Statsrevisorer om Sundhedsplatformen: Uprofessionel og kritisabel

Statsrevisorerne har afgivet beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen med denne bemærkning:

Region Hovedstaden og Region Sjællands investering på ca. 2,8 mia. kr. i Sundhedsplatformen er den hidtil største it-investering i det danske sundhedsvæsen. Formålet med Sundhedsplatformen er at højne kvaliteten i patientbehandlingen og at effektivisere arbejdsgangene på hospitalerne ved at udskifte en række gamle it-systemer med ét samlet it-system. Sundhedsplatformen forudsætter nye arbejdsgange, og at registreringen af patientbehandlingen skal foretages af nye faggrupper. Bl.a. skal lægerne udføre en del af de registreringsopgaver, som tidligere blev udført af lægesekretærer. Sundhedsplatformen er et nyt, komplekst system, som forudsætter store forandringer i den måde, hospitalerne arbejder på. Det er derfor forventeligt, at ibrugtagningen vil påvirke hospitalernes aktivitet og produktivitet i en vis periode.

Læs Region Hovedstadens svar her

Siden Sundhedsplatformen første gang blev taget i brug i maj 2016 har hospitalerne i Region Hovedstaden haft store problemer med at anvende systemet og registrere patientbehandlingen korrekt samt opretholde aktiviteten, dvs. behandle det samme antal patienter som tidligere.
 

Statsrevisorerne finder, at Region Hovedstadens forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital har været uprofessionel og kritisabel. Det skyldes, at regionen tog Sundhedsplatformen i brug uden tilstrækkelige analyser af, hvordan Sundhedsplatformen ville påvirke hospitalernes aktivitet og sundhedspersonalets produktivitet.

Statsrevisorerne bemærker, at faldet i hospitalernes aktivitet har været væsentligt over det forventede, og at de forudsatte gevinster ved Sundhedsplatformen endnu ikke har kunnet realiseres.

Statsrevisorerne fremhæver, at Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug:

• Selv om systemet var ufærdigt og behæftet med fejl og mangler.
• Uden tilstrækkelige tests.
• Uden tilstrækkelig uddannelse af brugerne.
• Med mangelfuld planlægning af ibrugtagningen.
• Med for optimistiske forventninger til, hvor længe hospitalerne ville have et fald i aktiviteten. Regionen forventede en aktivitetsnedgang i 3 uger, men der var - 1½ år efter ibrugtagningen - fortsat aktivitetsnedgang på flere hospitaler.
• Med alt for optimistiske forventninger til gevinster ved systemet. 2 år efter ibrugtagningen kan regionen fortsat ikke følge op på egne mål for gevinstrealisering.
• Uden at bruge tilgængelig viden fra udlandet og konsulentfirmaer i vurderinger af businesscase, gevinstrealisering, aktivitetsnedgang mv.

Statsrevisorerne finder det relevant, at Region Hovedstadens regionsråd har bedt om de langsigtede konsekvenser for hospitalernes aktivitetsniveau og økonomi efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen.

Konklusion 
  Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug uden at have et klart billede af, hvordan det ville påvirke hospitalernes aktivitet. Herudover var regionens test af systemet og uddannelse af medarbejderne i forhold til at kunne følge hospitalernes aktivitet utilstrækkelig. Rigsrevisionen vurderer, at Region Hovedstadens forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital på disse områder var utilfredsstillende. Selv om Sundhedsplatformen første gang blev taget i brug i maj 2016, er der fortsat problemer med at anvende systemet til at registrere patientbehandlingen og til at overvåge maksimale ventetider på regionens hospitaler.   For det første viser undersøgelsen, at Region Hovedstadens forventninger til nedgangen i hospitalernes aktivitet og de planlagte gevinster vedrørende mere effektive arbejdsgange var baseret på et utilstrækkeligt grundlag. Det skyldes bl.a., at regionen ikke har udarbejdet beregninger eller analyser af, hvordan Sundhedsplatformen ville påvirke medarbejdernes produktivitet og hospitalernes aktivitet. Ca. 1 år før ibrugtagningen af Sundhedsplatformen blev de samme mangler i regionens arbejde med gevinster påpeget i en konsulentanalyse, uden at det gav regionen anledning til at ændre tilgangen til arbejdet med gevinstrealisering. Det utilstrækkelige grundlag kan gøre det vanskeligt for regionen fremadrettet at koble gevinstrealisering med egentlige effektiviseringer som følge af Sundhedsplatformen.   1½ år efter, at Sundhedsplatformen blev taget i brug, vurderede Region Hovedstaden, at der fortsat var nedgang i aktiviteten på flere af regionens hospitaler. Dermed har der været en nedgang i hospitalernes aktivitet i væsentligt længere tid end de 3 uger, som regionen forventede. Regionen har indtil nu ikke kunnet realisere de økonomiske gevinster i samme takt som forventet i businesscasen, og 2 år efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen kan regionen fortsat ikke følge op på egne mål for gevinstrealisering.    For det andet viser undersøgelsen, at Region Hovedstadens test- og uddannelsesindsats blev presset sammen op til den første ibrugtagning af Sundhedsplatformen, især på grund af et ufærdigt system. Tests blev forsinket, udført parallelt og i utilstrækkelig kvalitet. Dette medvirkede til, at Sundhedsplatformen blev taget i brug med en række fejl og mangler, der har gjort det vanskeligt at registrere aktiviteten på hospitalerne. Uddannelsen af medarbejderne blev gennemført i et ufærdigt system, og de oplevede derfor, at der var forskel på det system, de blev uddannet i, og det endelige system, som blev taget i brug.   Endelig viser undersøgelsen, at Region Hovedstaden ikke gennemførte særskilte brugertests, der kunne afdække, om medarbejderne var i stand til at anvende Sundhedsplatformen til registrering af aktivitet. Regionen gennemførte heller ikke uddannelse med dette fokus, selv om registrering af aktivitet skulle udføres af nye faggrupper, med nye arbejdsgange og i et nyt system.    Læs hele Rigsrevisionens beretning om Sundhedsplatformen - afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger