Det er ikke lykkes før, så hvorfor skulle det lykkes nu? Sådan tænker tilsyneladende de fleste eksperter og repræsentanter for brancheorganisationer, som har forholdt sig til, om regeringen mon får held med at få flere udsatte ledige ud i virksomhederne.
Blandt andet har formand for Dansk Detail Jens Birkeholm og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet i flere medier gjort sig til talsmænd for, at løbet er kørt.
Som konjunkturerne er nu, er der ikke meget håb, fremfører Jens Birkeholm, mens Henning Jørgensen vurderer, at man kun kan rykke noget, hvis man giver virksomhederne med pisken, fx i form af sociale klausuler.
Men Henning Jørgensen, Jens Birkeholm og flere med dem overser en række tegn, der lover godt for arbejdsmarkedets evne til i fremtiden at rumme flere udsatte:
For tre år siden blev den såkaldte virksomhedscenter-model implementeret. Denne model, som formaliserer samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder om udsatte ledige, giver en hidtil uset volumen og rummer stadig et meget stort potentiale.
Der er store forskelle i den beskæftigelseseffekt, jobcentre rundt om i landet får ud af at aktivere udsatte ledige i virksomheder. På landsplan er eksempelvis 20 procent af de unge udsatte kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse seks måneder efter et praktikforløb. Men forskellen mellem de enkelte jobcentre er stor, og meget kan vindes, hvis de dårligste lader sig inspirere af de bedste.
Stadigt flere jobcentre, fx i Viborg og i Greve, gør mere, end loven i dag kræver, i deres virksomhedsservice, når det handler om at forebygge sygdom og anden fravær – og dermed begrænse udstødningen fra arbejdsmarkedet.
Langt flere virksomheder end i dag kan tage et socialt ansvar. Den seneste årbog om virksomhedernes sociale engagement fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser fx:
• at færre end hver tredje virksomhed har en person ansat i fleksjob eller andre tilskudsordninger
• at kun fem procent af virksomhederne har en førtidspensionist ansat i et løntilskudsjob (et såkaldt skånejob)
• at kun 14 procent af virksomhederne har medarbejdere med skånebehov ansat på ordinære lønvilkår.
SFI's undersøgelser viser også, at der er en positiv udvikling i holdningen til at rumme personer med nedsat arbejdsevne på danske virksomheder. Det, der mangler, er handling bag holdningen.
Det kan skyldes, at der ifølge mange virksomheder stadig er for stor administration forbundet med at samarbejde med jobcentret. Og at for få bliver opsøgt af jobcentret. Faktisk blev kun godt halvdelen af landets virksomheder sidste år kontaktet af jobcentret.
Det bliver stadigt mere udbredt i danske virksomheder at gøre CSR - herunder det rummelige arbejdsmarked – til en del af forretningen. Det tilskyndes bl.a. af lovkravet om CSR-rapportering i de største virksomheder.
Mere end halvdelen af kommunerne anvender sociale klausuler, som kræver socialt ansvar af leverandørerne, i forbindelse med udbud, og flere kommuner er på vej. Det gør socialt ansvar til en konkurrenceparameter for virksomhederne.
I CABI hører vi ofte fra virksomheder, der vil vide, om det, de allerede gør, er godt nok. Er det fx godt nok at have tre fleksjobbere og to med personlig assistance i en virksomhed med 50 ansatte? Problemet er, at vi ikke kan svare dem – der findes ingen måltal for socialt ansvar.
Ved at udvikle et reelt benchmarking-værktøj, hvor virksomhederne kan vurdere sig selv og hinanden, kan vi svare – og give dem en konkurrenceparameter, som ville stimulere det sociale ansvar.
Endelig, men ikke mindst er der bred enighed om, at der igen bliver mangel på arbejdskraft inden for en overskuelig fremtid. Og vi fik i den forrige højkonjunktur syn for sagn for, at det vil give plads til flere udsatte på arbejdsmarkedet.
Måske er vi allerede på vej i den retning. Spritnye tal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden faktisk falder, og i 2020 kan vi se frem til over 200.000 flere danskere over 65 år, mens der bliver færre unge til at afløse dem på arbejdsmarkedet.
Så der er større grund til håb end det modsatte, når regeringens reformer skal omplantes til virkelighed.
