Tillidsekspert: Skarpe skud og blinde vinkler fra Ledelseskommissionen

Dele af Ledelseskommissionens anbefalinger klinger velkendt ukontroversielt - imens andre har mere tiltrængt kant: Ledelsesspændet skal formindskes, politikerne skal blande sig mere udenom og undgå at regulere sig ud af enkeltsager.

Det er svært at være uenig i mange af Ledelseskommissionens anbefalinger, og mange af dem lyder da også som noget vi har hørt før. Ledelse gør en forskel. Ledere skal udvikle sig. Hvem kan sige nej til det? Derfor fremstår en del af de store overskrifter en smule fluffy og gammelkendte. Selvom der ikke er noget forkert i anbefalingerne er spørgsmålet hvor meget gennemslagskraft det har, når budskaberne er serveret, ikke én, men mange gange før? 

Ledelseskommissionen

Se hele vores tema om Ledelseskommissionen her 

Debatten om ledelse og styring af den offentlige sektor blæser stadig med stormstyrke, og New Public Management er flere gange i løbet af 2016 erklæret død. Men hvad kan - om noget - afløse NPM, hvilken styringslogikker bør gælde, og hvordan kommer vi i mål med fremtidens velfærd?

For at fremme god offentlig ledelse har regeringen nedsat en Ledelseskommission, som DenOffentlige følger tæt. 

Når det så er sagt, er der faktisk også mere markante anbefalinger, når man dykker ned i materialet. Det anbefales at ledelsesspændet skal gøres mindre for at styrke den nære ledelsesrelation. Et andet forslag er, at politikerne skal blande sig uden om ansættelsen af leder under den øverste leder. Politikerne skal også holde igen med at gribe til regler som respons på enkeltsager, lyder det. Her synes jeg kommissionen går mere til biddet og inviterer til en debat med vigtig kant. 

Politisk ledelse på dagsordnen – men hvor blev borgerne af? 

Det er virkelig positivt at Ledelseskommissionen har udvidet deres syn på ledelse så det også involverer et blik på politikerne. Det bliver dog et blik på politikerne som mest handler om deres rolle i forhold til forvaltningen – og mest en tydeliggørelse af det klassisk skel imellem politik og administration. 

Jeg savner bud på hvordan politikernes ledelse i forhold til borgere og civilsamfund udvikler sig. For eksempel eksperimenteres der i mange kommuner med samskabelse af politik, hvor politikere inddrager borgere, brugere, erhvervsliv og mange andre aktører inden den politiske retning sættes. 

Der er mange steder også et øget fokus på at ryste støvet af de klassiske byrådsmøder hvor lange, tunge dagsordner suger kraften ud af det politiske engagement. I stedet forsøger man sig med at understøtte den politiske ledelse gennem alternative dialogbaserede mødeformer. Det manglende fokus på politikernes rolle som ledere af borgeren og civilsamfundets rolle er ærgerligt — ikke mindst fordi overskriften for Ledelseskommisionens rapport er ”Sæt borgeren først”. Borgeren er ikke kun bruger i det offentlige, men også en samfundsborger, som kan involveres mere eller mindre i at løse de problemer og finde de ressourcer, der er i lokalsamfundet. 

Samarbejdssystemet i fokus – men hvor blev medarbejderperspektivet af? 

Ledelseskommisionen skal også have ros for at se på samarbejdssystemet som en central aktør i forbindelse med ledelse. Forestillingen om den ene leder der skal redde verden er ved at være slidt, og der er i stedet brug for at tale om, hvordan forskellige aktører kan bidrage til ledelse. Her har Ledelseskommissionen set rigtigt i at få samarbejdssystemet mere på banen. 

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Det er til gengæld ærgerligt at anbefalingerne primært handler om hvordan overenskomster og arbejdstidsregler kan forenkles. Jeg tror bestemt det kan være sundt med et serviceeftersyn af samarbejdssystemet og den styring, der knytter sig til den arena, men jeg savner et langt mere progressivt blik på hvad samarbejdssystemets aktive rolle ind i ledelse skal være. 

Her er der brug for mere konkrete bud på, hvordan både ledelse og parterne selv kan bidrage til at gøre samarbejdssystemet til en strategisk arena. Det kræver både at ledelsen er villige til invitere indenfor i ledelsesrummet, men også at tillids- og medrepræsentanter forstår at supplere forhandlerkasketten med en medlederkasket. En sådan udvikling vil også kunne være med til at skabe den tillid imellem parterne, som er helt nødvendig hvis de faglige organisationer skal være klar til at diskutere forenkling af aftaler. På den måde fremstår anbefalingerne her lige vel farvede af ledelsesperspektivet. Det kunne nuancere at få medarbejdernes blik mere på banen. 

Offentlige ledere skal fyres hurtigere – men husk de har forskellige retslige rammer

Ledelseskommissionen kommer også med en konkret anbefaling om at ledere og medarbejdere, der ikke kan præstere, skal afskediges. Det er en legitim og vigtig diskussion, hvordan man undgår berøringsangst over for ledere og medarbejdere, der ikke lykkes tilstrækkeligt med deres opgave. Og det er også rigtigt at fyringsprocesser i det offentlige kan tage længere tid end i det private. Det handler dog ikke kun om traditioner for hvor hurtigt man griber til handling, men også om forskelle i den lovgivning, lederne i de offentlige er underlagt. 

Når en offentligt ansat (også en leder) skal fyres, skal både arbejdsretlige og forvaltningsretlige regler overholdes. Det giver et såkaldt dobbelt retsgrundlag, der skal respekteres modsat i det private, hvor det kun er arbejdsretten, der gælder. Den forskel skal man huske på, inden offentlige organisationer fremstilles som berøringsangste i forhold til at afvikle inkompetente ledere. 

Derudover kunne man ønske sig lidt flere bud på hvordan man ikke blot sikrer hurtig afvikling af ledere, der ikke præsterer, men også hvordan nødvendige fyringer kan foregå så den leder, der skal videre, kommer afsted på en sober og respektfuld måde. 

Styring som centralt rammevilkår – men ridses der blot i overfladen? 

Det er anerkendendelsesværdigt at Ledelsekommissionen forholder sig til betydningen af det styringsmæssige råderum ift. ledelse. Siden nedsættelsen af kommissionen er der øjensynligt blevet lyttet til de mange røster, der peger på overdreven eller dysfunktionel styring som en helt afgørende barriere for at bedrive god ledelse. Selvom Ledelseskommissionen jo (naturligt nok) har sit hovedfokus på ledelse, savner jeg dog flere bud på, hvordan denne problemstilling løses.  

At foreslå at styringen skal skabe evidensbaserede data og fokusere på resultater frem for processer er kun at skrabe i overfladen af de mange dilemmaer, der er forbundet med at forenkle, afbureaukratisere og styre mere tillidsbaseret. De sidste fire årtier har skiftende regeringer haft ambition om at forenkle og skabe mere råderum — alligevel er det langt mellem snapsene hvad angår resultater. 

Der er blandt andet brug for en langt mere gennemgribende involvering af frontlinjemedarbejderne i den måde styringen designes og implementeres på, hvis denne gordiske knude skal løsnes. Som sagt kan man godt diskutere om det er Ledelseskommissionens opgave, men der er brug for at gå et spadestik dybere hvis styringsproblematikken for alvor skal løses.

Ledelseskommissionen har været dygtig til at gå i dialog, lytte og invitere til debat i deres arbejde med anbefalingerne og det synes jeg også skinner igennem i den endelige rapport. Når man har fulgt udmeldinger fra og debatter omkring Ledelseskommissionen er der på mange måder også sket en markant ændring i retorikken omkring de offentlige ledere. Selvom de private ledere indimellem stadig fremhæves som rollemodeller, som de offentlige leder bør søge inspiration hos, har der generelt set udviklet sig en mere respektfuld tone og forståelse for de komplekse krydspres og vanskelige betingelser, de offentlige leder skal navigere i. 

Der er, som allerede beskrevet, brug for flere perspektiver på især den politiske ledelse, samarbejdssystemets rolle i ledelse og ikke mindst bud på, hvordan styringsudfordringen løses. 

Og selvom en hel del af Ledelseskommissionens rapports overskrifter klinger lidt velkendte, er der også anbefalinger med kant, som kan bidrage til den nødvendige og vigtige debat om hvordan vi styrker den offentlige sektor. 

 
Emneord: 120618, Ledelse, Ledelseskommissionen, Tina Øllgaard Bentzen, Ledelsesavisen, Styring, Ledelsesavisen nr. 12
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1586 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 13.06.18 Steen Ehlers
    rettelse

    Der skulle naturligvis have stået at DTU´s og Arkitektskolens kandidater er bedre til at stå fast på deres faglighed

  • 13.06.18 Steen Ehlers
    Ledelseskommissionen

    Kommissionens anbefalinger er da fine, men spørgsmålet er jo hvordan man griber ind i et meget komplekst spil, hvis man skal forbedre forholdene.
    Fx er jeg ved at læse Mørkelygten og det er jo rystende at læse, hvordan embedsmændene manipulerer med det materiale Folketinget og offentligheden får præsenteret. At det kan lade sig gøre skyldes flere forhold. Journalisterne har for lidt tid og er for dårligt uddannede - skal der gøres noget ved det skal journalisternes uddannelse omdannes til en overbygningsuddannelse, så man fx ikke kan være erhvervsjournalist uden at have en relevant erhvervsuddannelse ved siden af uddannelsen som journalist og ikke kunne kalde sig sportsjournalist uden at have en sportsfaglig uddannelse bag sig. For embedsmændenes vedkommende bør alle de undervisningsanstalter, der uddanner Djøf´er begynde at adressere det problem, at deres kandidater har alt for ringe faglig stolthed. De retter fuldstændig ind efter de ønsker den organisation, de er ansat i, har uden hensyn til hvad der er fagligt korrekt. Her gør fx DTU og Arkitektskolen det meget bedre. Deres kandidater er meget bedre til ikke at protestere, hvis løsninger ikke er fagligt forsvarlige. Og Ingeniørens bloggs er mig bekendt det eneste sted i Danmark, hvor der foregår en seriøs offentlig tilgængelig faglig debat på et ofte højt niveau. Det var måske et projekt Djøf burde tage op.
    Endelig er der jo forholdet mellem media og politikere, hvor diskussionen handler om, hvordan dækningen af nye lovforslag kommer til at handle om forslagenes indhold i stedet for det politiske spil. Her er det jo desværre sådan at rigtig mange erkender problemet, men ingen har hidtil kunnet præsentere en brugbar løsning på det.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også