Det hører til sjældenhederne at alting er perfekt i det offentlige system. Derfor er der altid et eller andet vi ikke er helt tilfreds med og det kan vi få lyst til at komme af med. Men en undersøgelse fra FTF, lavet blandt 4800 af deres 450.000 medlemmer viser, at 60% er bange for at udtale sig offentligt om deres arbejdsplads. Blandt andet frygter 47% for deres ansættelse, hvis de giver deres mening til kende og kun 5% af dem, der har oplevet kritisable forhold vælger at åbne munden om det. Derfor er justitsministeriet nu kommet ud med en vejledning om de offentligt ansattes ytringsfrihed.
Læs mere af Nicklas Pyrdol
Nicklas Pyrdol er sportspsykologisk konsulent, ekstern lektor ved Syddansk Universitet og foredragsholder og blogger på DenOffentlige. Læs flere af hans indlæg her.
Prominente politikere og fagorganisationer kalder det faretruende for demokratiet, at offentligt ansatte ikke melder sig på banen med beskrivelser af forhold på deres arbejdspladser, så vi som samfund kan have en åben debat om vores system.
Jeg er enig i at det vil give den enkelte medarbejder en lettelse at udtale sig. Og det vil også kunne give et tydeligere billede af, hvordan medarbejderne oplever disse forhold på arbejdspladsen. Så det giver god mening, at både medarbejderne og os som samfund har lyst til, at de melder sig på banen, men er det den bedste løsning? Nej. Ikke på offentlige platforme.
Tilliden til dele af det offentlige system, heriblandt sundhedsvæsnet, er i forvejen kritisk lav og ved at udbasunere alle store og små frustrationer, så vil det kun forstærke den negative fortælling. Det vil hverken gavne medarbejderne eller borgerne.
Derudover, så vil problemet ikke være løst. Medarbejderne vil stadig stå med deres udfordringer, nu vil de bare have vedligeholdt og forstærket en negativ fortælling om deres arbejdsplads. Det gavner på ingen måde den enkelte medarbejder, deres team eller organisationen.
Hvad kan vi så gøre?
Vi skal skabe en kultur, hvor vi italesætter vores frustrationer indad og opad. For frustrationer er der og de vil altid være der, men med fokus på 3 konkrete valg, så kan vi nemmere finde og skabe mening i det kaos af forandringer og bureaukrati, som kan overmande os alle.
Lederen skal lytte, lede og lære
Hvis medarbejdere skal af med deres frustration på en konstruktiv måde, så kræver det at den nærmeste leder tager sig tid til at lytte til de frustrationer. Ud fra frustrationerne skal lederen så på bedste vis forsøge at forbedre omstændighederne og hvis det ikke kan lade sig gøre, så forklare hvorfor og hjælpe medarbejderen med at finde mening i det og vigtigst af alt, så skal lederen lære af medarbejdernes frustrationer, så lederen kan have fokus på de ting, der fylder mest i hverdagen.
Medarbejderne skal tage ansvar for at gå til lederen
Lederen kan kun lytte, hvis medarbejderne tager ansvar for at få italesat sine frustrationer. Hvis man som medarbejder bare går og er mavesur og brokker sig til alt og alle uden at gå til sin leder, så saboterer man selv sine muligheder for at gøre situationen bedre.
Vi skal skelne mellem ting vi kan ændre og ting vi ikke kan ændre
Alt for ofte bliver vi grebet af en følelse af stress og uretfærdighed over ting, som vi ikke selv kan ændre. Hvis vi kan erkende dem og erkende, at det vi står i ikke altid er perfekt, så kan vi nemmere fokusere på at få snakket om, hvad vi så faktisk kan gøre noget ved. På den måde kan vi få brugt energien på det rigtige uden at forvente, at alting altid er perfekt.
