Dermed er nettoudgiften for denne gruppe faldet med omkring fire milliarder kroner i forhold til året før. Det skyldes blandt andet en stigning i beskæftigelsen og færre nytilkomne asylansøgere.
Der er store forskelle i nettobidraget blandt ikke-vestlige indvandrere på tværs af opholdsgrundlag og oprindelsesland.
Vestlige indvandrere og efterkommere bidrager positivt til de offentlige finanser med syv milliarder kroner i 2017 mod seks milliarder året før. Dermed indebærer indvandrere og efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande samlet set en nettoudgift for de offentlige finanser på 25 milliarder kroner i 2017. Året før var tallet 32 milliarder kroner.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye udtaler:
”Jeg er glad for, at tallene bevæger sig i den rigtige retning. Men det går alt for langsomt. Vi hænger stadig på en gammel gæld, der er oparbejdet efter alt for mange års fejlslagen politik.
I kølvandet på flygtningekrisen i 2015 besluttede et bredt flertal i Folketinget at stramme op på asylpolitikken. Disse tal viser, at den politik har virket. Det er positivt.”
Læs publikationen ”Økonomisk Analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2017” på Finansministeriets hjemmeside (åbner i nyt vindue).