Det har været et vinterhalvår med ekstraordinært mange løbende næser, ømme kroppe og kropstemperaturer over det normale.
Danmark er nemlig hårdt ramt af influenza denne sæson, og desværre er der ikke noget, der tyder på, det ændrer sig lige med det samme.
I SSI's seneste opdatering af smitteniveauet i Danmark er influenza nemlig kravlet op på skalaens højeste trin, så antallet af tilfælde nu er på et "meget højt niveau".
Læg dertil, at antallet af indlæggelse desuden er på et "højt niveau", men ikke er langt fra det øverste trin på skalaen.
Hovedstaden hårdt ramt
Kigger man på SSI's dashboard over den regionale udvikling er særligt hovedstadsområdet hårdt ramt.
Her er der fundet 1300 bekæftede tilfælde i løbet af sidste uge, og det giver en incidens på 67,55 (bekræftede tilfælde per 100.000 indbyggere).
Resten af Sjælland er også hårdt ramt med 386 nye tilfælde og en incidens på 45,24.
Den tredjehårdest ramte region er Nordjylland. Her er der fundet 178 bekræftedet tilfælde, og incidensen ligger på 30,06.