Virkeligheden virker

Ledelse

06/10/2013 15:50

Freja Eriksen

Når den nysgerrige virksomhedsleder ser ind i øjnene på den unge, som beredvilligt lægger kortene på bordet og udstråler vilje og motivation, så sker det magiske: Virksomhedslederen skifter hjernehalvdel fra regneark til følelser. Og den unge møder ofte for første gang ordene: Jeg vil gerne hjælpe dig.

Af Ole Hessel, projektchef i High:five

High:five (www.highfive.net) blev etableret i 2006 af Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (www.vfsa.dk) med det mål at hjælpe landets virksomheder med at inkludere tidligere straffede på arbejdsmarkedet.

Siden da har High:five ”matchet” mere end 1.000 unge ind i job. Omkring 80 % af disse unge stopper fortidens tvivlsomme karriere til fordel for et nyt og lovlydigt liv.  Det er altså muligt. De unge får et nyt liv, og virksomhederne åbner med succes dørene for nye, glade og loyale medarbejdere.

Men hvad er det egentligt, der virker, og hvordan kan vi gøre mere af det?

Otto Skak forestillede sig i sit indlæg her på bloggen, at alle virksomheder tog ansvar for en del af de sociale udfordringer, der findes i samfundet. Jeg mener, at det er muligt.

At styrke virksomhedernes sociale ansvar bør dog efter min mening ikke ske gennem love og pligter, CSR-regnskaber, sociale klausuler og politiske beslutninger – for hvem ønsker at blive ansat, fordi virksomheden er forpligtet til det, eller fordi det er ”politisk korrekt”?

Det skal derimod ske ved at styrke rummeligheden og ved at motivere både virksomheder og borgere til større social inklusion. 

Rummeligheden skaber mulighederne

Det må være vanskeligt at blive født i Danmark. Først skal man være heldig at blive født af forældre, der ikke i forvejen er ”kørt af sporet”, som bor det forkerte sted, eller har det forkerte efternavn.

I opvæksten skal man helst undgå at ”falde ved siden” af og blive opdaget af opmærksomme voksne, der står klar med stempler med påskriften ”ADHD”, ”Kriminel, ”Misbruger” eller ”Socialt udsat” osv.

Et uopmærksomt øjeblik, en lille afvigelse og SLAM, så sidder det der. Lige i panden. Stemplet for altid. Så er der kun de professionelles hjælp tilbage, men de professionelle er ikke meget for at give slip på dig igen, for hvad skal de så lave?

I en sand stime af dokumentarudsendelser, som formentlig kun overgås af madprogrammer, bliver disse professionelle selv stemplet i denne tid, og den offentlige indsats bliver ofte betegnet som ”for lille” eller ”for ringe”.  Og så er der kø ved håndvasken. Er det nu ”systemet” eller forældrene, der bærer ansvaret for, at det gik galt med lille Børge?

Hvad der bør være politisk opmærksomhed på er, at den stigende tendens til at putte folk i kasser, indsnævrer ”normalitetsbegrebet” til en størrelse, som færre og færre kan passe ind i, og at den medmenneskelige rummelighed generelt blandt borgere i Danmark mindskes i samme takt.

Hvis rummeligheden forsvinder, forsvinder mulighederne.

Vi vil virkeligheden

På kanten af denne kæmpe balje med oprørte vande sidder vi så – 20 konsulenter i High:five – og hiver fat i fortvivlede unge, som rækker hånden ud for at få hjælp til at blive hevet i land på ”levesiden”. Sammen med den unge får vi sorteret dårligdommen og sat den i ringbind på reolen under ”fortidens synder”, og så kigger vi fremad mod ønsker, mål og drømme, og finder svaret på det altafgørende spørgsmål: Hvad skal der til, for at det lykkes?

Når den nysgerrige virksomhedsleder ser ind i øjnene på den unge, som beredvilligt lægger kortene på bordet og udstråler vilje og motivation, så sker det magiske: Lyset tændes, virksomhedslederen skifter hjernehalvdel fra regneark til følelser, og den unge møder ofte for første gang ordene: ”Jeg vil gerne hjælpe dig.”

High:five følger denne forening så længe det er nødvendigt, og møder hver gang de samme sætninger fra virksomhederne: ”Det er ikke svært”, ”han er enormt loyal”, ”han er ekstremt arbejdsom” osv. Og samtidig kan virksomhedslederen fortælle at dét, at gøre en forskel for et menneske, der virkelig har brug for hjælp, vækker positive følelser hos dem, der har været i virksomheden i årevis, og som nu løber rundt med armene over hovedet i lutter begejstring over deres egen betydning. Ligeledes klapper kunder og leverandører anerkendende i hænderne hele vejen hen til bordet, hvor de underskriver den næste aftale med virksomheden.

Nej, social ansvarlighed skal ikke starte med en lov eller med et ønske om at tilfredsstille aktionærerne eller politikerne. Social ansvarlighed handler om mennesker af kød og blod. Mennesker, som ikke har haft de samme forudsætninger som flertallet, og som derfor tog forkerte beslutninger på et forkert grundlag. Mennesker, som kunne være naboens søn, der på grund af tilfældigheder, kørte ned ad den forkerte vej og nu leder efter vejen tilbage.

At arbejde med social ansvarlighed, skal starte med et ønske om at være en forskel for et andet menneske. Om at investere i et menneske, at se det vokse og at se det gro. Derved gror man også selv.

Social ansvarlighed er grundlæggende ret simpelt: Virkeligheden virker!

Langt de fleste mennesker stræber efter ”normalitet” – at være lige som alle andre.

Når man har været stemplet – måske endda fastholdt - som anderledes, så kan vejen til ”normalitet” være lang og vanskelig. Men jo længere vejen er, jo gladere bliver man naturligvis også for at nå målet, og jo større betydning har hjælpen også for dem, der har givet den.

At få chancen og få hjælp til at blive lukket ind i ”virkeligheden”, får fortidens belastninger til at forsvinde som dug for solen, og skaber samtidig en forståelse blandt andre for, at vi ikke alle sammen er ens, og at forskellighed og mangfoldighed er fascinerende.

I High:five italesætter vi tydeligt de krav og forventninger, der er, for at de unge kan indtræde i ”virkeligheden”. Nogen vil måske mene, at det får de unge til at vige tilbage. Men der sker rent faktisk det modsatte: jo tydeligere virkeligheden bliver, jo mere stræber de unge efter at nå den.

Tusindvis af unge har brug for hjælp. Nogen må gøre noget. Spørgsmålet er, om du er nogen. Og hvis du ikke er nogen, hvem er du så? Kig til siden og ikke kun frem. Der står måske én, der har brug for dig.

Stafetten går til A/S Bevola

Herfra sendes stafetten videre til A/S Bevola - den ene vinder af CSR People Prize for socialt engagement. Deres administrerende direktør, Tommy Horn, skriver næste indlæg i stafetten. 

Mest Læste

Annonce