Præsten på billedet har intet med denne historie at gøre. Foto: Christian Roar Pedersen

Sognepræst: Lad de unge selv stå for blå mandag

Velfærd

30/04/2018 15:13

Nick Allentoft

Konfirmationen er en overgang til de voksnes rækker, og derfor skal forældre lade de unge selv arrangere blå mandag – helt fra idé til udførelse.

Blå mandag er - for de fleste - gået hen og er blevet noget af et arrangement. Forældre drøner rundt i biler med de unge fra den ene aktivitet til den anden.

Alt sammen typisk arrangeret af forældrene.

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

Blå Mandag for Asta Gabriel og hendes klassekammerater fra 7.A på Malling Skole står på fælles brunch, Lasertag, Go-cart og shopping. Alt sammen arrangeret af forældrerådet, fortæller konfirmand Asta Gabriel.

- Vi kom med ideerne og sagde, hvad vi gerne ville, men det har været forældrerådet, som har stået for planlægning og bookning, sig hun til DR P4 Østjylland.

Hun mener godt, at konfirmanderne selv kunne have stået for det hele, men det var lidt lettere, at forældre gjorde det.

Men det mener Sognepræst Carsten Marvig fra Storring-Stjær Sogn ved Skanderborg er en dårlig idé.

- Vi har nogle fornuftige, dygtige og meget omsorgsfulde unge, som jeg synes, vi skal give lidt mere plads til selv at arrangere deres blå mandag, og ikke pakke dem ind i vat, siger han til DR P4 Østjylland.

Ifølge sognepræsten Carsten Marvig har det ændret sig de senere år, hvor forældrene har taget mere over.

- Jeg kan se, at der i de senere år er kommet en øget styring og kontrol fra forældrene. De unge får sådan nogle pakkeløsninger i modsætning til tidligere, hvor de blev sluppet lidt mere fri, siger han.

En af de forældre, som har været med til at arrangere dagens forløb for Asta Gabriel og klassekammeraterne fra 7.A på Malling Skole er Gitte Poulsen. Hun mener, de har fundet den helt rigtige fordeling.

- Vi har spurgt de unge mennesker, hvad de havde lyst til på deres blå mandag. Vi har ladet det være op til dem at planlægge selve indholdet af dagen. Men vi har ikke overvejet, at de skulle stå for selve logistikken, siger hun og fortsætter.

- Jeg tror, det er et stort ansvar at give dem, men man kunne da godt have haft dem mere ind over planlægningen.

Sognepræst Carsten Marvig råder forældrene til at understøtte de unges selvstændighedstrang og holde en god dialog med sit barn.

Mere hos DR

Mest Læste

Annonce