Hård kritik fra taskforce: København jager syge borgere

Social

10/04/2018 12:00

Simon Bülow

Nytteløs aktivering af meget syge mennesker i København og for få sagsbehandlere. Sagen, der pinte Anna Mee Allerslev (R), skal nu løses af Københavns nye V-borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Københavns Kommune bruger alt for lang tid på at behandle syge menneskers ansøgning om førtidspension og fleksjob. Sagsbehandlerne er overbebyrdede med for mange sager, og der er for mange skift til nye sagsbehandlere undervejs, så sagen går i stå i perioder.    Sådan lyder kritikken fra en ekspertgruppe – en såkaldt taskforce – der på bestilling af kommunen selv har kulegravet beskæftigelsesforvaltningens arbejde med syge mennesker. De ansatte forholder sig desuden ofte ikke til konkrete helbredsoplysninger, men sender de syge ud i nye nyttesløse arbejdsprøvninger.   København er en af de kommuner i landet, der tildeler færrest førtidspensioner og er samtidig også karrig med at bevilge fleksjob. Det har det seneste års tid ført til en række demonstrationer.    Formand for HK Hovedstaden, Christian Grønnemark, har været med i arbejdsgruppen, og han fastslår, at »det nu er dokumenteret, at syge borgere i København kører nogle gange rundt i et hamsterhjul uden at komme nogen vegne«.    »Kommunen har været alt for optaget af nøjeregnende at følge reglerne og ikke tabe sager ved Ankestyrelsen. Kun lynlåsfabrikker kører et mere stramt produktionsanlæg« siger han.    Københavns nye borgmester for beskæftigelse og integration, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), er enig i, at kommunen har vurderet sager om førtidspension og fleksjob »til den stramme side«.   »Det gør indtryk på mig, at vi ikke er lykkedes med at få fo0lk til at føle sig godt behandlet i systemet. Vi skal overholde lovene, men også møde mennesker professionelt, venligt og empatisk og på en måde, så de forstår, hvad der sker med deres sag«, siger V-borgmesteren, der lover, at hun vil kæmpe for, at der skal ske ansættelse af flere sagsbehandlere på området, når kommunens budget for næste år skal lægges.    

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.