Vi kender det alle sammen alt for godt – billedet af jobcentret som en formummet mastodont uden interesse for det pulserende, levende erhvervsliv.
Noget tyder på, at det billede er ved at falme, i takt med at der tilsyneladende også bliver luget ud i de bureaukratiske procedurer hos jobcentrene.
Tendensen fremhæves ikke mindst af virksomhederne, der er begejstrede over de nye tider. I forbindelse med en undersøgelse i KL’s nyhedsmagasin Momentum, der bl.a. dokumenterer, at så godt som alle jobcentre har eller er ved at udarbejde en strategi for samarbejdet med de private virksomheder, siger chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen fra Dansk Arbejdsgiverforening fx:
”Vi oplever, at der er en positiv udvikling i gang med et tættere og mere systematisk samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne. Det bevæger sig helt klart i den rigtige retning.”
Læs om undersøgelsen Jobcentre optrapper samarbejdet med virksomhederne.
Dansk Industri stemmer i og bebuder, at jobcentrene fungerer.
Arbejdsgivernes eget nyhedsmagasin Agenda spiller samme sang, når de holder mikrofon for en række jobcenterchefers budskab om, at virksomhedspraktik er vigtigere end uddannelse.
Konkrete erfaringer lægger yderligere til tendensen. Fx fremhæver Berlingske Business, at Ikast-Brande Jobcenter sætter nye standarder, når det handler om at servicere virksomhederne.
Og Cabi bidrager såmænd også i nyhedsbrevet Fra Virksomhed til Virksomhed: Virksomhederne fortæller jobcentrene, hvad de skal gøre.
Virksomhederne må være klar til at betale tilbage
Jobcentrene kan altså for en gangs skyld sole sig i anerkendelse for at levere varen. Det handler om, at de har forstået virksomhedernes behov. Men hvordan nu med det modsatte – er virksomhederne klar til at hjælpe jobcentrene?
I Cabi har vi særligt fokus på de udsatte grupper, som ikke uden videre kan gå fra ledighed i arbejde. I den sammenhæng er der en syndflod på vej gennem beskæftigelsesindsatsen under navne som tværfaglighed, koordinerende sagsbehandler, ressourceforløb, rehabilitering og revisitation.
Overordnet set handler det om, at jobcentrene skal tage udgangspunkt i borgerens hele livssituation, når der arbejdes på at udvikle arbejdsevnen. Og her sidder virksomhederne med nøglen: Skal de udsatte med på arbejdsmarkedet, må virksomhederne give en hånd med til at afklare dem og i sidste ende få gode medarbejdere ud af dem. En hverdag på en arbejdsplads er som regel mere værd end en samtale med sagsbehandleren, og det er på virksomhederne, at jobbene er.
Børnelærdom på jobcentrenes banehalvdel
Heldigvis er det børnelærdom for virksomhederne, at man giver noget af værdi tilbage i gengæld for noget andet, så hvis varen fra jobcentret er god nok, spiller virksomhederne med. Også når det handler om udsatte ledige, og også når virksomheden måske ellers ikke er blandt de mest socialt ansvarlige.
Men bolden ligger stadig på jobcentrenes banehalvdel, for der er mange virksomheder, der endnu ikke ser det som deres job at give udsatte en håndsrækning. Initiativet til forandring skal udgå fra jobcentrene, og det må ikke blive en håndsrækning ud i den tomme luft. Det kan jobcentrene sørge for ved at flytte fokus fra forvaltning af regler og rammer til mål, ledelse og et godt produkt til virksomhederne.
De jobcentre, der er godt på vej, ved godt, at det ikke er letkøbt. Der skal en turn-around til, hvor et helt nyt mindset styrer prioriteterne og organiseringen i jobcentret, lige fra den overordnede strategi og virksomhedskontakt til arbejdsgange, jobmatchning og servicegen hos medarbejderne.
