Lang tids ophold i Danmark er tilsyneladende ikke stimulerende for evnen til at passe et job.
Nye tal, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har delt med avisen Danmark, viser, at 68 procent af de nyest tilkomne ikke-vestlige flygtninge har jobcenterets ord for, at de er klar til at komme i arbejde. Modsat er kun 26 procent af de indvandrere, som har været her i mere end syv år, jobparate.
Den store forskel skyldes hverken forskel i alder, etnicitet eller uddannelse. Det handler udelukkende om, at den måde, flygtningene bliver modtaget på jobcentrene, har ændret sig, lyder vurderingen fra DA.
- I dag bliver flygtningene modtaget med det udgangspunkt, at de kan klare sig selv. De fleste kommer jo fra et job i deres hjemland, og den jobparathed har de jo ikke mistet på vej hertil. Tidligere skulle flygtningene kunne dansk for at blive erklæret jobparate. Nu ser man i stedet på, hvad de i virkeligheden kan, siger chefkonsulent Berit Toft Fihl fra DA til avisen Danmark.
Kommunernes ny vurdering af flygtninges jobparathed hænger sammen med, at reglerne blev ændret i oktober 2016 i forbindelse med trepartsaftalen, der skulle gøre det lettere for flygtninge at komme i arbejde. Som udgangspunkt skal en kommune erklære en nyankommet flygtning jobparat de første tre måneder. Herefter skal man tage stilling til, om der er behov for ekstra uddannelse eller aktivering.
Alligevel vurderer Berit Toft Fihl ikke, at der kun er tale om en administrativ sejr.
Integration - det væsentlige
Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side.
- Alt peger på, at det er en ny indstilling på Jobcentrene, som får flere flygtninge i arbejde end tidligere, siger chefkonsulenten.
Samme vurdering har man i flere kommuner. For eksempel i Randers, hvor 77 procent af de nytilkomne flygtninge er erklæret klar til at komme i arbejde. Det samme gælder kun for 20 procent af dem, der har været her i flere år.
Laila Jerming Graf, afdelingsleder ved integrationsafdelingen i Randers, fortæller, at en del af forskellen skyldes den tilgang, som kommunerne tidligere havde til integration og beskæftigelse.
- Der er lidt fortidens synder over det høje antal "gamle" indvandrere, som ikke er klar til at komme ind på arbejdsmarkedet. I en misforstået godhed valgte man i 80’erne og 90’erne at fortælle flygtninge, at det var synd for dem. Man stillede ikke krav, og man gav dem muligheden for at blive passive, siger Laila Jerming Graf til avisen Danmark.
I Esbjerg fortæller jobcenterchef Pia Niemann Damtoft, at 146 nye flygtninge er kommet i job eller uddannelse siden begyndelsen af 2016. Det svarer til 28 procent. Også hun mener, at jobcentrene - i første omgang tvunget af de nye regler - har ændret syn på flygtningenes evner til at begå sig på et dansk arbejdsmarked.
- Vi har jo fundet ud af, at den nye gruppe af borgere er som os andre. De vil også gerne have et arbejde og et helt almindeligt hverdagsliv, siger Pia Niemann Damtoft.
En anden forskel på de nye og de gamle flygtninge er deres indtægt. Dem der kom hertil for flere år siden, er typisk på kontanthjælp, der udgør 11.143 kroner om måneden, mens integrationsydelsen ligger på 6.106 kroner.
- Selvfølgelig betyder de økonomiske incitamenter også noget. Vi har en række muligheder for at sluse flygtninge ind på arbejdsmarkedet, som vi ikke havde før. Eksempelvis integrationsgrunduddannelsen, hvor man får lærlingeløn på 60-80 kroner i timen. Men afgørende for, at man overhovedet kommer dertil, er den måde, jobcentrene håndterer flygtningene på. Man får en helt anden snak, når man fokuserer på, hvad man kan i stedet for, hvad man ikke kan, siger chefkonsulent Berit Toft Fihl.
Spørgsmål: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, noget tyder på, at denne model virker. Hvorfor har man ikke gjort det her for mange år siden?
- Ja, hvorfor har skiftende regeringer i de sidste 30 år ikke gjort det her noget før? Det er et godt spørgsmål. Men der er vel tale om kulminationen på en pludselig meget stor integrationsudfordring inden for de seneste par år koblet med mange års offentlig debat. Det har fremmet den politiske vilje til at tage nogle mere håndfaste metoder i brug, og vi har fået øjnene op for, at når man har ressourcer til at flygte fra Syrien over lange afstande, så har man nok også ressourcer til at bidrage til det land, man er kommet til. Det er meget sent, at det er gået op for os, det erkender jeg, men det er ikke for sent at rette op. Men vi sidder klokken fem minutter i midnat og arbejder på at løse et massivt integrationsproblem, siger Troels Lund Poulsen (V) til avisen Danmark.
6235 personer søgte asyl i Danmark sidste år.
