Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Ny undersøgelse: Danskerne har rekordhøj tillid til de offentlige digitale løsninger

Tech

30/10/2024 10:03

J. Bøgen

Analysen viser også, at trygheden ved at anvende Digital Post stiger år for år – særligt blandt ældre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark er blandt de mest digitaliserede lande i verden, og danskerne er flittige brugere af offentlige digitale løsninger som fx MitID, Digital Post, sundhed.dk og borger.dk.

Hvert år udarbejder Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik og Ældre Sagen en analyse, der kortlægger danskernes brug og tillid til de digitale løsninger. I år svarer 82 procent af befolkningen, at de er meget enige eller enige i, at de har tillid til løsningerne. Det er en stigning på 4 procentpoint sammenlignet med året før, og det er samtidig den højest målte tillid, siden man begyndte at lave målingen i 2021.

”Det er meget positivt, at danskerne har rekordhøj tillid til de digitale offentlige løsninger og generelt har gode oplevelser med dem. Men det høje tillidsniveau må ikke blive en sovepude. Jeg ser tillid som et helt afgørende fundament for, at vi kan fortsætte den digitale rejse og i fremtiden øge brugen af kunstig intelligens i den offentlige sektor. Jeg kommer derfor til at arbejde hårdt for, at så mange som muligt har gode oplevelser med de digitale løsninger og har tillid til dem,” siger digitaliseringsminister Caroline Stage (M).  

Undersøgelsen viser, at det er en lille andel af borgerne, der ikke har tillid til løsningerne. Det drejer sig i 2024 om 5 procent.

Markant vækst i de ældres tryghed

Digitaliseringsstyrelsen har målt borgernes tryghed ved at anvende Digital Post helt tilbage fra 2017 til i dag.  

Borgernes samlede tryghedsniveau er steget fra 77 procent i 2017 til 88 procent i 2024.

Særligt ældres tryghed er steget over perioden. Blandt de 75-89-årige er trygheden steget fra 43 procent i 2017 til 72 procent i 2024. 

”Offentlige digitale løsninger skal være nemme og trygge at bruge. Jeg er derfor ekstra glad for, at særligt de ældre i stigende grad føler sig trygge, når de skal bruge Digital Post. Vi skal fortsætte med at gøre det lettere at få hjælp til det digitale af fx pårørende. Det kan være med til at gøre det digitale endnu mere trygt,” siger digitaliseringsminister Caroline Stage.

Læs hele analysen her: ’Tilliden til den digitale offentlige sektor 2024’.

Fakta om analysen 

  • Analysen er baseret på data fra undersøgelsen ’It-anvendelse i befolkningen’, der gennemføres hvert år af Danmarks Statistik i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og Ældre Sagen.
    Undersøgelsen stiller danske borgere en række spørgsmål om deres it-vaner, herunder deres tillid til offentlige digitale løsninger, tryghed ved at anvende løsningerne samt generelle oplevelse af den digitale offentlige sektor

  • I 2024 deltog 3.937 respondenter i undersøgelsen. Respondenterne udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning mellem 15-89 år.

  • Analysen tager primært udgangspunkt i ’It-anvendelse i befolkningen 2024’, men anvender også data fra tidligere års publikationer.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.