Socialrådgiver: Debatten er stukket helt af fra mine fagfæller

Socialkritikken er blevet for stærk til at politikerne længere kan overhøre den. Men der er brug for flere socialrådgivere i debatten, skriver Maj Thorsen, der kandiderer til næstformandsposten i Socialrådgiverforeningen.

Fyns Amts Avis bragte i sidste uge et læserbrev, der fyldte mit hjerte med glæde. Indlægget gjorde opmærksom på, hvad det har af konsekvenser for udsatte borgere, hvis Svendborg Kommune gør alvor af truslerne om besparelser på det sociale område. Det helt særlige og specielt glædelige ved læserbrevet var skribenterne; det var nemlig socialrådgiverne i den sydfynske kommune der stod bag, sammen med SAND (de hjemløses landsorganisation) og Rådet for Socialt Udsatte. 
 
"Udviklingen for borgerne i Svendborg bekymrer os, hvis politikerne vælger at gå den stik modsatte vej ved at fyre socialrådgivere og spare på den tidlige indsats. Det vil tilmed ramme arbejdsmiljøet for de tilbageværende ansatte," skrev de blandt andet.
 

Social '18

Følg debatten om socialområdet anno 2018 på DenOffentlige 

For én der længe har kaldt på større samhørighed mellem socialrådgivere og udsatte borgere i den offentlige debat, blev jeg selvsagt temmelig begejstret over dette nye forbund. Kæmpe cadeau til jer! Især til socialrådgiverne som på den måde gør offentligheden opmærksom på, hvad de arbejder for; nemlig at støtte og give omsorg til borgerne samt arbejde for social retfærdighed. 

Debatten er stukket helt af fra mine fagfæller

Jeg håber, at andre lader sig inspirere til at sætte sig til tasterne, for debatten om socialpolitikken er stukket helt af fra mine fagfæller. Den har efterladt de kommunalt ansatte socialrådgivere på perronen, med et lettere forslået image. Det har især de senere års beskæftigelsesreformer en andel i. Reformerne, der må siges at være et af de største og mest skammelige fejlskud i vores velfærdshistorie, har foranlediget stærk kritik fra mange sider af. Mest opsigtsvækkende er borgernes egne protestbevægelser som f.eks Jobcentrets Ofre, der med 11.000 medlemmer i ryggen har fået sat et gevaldigt aftryk i debatten.  (Læs også Socialdebat2018)

Næsten lige så opsigtsvækkende er det, at mere end 60 fagforbund sidste år gik sammen om forslag til ændringer af den omstridte fleks- og førtidspensionsreform. Private organisationer, der taler udsatte borgeres sag, bruger ligeledes mange kræfter på at gøre krav på ordentlighed og anstændighed i systemet. Også private socialrådgivere, som f.eks. Marianne Stein Hejlesen og Puk Sabber, fanger manges opmærksomhed med deres stærke retorik og stålsatte blikke på retfærdighed for borgerne.

Selv landsdækkende TV- og radiostationer har sat deres spot på. Jeg hører Lars Trier Mogensens indignerede stemmeføring fra radioprogrammet ”Det røde Felt” for mine ører - (eks. interviewet med forfatteren til bogen Velfærdsillusionen), og hvem husker ikke DR2-programmet ”Magtesløs i systemet” og Ulla fra Struer i ”Drømmen om førtidspension” på TV2.

Fra alle fronter af rettes der altså en, i øvrigt berettiget, kritik mod en del af socialpolitikken. Det betyder også, at socialrådgiverne får en ordentlig tur engang imellem. Er det forståeligt? Ja, for det er dem der står i frontlinjen. Er det helt fair? Nej, det mener jeg ikke. Skal vi gøre noget ved det? JA, det skal vi da i allerhøjeste grad!

Socialrådgivere falder i troværdighed 

Kritikken kan ikke ties ihjel. Dertil er den simpelthen for stærk. Og den vil ikke forstumme, for de folkevalgte er selvfølgelig ikke færdige med at stramme op på socialpolitikken. Mine fagfæller er derfor nødt til at komme med deres egne indspark til debatten for på den måde at nuancere den. Socialrådgiverfaget tikker stærkt nedad på rangstigen over troværdighed, og vi har altså selv en del af ansvaret for at kravle opad igen til det sted, hvor vi reelt hører til. 
 

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Dansk Socialrådgiverforening er og har altid været en stærk stemme i debatten, men min helt klare opfattelse er, at det har en særlig virkning, når den menige socialrådgiver bidrager. Det betyder noget for borgerne, når et menneske af kød og blod inde fra ”systemet” siger;

”Ja, det er rigtigt. Jeg kan ikke gøre mit arbejde godt nok under de nuværende rammer og forudsætninger. Jeg vil gerne gøre det anderledes og støtte borgerne langt bedre, men det har jeg ikke mulighed for, som det er nu”. 

Et godt eksempel på et stærkt socialrådgiveropråb – udover eksemplet fra Svendborg - er grupperne af socialrådgivere på to københavnske jobcentre, der i efteråret 2017 stod frem i den offentlige debat. I artikler og debatindlæg berettede de om helt uanstændige arbejdsforhold, der i den grad vanskeliggjorde arbejdet med at hjælpe udsatte borgere. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det havde en positiv betydning for borgerne fra de pågældende jobcentre. De oplevede, at nogle indefra systemet forsøgte at gøre noget. At nogen forsøgte at kæmpe deres sag. Og det vinder respekt. 

Skal alle socialrådgivere så til tasterne nu? Nej, det behøver I heldigvis ikke. Men I kan bakke op om de kolleger, som har lysten til at skrive et debatindlæg, hvad enten det handler om at gøre opmærksom på uacceptable besparelser, uanstændig lovgivning eller et konstruktivt indspark til de folkevalgte om, hvordan tingene kan gøres anderledes.

Vi tog jo det her arbejde for at hjælpe mennesker, og ikke for systemets skyld. Det kunne jeg godt tænke mig, at vi i langt højere grad gør opmærksom på. For selv om man er ansat i det offentlige, fritager det ikke én for at have en holdning til, hvad der virker og hvad der i hvert fald ikke gør. Den holdning må man altså gerne dele med offentligheden. Jeg vil nærmest sige, at vi er nødt til det, for vi sidder med værdifuld viden om det sociale arbejde, som mange, herunder de folkevalgte, kan have gavn af at kende til. Så sæt i gang – I har min fulde opbakning.

Se indslag fra TV2 Østjylland, hvor Maj Thorsen stod frem som whistleblower i 2016

 

 

Emneord: 160518, Maj Thorsen, Dansk Socialrådgiverforening, Socialrådgivere, Socialdebat 2018, 150518
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1586 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 26.05.18 vinni bay
    Er debatten stukket af ....hvad med solidariteten!


    Jeg sidder og nyder min dejlige morgenkaffe, tænker over min situation, en situation der er opstået ved, at jeg har taget kampen. Er det kampen værd – ja det er det, kæmper jeg videre – ja det gør jeg. Jeg har en kæmpe retfærdighedssans, og den giver ikke op.

    Jeg læser en artikel i Den kommunale, en socialrådgiver der råber til kamp …..eller gør hun? Hvad er det hun råber om, at vi som socialrådgivere skal stå sammen og blande os noget mere i debatten. Eller råber hun til kamp, for de socialrådgivere der arbejder i jobcentrene, viser solidariteten, samler os som faggruppe?

    Jeg bliver også glad og stolt af mit fag og kollegaer når, jeg ser en gruppe socialrådgivere står sammen, og højlydt gør noget for, dels at vise borgerne de støtter dem, og dels kæmper for bedre arbejdsforhold.

    Jeg synes til gengæld ikke, det er fedt, at nogle private socialrådgivere står frem i medierne, og tordner imod, de kollegaer der bliver på posten og tager kampen der – den form for kamp der hedder, at kæmpe for at overleve, kæmpe for bedre arbejdsforhold, bedre arbejdsmiljø, og samtidig kæmpe for borgerne.

    Er debatten stukket af fra os socialrådgivere, har vi et forslået image, os der bliver, og tager kampen for borgerne på selve åstedet.

    Ja måske. Jeg medgiver i hvert fald gerne Maj Thorsen, at vi ikke er nok der blander os i debatten, vi er ikke nok der råber højt.

    Hvorfor gør vi ikke det?

    Der hvor jeg har haft min gang, lyder det som om, at vi ikke orker det, vi har givet op. Vi magter ikke længere kampen, der bliver mere og mere svær. De politiske vinde der altid vender sig, byrådsmedlemmerne der ikke involverer sig i deres medarbejdere, de dårligere ledere der ikke bliver fyret, men til gengæld får mere magt, borgerne der er utilfredse, og vores fagfæller der stiller sig op i medierne, og taler imod os.

    Er vores image forslået? Hvem giver os det image, er det netop ikke, blandt andre, vores egne fagfæller der promoverer sig selv på vores bekostning? Det kan da svært at varetage en stram lovgivning, så borgerne samtidig føler sig både hørt og hjulpet. Og ja det er en alt for stram og rigid beskæftigelses lov.

    ”Skal vi gøre noget ved det? JA, det skal vi da i allerhøjeste grad!” Skriver du.

    Men hvor finder vi styrken henne, styrken til at stå sammen, styrken til at turde, sikkerheden for at vores ord ude i det offentlige rum ikke får uheldige konsekvenser.

    Er det ikke vores fagforening der skal støtte os, uanset hvilken lov og side vi varetager- tage kampen for os med os. Også når det kommer ud hvor det gynger.

    Og er det det ikke vores kollegaer der skal tage kampen med os, være solidariske, både ude på arbejdspladserne og i sammenholdet i fagforeningen. Hvis vi skal kæmpe alene med hver sit, hvad skal vi så med hinanden.

    Et godt fundament skal ikke have mange sprækker, før det lækker. Jeg mener, der er sprækker med god grobund for at kunne kile noget ind, når du Maj Thorsen begynder at fremhæve dels private socialrådgivere ved navn, private organisationer og fagforeningerne mens du samtidig skyder på de socialrådgivere, der sidder ude på jobcentrene og varetager ” Reformerne, der må siges at være et af de største og mest skammelige fejlskud i vores velfærdshistorie” Det kan jeg ikke se det solidariske i … er det ikke det en fagforening handler om – solidaritet?

    Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal være mere engageret, det savner jeg også i den grad. Vi skal ud i debatten og turde sige det hele højt, der er en grund til, at vi som offentlige ansatte har udvidet ytringsfrihed – brug den dog, også når det handler om den øverste ledelse incl. borgmesteren og byrådsmedlemmerne. Men lad os da stå sammen som fagfæller uanset fagområde.











  • 25.05.18 Peter Hansen
    Statsautoriserede socialrådgivere, derfor.....

    http://www.k10.dk/showthread.php?t=19235

    Med venlig hilsen

  • 17.05.18 Lillian Redam
    Hvorfor må fagfolk ikke bruge deres viden?

    At man som socialrådgiver - og pædagog eller lærer - har en uddannelse og viden og erfaring indenfor et område er efterhånden nærmest odiøst, hvis man faktisk tillader sig at ytre sig i debatten, hvor udefrakommende, ofte 'kolde hænder', som befinder sig langt langt væk fra praksis - totalt dominerer debatten. Og har magten til gang på gang at gennemtvinge 'reformer' som alle, som har viden og erfaring, kan se er helt ude i skoven. Det gælder inden for mange områder. Det er grotesk at der lovgives helt hen over hovedet på de fagfolk, som har den nødvendige viden, der faktisk KUNNE gøre den store forskel. Hvis de altså fik lov til at være medbestemmende.

  • 17.05.18 Gitte Samsøe
    Mon det ikke bare er valgpropaganda og almindelig branding

    Ak og ve. Trist læsning, At Tænke sig, at en måske kommende fagforeningboss ikke er kommet længere i sine visioner for de folk, hun vil repræsentere.
    Mon ikke snart det er på tide, at refusionsreglerne mellem stat og kommune ses igennem, for jeg tænker at det er her hunden ligger begravet.
    Har ladet mig fortælle af en ny pensioneret socialrådgiver, at der dokumenteres så kraftigt og ihærdigt som tilfældet er; fordi manglende dokumentation (læs bevisførelse) afstedkommer at der ikke refunderes; altså kommunen hænger på hele udgiften.

    Pt er sygedagpengeloven, der sidst blev forringet i 2014 ved at blive kigget efter i sømmene, men ikke en eneste gang, har jeg hørt at der vil blive kigget på refusionsreglerne.

    Så Socialrådgiverformand og kommende næstformand, start der.... så kommer Jeres folk i marken til at mærke forandringer, så de får tid til det de er uddannet til, og efter sigende så gerne ville.

  • 16.05.18 Bettina Bundgaard
    Socialrådgivere og den sociale modstandsbevægelse

    Som deltager i demonstrationen ved jobcentret på Lærkevej i København, hvor en velkendt fagforeningsmand udtalte sig i overordentligt kritiske toner om de ansatte i jobcentrene, må jeg sige jeg desværre stadig hælder mest til at give ham ret.

    Man sidder ikke og er en del af en maskine, der smadrer folks økonomi og øvrige tilværelse uden at sige fra. At man kan sidde på den side af skrivebordet og holde det man er vidne til ud, er enten tegn på en ganske uhørt kynisme eller slet og ret; manglende forståelse og indsigt. Kombinationen af begge er naturligvis værst.

    Ligenu kæmper den sociale modstandsbevægelse med næb og klør for at også de uarbejdsdygtige skal have lov at leve en værdig tilværelse. Men de har ikke mange venner. Og det undrer mig til stadighed. Siden den dag på Lærkevej, er der kommet et par pip fra enkelte socialrådgivere, ansat i systemet; men de fleste har haft det primære fokus at gøre opmærksom på, hvordan de ikke kan holdes ansvarlige.

    I min optik er det stadig spørgsmålet: kan du sidde som et tandhjul i en fabrik, der ødelægger mennesker, og stadig sove godt om natten? Eller går du, i solidaritet med de mennesker du, sandsynligvis engang tænkte du ville hjælpe, fra din magelige plads og med ud når de mennesker demonstrerer foran din arbejdsplads?

  • 16.05.18 Henrik Yeller
    Socialrådgiver: Debatten er stukket helt af fra mine fagfæller - Ja for det vi ser er socialrådgivernes egen kollektive selvfornægtelse.

    Det er en forstemmende artikel som kun har et formål. Nemlig at forsvare socialrådgivernes egne interesser. Ingen bud på hvad problemerne præcist er og hvorledes løsningen på dem er. Socialrådgiverne har ingen fornemmelse for hvorfor der er så massiv en kritik af dem. Det står tydeligt frem når næstformanden i Dansk Socialrådgiverforening Maj Thorsen ingensomhelst bud har på hvad der rent faktisk skal til for at forbedre socialområdet.

    Her bare lidt indspark:

    For det første ved vi at kommunerne har måltal for hvor mange Førtidspensioner (FTP) der må tildeles om året og at kommunerne åbentlyst spekulerer i refusion fra staten ved at fastholde folk på kontanthjælp. Det er en politisk vedtagelse sat i de respektive kommuner der rent faktisk kan laves. Det er økonomiske krav. Der skal stille krav om reele måltal for FTP overfor politikerne. Således at der bliver tildelt det antal FTP der rent faktisk er brug for som lægeeklæringerne foreskriver. Vi kan ikke blive ved med at holde status quo.
    Socialrådgiverne må stille klare krav til kommunerne. Kommunerne må så omvendt lægge pres på folketinget i den forb. så kommunerne ved tildeling af flere FTP´er holdes økonomisk skadefri. Intet mindre og med opbakning fra socialrådgiverne. Der skal således stilles klare krav til ændring af lovene til folketingspolitikerne.

    For det andet når vi hører hvor mange sager (80%) der bliver omstødt i ankestyrelsen ved vi klart at der er noget rivivende galt i kommunerne.
    Socialrådgiverne skal derfor igen stilles krav både lokalt og på landsplan om langt bedre ledelse og afgørelser.

    For det tredje skal socialrådgiverne stille krav om at private aktører og de evige praktikordninger skal forbydes og at der skabes reele jobs i stedet.

    For det fjerde ville det klæde Dansk Socialrådgiverforening at rydde op i egne rækker af fordækte socialrådgivere som bidrager til status quo. Alle dem som forputter sig på deres jobcentre og ikke tør sige deres ledelser imod. Der skal gøres op med dette autoritetstro og direkte antidemokratiske syndrom.

    Kort sagt der skal langt mere aktive politiske tiltag fra jer af kære socialrådgivere. Det er ved løbe fuldstændigt af sporet for jer.
    Stop med at forsvare jer selv og hjælp dem der skal hjælpes. Altså det burde være indlysende men det vi ser her er socialrådgivernes kollektive selvfornægtelse. Det er patetisk. Kom igang.

    Vh
    Henrik Yeller

  • 16.05.18 amanda bentsen
    socialrådgivernes deroute

    En gang var socialrådgiver nogen der fulgte lovgivningen - det gør de ikke længere og de læner sig mere og mere op af respektpakken i deres iver over at skjule dokumentfalsk, overgreb på borgere, mv - at staten har sørget for de ikke har autorisation betyder så sandlig ikke at de ikke hver især hæfter for lovgivningen herunder straffeloven - under 2 verdenskrig sagde folk der arbejde for tyskerne at de adlød ordre - den gik ikke den gang den går heller ikke idag - socialrådgiverne har haft frit valg til at finde andre jobs hvis ikke lovgivningen blev overholdt . at politiet holder hånden over dem ændrer intet - danskerne er så vrede som aldrig før - og selvom socialrådgiverne er frontfigurer så er de medskyldige i det der foregår i danmark - både hos syge, arbejdsløse, handicappede og danmarks største industri børneindustrien hvor der hvert år stjæles tusinder at børn på dokumentfalsk - hver og en skal komme til at stå til personligt ansvar og det kommer det til

  • 16.05.18 Steen Ehlers
    ad socialrådgivere

    Jeg er fuldstændig på det rene med, at jobbet som socialrådgiver nemt kan være øretævernes holdeplads, men hvis holdningen blandt socialrådgivere alene bliver "støtte og give omsorg til borgerne samt arbejde for social retfærdighed" så er politikerne simpelthen nødt til at gribe ind.
    Hvis vi fortsat skal have råd til at bevare den velfærdsstat, som de fleste danskere ønsker at bevare, så bliver socialrådgiverne nødt til at indse, at de også har et ansvar for at udgifterne ikke løber løbsk. Det er selvfølgelig dette dobbelte fokus, der resulterer i at jobbet nemt bliver øretævernes holdeplads, men der er INGEN VEJ uden om, at de løfter denne opgave, fordi udgifterne i modsat fald vokser til astronomiske højder. Og både fagforeningens indsats og arbejdsgivernes indsats bør derfor fokusere på at gøre de enkelte medarbejdere i stand til at håndtere dette dobbelte fokus.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også