Mødregrupper tilhører en svunden tid, og blokerer for en effektiv forebyggelses- og familiepolitik i kommunerne. Derfor er familiegrupper på vej frem, og nu foreslår Foreningen far, at mødregrupperne afskaffes og kommunerne målrettet indfører familiegrupper.
”Vi skal have alle børn og forældre med i fremtidens velfærdssamfund,” mener Jesper Lohse, der er formand for Foreningen Far.
I Sverige har familiegrupper været en stor succes, og flere kommuner i Danmark lader sig nu inspirere til at droppe mødregrupperne til fordel for familiegrupper. Gå hele vejen, opfordrer Foreningen Far's formand, Jesper Lohse, i sin blog.
”Der er en klar menneskelig og samfundsøkonomisk gevinst ved indførsel af familiegrupper i Danmark i alle landets kommuner,” skriver Jesper Lohse, der har fulgt de første erfaringer med familiegrupper, hvor udgangspunktet er familiens behov og erfaringer, og dermed forstærker muligheden for at skabe værdifulde netværk mellem forældrene.
”Familierne er sat sammen ud fra terminen og det giver mulighed for, at forældrene kan bruge hinanden som ressourcer, der følges ad fra graviditet til livet som forældre. Man møder hinanden på fødegangen. Fokus er på oplysning, forældreuddannelse og netværksopbygning af hele familien,” skriver Jesper Lohse.
Gode erfaringer
Flere kommuner er allerede i gang med familiegrupperne i samarbejde med projektet Familieiværksætterne, men Holstebro Kommune er længst. Her begyndte man i 2010 et treårigt projekt.
”Effekten af familienetværkene er, at vi som vejledere kommer hurtigere ind på familierne på en tillidsfuld måde. Derfor gør vi meget ud af at respektere den tillid og uformelle tone, der opstår efterhånden som alle lærer hinanden at kende. Fordelen er til gengæld, at vi kan træde til med hjælp og støtte inden problemerne opstår eller inden de bliver store, og det giver en kæmpe fordel i dialogen og løsningen af de udfordringer, som familierne eller den enkelte forældre møder,” fortæller Pernille Almdal, der er ledende sundhedsplejerske og projektleder i Holstebro Kommune. Hun har været med til at starte Familieiværksætterne op i kommunen, der er den første i Danmark med projektet, og nu har tre års erfaringer, at dele ud af.
Skaber et fællesskab for familierne
”Vi får skabt et fælleskab omkring det at vente på sig første barn, få barnet og følge barnet. Det er med til at fjerne alle andre forskelle mellem familierne, og skaber nogle relationer, hvor man kan hjælpe hinanden helt fordomsfrit. Uanset hvor stærk du er som menneske eller familie, så har du søvnløse nætter og mange andre udfordringer, når du får børn. Ingen forældre går gennem forældreskabet uden udfordringer,” fortæller Pernille Almdal, der er helt overbevist om, at mødregrupperne er ved at blive fortid.
”Familiegrupper vil uden tvivl afløse mødregrupperne, men det er meget mere end mødregrupper, og derfor kan man ikke sammenligne direkte. Det handler om sundhedsfremme og -forebyggelse, om netværksdannelse, om integration og uformelle netværk mellem forædrene, familierne og i forhold til os som vejledere og rådgivere,” fortæller sundhedsplejersken.
Myndighedsrollen træder i baggrunden
En af de væsentlige gevinster ved familienetværkene er, at borgerne oplever kommunen på en ny måde. Det handler ikke om at kontrollere, overvåge eller varetage et eller andet myndighedsansvar.
”Vi går ind i netværkene som facilitatorer, der understøtter muligheden for at mødes, og sørger for 16 møder fra nogle uger før fødsel til barne er halvandet år gammelt. Derudover tilbyder vi noget undervisning og vejledning, men gør meget ud af, at vi ikke bliver belærende,” fortæller Pernille Almdal, og forklarer om kommunens praktiske tilgang.
”Vi stiller lokaler til rådighed, for grupperne består af ti forældrepar, og så kan det være svært at mødes uden gode lokaler. Vi har valgt så store grupper for at sikre dynamikken, hver gang der er møde og sikre, at der kan opstå større eller mindre private netværk i gruppen uden, det behøver ødelægge selve gruppens sammenhold.”
Nogle danske tal – vidste du?
28% af alle børn fra 0-17 år har kun én forældre
De tre første år er vigtigst for barnets udvikling – over 40% gifte bliver skilt.
25% eneforældre er på offentlig forsørgelse – gns. 138.000 kr./år
Børn af enlige er overrepræsenteret i "de dyre statistikker" somanbringelse (12.500), psykisk sygdom, misbrug, kriminalitet…..
En straffesag koster gns. 46.500 kr. – varetægt 3.000 kr./dag
En 25 årig tung kriminel har kostet samfundet 16-40 mio. kr.
Anbringelse uden for hjemmet – gns. 381.000 kr./år
Forebyggende foranstaltninger – gns. 254.000 kr./år
Lægebesøg fra 183 kr. – 534 kr. pr. gang
Kilde: CFSA
Fakta om projektet ”Familie med Hjerte”
* ”Familie med Hjerte” bygger på princippet i et koncept, der er kendt som ”Leksand-modellen”, fordi det startede i den svenske kommune i 1996. Det har siden bredt sig til mange andre kommuner i Sverige og i Finland.
* Nogle af de dokumenterede gevinster ved at give førstegangs fødende forældre en hjælpende hånd i deres nye rolle som forældre er: En bedre udnyttelse af de offentlige budgetter, da langt færre familier får behov for støtte og ydelser fra det offentlige. Og langt flere familier formår at blive sammen i parforholdet.
* Fonden for Socialt Ansvar har tilpasset modellen til danske forhold.
Ud over Holstebro Kommune er TrygFonden, Den Obelske Familiefond, Region Midtjylland og Holstebro Handelsstandsforening partnere i projektet.
Svenske erfaringer
Investering kommer op til 7x igen
Forældre bliver selvhjulpne
Skilsmisseprocent falder dramatisk
Antal unge med problemer falder
Ingen evidensbaseret evaluering
Tidlig forebyggelse dur
Opnå færdigheder kontra undgå dyre "reparationer"
Billigst både på kort og langt sigt (billigere at løse)
Alvorlighed af problemer er mindre (nemmere at løse)
Partnerskab dur – måske både billigere og bedre?
Fra kassetænkning til fælles, tværfaglig indsats
Forskellige kompetencer og roller kommer bedre i spil
Sammen kan vi meget – offentligt, privat & frivilligt
