Topforhandlere går på weekend uden nye møder i kalenderen

Politik

06/04/2018 11:09

Nick Allentoft

Overenskomstforhandlinger i Forligsinstitutionen er sat på pause. Foreløbig er der ikke aftalt nye møder.

Som sagerne står fredag eftermiddag, er der ikke udsigt til, at topforhandlerne skal møde op til nye drøftelser i overenskomstforhandlingerne i weekenden.

Forligsinstitutionen oplyser, at der ikke er indkaldt til nye møder hverken for parterne i stat, regioner eller kommuner. 

OK'18 tema på DenOffentlige

Vi samler alle historier om overenskomstforhandlingerne på en fælles temaside. Følg forhandlingerne her.

Historier om tidligere overenskomster finder du her.

Skal I være med? Kontakt os.

- Vi er ikke indkaldt. Men vi er forberedt på, at det kan ske med kort varsel, siger topforhandler for kommunerne Michael Ziegler. 

- Så alle aftaler i min kalender er med forbehold. De kan blive aflyst med kort varsel, hvis forligsmanden indkalder, siger Michael Ziegler, der er borgmester i Høje Taastrup (K) og formand for Løn- og Personaleudvalget i kommunernes forening KL.

Også Grete Christensen, topforhandler for de ansatte i regionerne, og Flemming Vinther, topforhandler for de statsansatte, bekræfter, at de ikke har nye møder i kalenderen i Forligsinstitutionen.

Flemming Vinther er også forberedt på, at en mødeindkaldelse kan komme med kort varsel.

- Den bold ligger fuldt og helt hos forligsmanden. Hun indkalder, hvis hun har behov, og hun har nok en klar forventning om, at vi følger pænt med i vores mailbakke, siger Flemming Vinther.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce