Sociale klausuler: Blålys, populisme og symbolpolitik

Velfærd

15/06/2017 10:00

Steen Houmark

Sociale klausuler er den fløde der får konkurrenceudsættelsen til at glide ned i rød blok, samtidig med at den giver de store virksomheder en konkurrencefordel.

Hvordan kan kommunerne få virksomheder til at tage et reelt større socialt ansvar? Danske virksomheder har nemlig masser af potentiale for at bidrage positivt til de mange udfordringer kommunerne står med såsom integration, uddannelse, beskæftigelse og miljø.  Spørgsmålet er? Hvordan kan kommunerne bruge deres position til at stille konkrete krav om socialt ansvar, så de danske virksomheder kommer mere med til at løfte de samfundsmæssige opgaver vi har ift. eksempelvis integration og beskæftigelse.

Læs mere af Steen Houmark

Steen Houmark har de sidste 30 år arbejdet på alle niveauer i Danmarks tre sektorer: den offentlige, den private og civilsamfunds-sektoren. Det giver ham en bred pallette af erfaringer - de sidste syv år som selvstændig rådgiver - som han deler ud af på DenOffentlige.

Læs flere artikler af Steen Houmark her.

 

Sociale klausuler – benspænd eller win-win? Er et af den mange væsentlige temaer som rejses på årets folkemøde, men hvad er sociale klausuler for en størrelse, hvordan virker de og findes der alternativer? Det vil jeg i det følgende forsøge at give mit perspektiv på

Sociale klausuler er et paradoksalt begreb der reducere innovationskraften

Konkurrenceudsættelserne har de senere år haft en tendens til at have et, om ikke stort, så øget fokus på det vi kender som sociale klausuler. En klausul er begrænsende juridisk tillægsbestemmelse i en aftale og handler for mig om at nogen har noget på andre via bestemmelsen. En slags forhindring der ikke forældes i samme takt som verden udvikler sig. Den berøver på en eller anden vis motivationen for at gøre noget andet eller noget innovativt fordi, det du skal gøre er nedfældet og fastsat for længe siden.

Sociale klausuler er et paradoksalt begreb, hvor vi har kombineret noget menneskeligt nærværende og potentielle med noget juridisk fastlåst og ufleksibelt. Når det er sagt, så erkender jeg nødvendigheden af, at vi tænker CSR-orienteret og socialt ved konkurrenceudsættelse af eksempelvis velfærdsydelser, men jeg har de senere år haft den oplevelse, at dette værktøj er forældet. Det tilhøre en anden tid hvor samfundets takt havde et andet tempo.

Sociale klausuler er en fællesbetegnelse

Men hvad er sociale klausuler egentligt? Sociale klausuler er en fællesbetegnelse for en række klausuler og dækker fx arbejds- og uddannelsesklausuler.  Arbejdsklausuler er kontrakts-bestemmelser, der sikre, at de medarbejdere, der skal udføre den udbudte opgave, tilbydes løn- og ansættelsesvilkår, svarende til de gældende vilkår på området. 

Uddannelsesklausuler har et lidt andet sigte, idet de forpligter leverandøren til f.eks. at inddrage fastansatte lærlinge eller praktikanter, i opgaveløsningen.

Sociale klausuler er fløden der får konkurrenceudsættelse til at glide ned

Når jeg ser hen over de seneste års stigende antal konkurrenceudsættelser på velfærdsområdet, så kan jeg iagttage, at de sociale klausuler vinder frem samtidig med at den politiske og faglige modstand mod konkurrenceudsættelse svinder. Smager jeg lidt på begrebet, får jeg en oplevelse af, at denne hybrid i mange tilfælde har været den søde saft der har fået en del politikere til at sluge den bitre pille, konkurrenceudsættelse.  Begrebet sociale klausuler har dermed ramt en af de mange politiske bundlinjer der præger kommunerne. 

Jeg har tidligere beskrevet at politiske bundlinjer i det offentlige er mere komplekse end den ene økonomiske bundlinje mange private virksomheder operere efter. I kommunal sammenhæng har en politisk bundlinje ofte tre karakteristika. 1) de er præstige fokuserede 2) de er labile og følelsesbetonede 3) de er rationelt nødvendige.

Det betyder, at kan du ramme alle tre elementer som lobbyist, kan du nogen gange medvirke til en politisk u-turn. I tilfældet omkring sociale klausuler er det min oplevelse at nogle politiske modstandere af konkurrenceudsættelse har overgivet sig til den rationelle nødvendighed af at kommunen økonomisk var tvunget til at konkurrenceudsætte for at få en bedre pris. Sociale klausuler har desuden i den sammenhæng talt til disse politikeres følelser fordi begrebet rent symbolsk talte til deres vælgers mere følelsesbetonede side og endelig skal man ikke tage fejl af, at der har været en del prestigemæssig mulighed for at brande sig med alenlange sociale klausuler.

Sociale klausuler kan give de større virksomheder en konkurrencefordel.

Det er bemærkelsesværdigt at social klausuler, ud over at de i et vist omfang har givet konkurrenceudsættelser en øget politisk legitimitet så har   Produktivitetskommissionens formand, Peter Birch Sørensen  slået fast at de hæmmer konkurrencen og produktiviteten, da de mindre virksomheder ikke kan deltage i konkurrenceudsættelserne, fordi de ofte ikke de kan finde luft i budgettet til at opfylde krav om eksempelvis elever.

Det betyder at sociale klausuler også kan fungere som en markedsmæssigt differentiator, der giver de større virksomheder et forspring ift. de mindre, hvis de i deres salgsdialog med kommunerne forud for en konkurrenceudsættelse får solgt ideen om specifikke sociale klausul elementer, der præcist passer til deres virksomhed. Sociale klausuler kan på den led medvirke til konkurrenceforvridning

Vi har behov for partnerskaber mellem offentlige og private når vi taler om socialt ansvar

Men hvad er alternativet til sociale klausuler?  Den nye udbudslov giver kommunerne mulighed for en anderledes nytænkende dialog og det åbner muligheden for partnerskaber om det der var indholds intentionen med sociale klausuler. 

Den slags partnerskaber kan fx udmønte sig i at parterne gennem samarbejde på tværs af kommuner, skoler og virksomheder skaber eksempelvis elev- og praktikpladser i relevante virksomheder. Fordelen ved denne model er, at virksomheden, der skal oprette pladserne, får et større medejerskab og der vil bidrage til en øget realiseringsgrad. Samtidig er parterne ikke bundet af de  juridiske trækasserier for, hvordan ordningen kan skrues sammen.

I Ikast-Brande har de sat fokus på det enkelte menneske frem for begrebet  

Et af de nyeste eksempler på at man kan gøre det anderledes er i Ikast-Brande Kommune, hvor kommunen og Elite Miljø i et Offentligt Privat Innovationssamarbejde (OPI) med Elite Miljø har skabt et forløb, hvor langtidsledige borgere trænes med henblik på varigt job i Elite Miljø. 

Formålet med samarbejdet med er at skabe beskæftigelse til mennesker, som er langt fra arbejdsmarkedet. Og netop fokus på begrebet mennesker er centralt i dette projekt for som for som kommunaldirektør Henning Hansen udtrykker det: ”Bare fordi en person har været på kontanthjælp i 5 år eller mere, behøver personen jo ikke at opleve sig selv som socialt udsat”. Man har altså her i dette projekt fokus på de menneskelige kompetencer og potentialer med udgangspunkt i det enkelte menneske frem for en stigmatiserende mængdebetegnelse som ”socialt udsatte”.

Mest Læste

Annonce