Ti selskaber betaler en tredjedel af Danmarks selskabsskat

Velfærd

31/01/2018 09:30

Freja Eriksen

Ti selskaber leverede i 2016 mere end en tredjedel af den selskabsskat, som den danske stat fik i kassen. Det viser en analyse fra Skatteministeriet.

Af de 60,5 milliarder kroner, som virksomheder betalte i skat af deres overskud, kom 22,5 milliarder kroner fra blot ti afsendere.

De offentlige skatteliste vil onsdag morgen afsløre, hvor meget hver selskab har betalt i selskabsskat.

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

Ministeriets analyse understreger, at der kan være flere årsager til, at selskaber ikke betaler meget eller noget i selskabsskat. 

Det kan skyldes, at en virksomhed bruger sit overskud på at investere i forskellige områder, hvor der er fradrag, skriver ministeriet.

- Vi har politisk valgt at sige, at der er nogle ting, vi gerne vil understøtte at investere i. Det er for eksempel forskning og udvikling, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

- Når vi tilskynder, at man investerer i forskning og udvikling, og vi giver et nedslag i selskabsskatten for det, så betyder det, at virksomhederne betaler mindre i selskabsskat. 

- Men de investerer i deres virksomheder. Og man investerer i fremtidens arbejdspladser i Danmark. Derfor er det godt for virksomheder, og det er også godt for Danmark.

Lige under 40 procent af selskaberne i Danmark betalte skat i 2016. Det er syv procentpoint mere end for fem år siden.

Ifølge Skatteministeriet er det et udtryk for, at det er blevet nemmere for virksomheder at skabe et overskud i løbet af de fem år.

/ritzau/

 

Mest Læste

Annonce