Danmark i 2040.

Bredt bidrag

Startskuddet for strategiens udformning lød i 2021, da et bredt flertal på Christiansborg besluttede, at der var brug for en national strategi, som skulle komme ensomhed til livs.

Begrundelserne var, at ”konsekvenserne af ensomhed er markante for den enkelte og samfundet”, og at ”ensomhed skal håndteres i fællesskab”.

Strategien præsenteres nu af Det Nationale Partnerskab mod Ensomhed, som består af 115 organisationer på tværs af brancher og fag med Ældre Sagen og Røde Kors i spidsen som facilitatorer for arbejdet.

”Det vigtigste for os mennesker er at føle samhørighed med andre – og det er skadeligt for os, hvis vi ikke har dybe og nære relationer til andre. Derfor er vi meget stolte af det her arbejde – og at så mange organisationer på tværs af fagområder og sektorer, står bag det. Nu starter den nationale samtale om ensomhed. Vores mål med den nationale samtale er, at alle, der oplever ensomhed, får modet til at række ud efter hjælp og at alle omkring dem ved, hvordan ensomhed ser ud, og hvordan de kan hjælpe”, siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.

Direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup siger:

”Strategien er ambitiøs og vidtrækkende, og den sætter retningen for en samfundsudvikling, hvor fællesskaber og menneskelige relationer prioriteres højt. Intet er så vigtigt for os mennesker som kvaliteten af vores nære relationer, og intet ødelægger vores livskvalitet mere end ensomhed. Vi er derfor også meget glade for, at strategiarbejdet har fået så stor politisk opbakning på tværs af hele Folketinget”.

Større fokus på forebyggelse

Strategien er skabt med grundtanken om, at det ikke er det enkelte menneskes skyld, at vedkommende oplever ensomhed. Derfor kan vi kun bekæmpe ensomheden, hvis vi som samfund aktivt arbejder for at fremme menneskers muligheder for at indgå i og opretholde nære relationer, mener Ældresagen og Røde Kors.

Strategien indeholder således både anbefalinger til at forebygge og afhjælpe ensomhed.

Med til strategien hører en handlingsplan, som består af 75 initiativer, hvoraf nogle kan sættes i gang med allerede afsatte politiske midler. Andre kan løses inden for eksisterende økonomiske rammer ved at indtænke ensomhed i eksisterende politiske aftaler, lovgivning eller rammer.

Endeligt er der forhåbning om finansiering til yderligere initiativer.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.