Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
Alt i alt betyder det ifølge beregninger fra Cepos, at 3,3 millioner danskere nu er dækket af en eller flere private forsikringsordninger.
LÆS OGSÅ: Professor advarer: Evaluer velfærdsmodellen inden det er for sent Ifølge sundhedsprofessor Jakob Kjellberg fra forskningsinstituttet Kora er stigningen i antal sundhedsforsikringer udtryk for, at danskerne søger et supplement til det offentlige sundhedsvæsen. - Det handler om tryghed, og det er et grundlæggende behov for folk at forsikre sig. Det er billigt i forhold til sundhedsforsikringer i udlandet. Når tallet stiger, er det, fordi folk er tilfredse med varen, siger han. Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef hos Cepos, ser det som et udtryk for et bevidst valg. - Efterspørgslen viser, at selv om det var en økonomisk ulempe at miste skattefordelen, holder folk ved. Fordelene opvejer prisen på en forsikring, siger hun. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) finder det "helt fint", at et stigende antal danskere ønsker at bruge penge på en privat forsikring.- Det rokker ikke ved, at regeringen har sikret, at det ikke kun er de ressourcestærke, der kan blive udredt og behandlet hurtigt i vores fælles sundhedsvæsen, siger hun til Jyllands-Posten.
Direktør: Forsikringer får syge hurtigere på benene Ifølge direktør i Danica Pension, Lars Ellehave-Andersen, er udviklingen et udtryk for, at borgerne tager ansvar for deres eget helbred. Danica Pension tilbyder blandt andet sundhedsforsikringer, og de konkurrerer ikke med behandlingstilbuddene i det offentlige sundhedsvæsen, men skal ses som et supplement, siger fra direktøren. - Det er et spørgsmål om at se sundhedsforsikringer i sammenhæng med det udbud, som det offentlige har. Sundhedsforsikringer kan ofte hurtigere hjælpe folk tilbage til arbejdet, siger Lars Ellehave-Andersen. Han påpeger, at sundhedsforsikringer foruden operationer og behandlinger af allerede syge patienter giver adgang til forebyggende behandlinger hos blandt andet fysioterapeuter og kiropraktorer. - Vi har et offentligt velfærdssystem, som giver en rigtig god bund og en sikkerhed for, at alle danskere får den behandling, som de skal have. Og så er der nogle, der vælger at forsikre sig ekstra, siger Lars Ellehave-Andersen. 60 procent af pengene i de private sundhedsforsikringer udbetales til operationer. 21 procent går til behandlinger som kiropraktik og fysioterapi, mens 16 procent af udgifterne går til psykiatrisk og psykologisk behandling.