Tak for stafetten fra sundheds- og omsorgsborgmester i København, Ninna Thomsen, som gerne vil høre mit bud på, hvordan erhvervslivet i højere grad kan udbygge sit samarbejde med den frivillige sektor.
Frivilligt arbejde er stærkt prisværdigt, uanset om det indebærer at give en hånd med i ny og næ i sønnikes lokale fodboldklub eller at bruge sin professionelle faglighed i forpligtende samarbejder med socialhumanitære organisationer. Og mange virksomheder bidrager til arbejdet i den frivillige sektor med alt fra økonomiske bidrag i lokale og nationale organisationer, til ”udstationering” af medarbejdere til julepakkearrangementer eller refleksuddelinger.
For nogen virksomheder er samarbejdet imidlertid særligt værdiskabende for både de frivillige organisationer og virksomhederne selv. De indgår stærke, strategiske samarbejder, hvor virksomhedernes medarbejdere udfolder og udvikler deres faglighed i samarbejdet med de frivillige organisationer – og vice versa. Og mit bud er, at et stærkt samarbejde især kræver tre ting:
- At virksomhederne grundlæggende ønsker at bidrage til samfundet i bredere forstand udover det snævert forretningsmæssige
- At der findes meningsfulde områder at samarbejde på, som er reelt værdiskabende for den frivillige sektor
- Samt at der er gensidig respekt og forståelse for de forskellige fagligheder og perspektiver, som henholdsvis virksomhederne og de frivillige organisationer besidder.
Det viser vores erfaringer i Den Sociale Kapitalfond med såkaldt ”corporate voluntering”.
Investering i social kapital
Den Sociale Kapitalfond er Danmarks første sociale venturefond. Vi investerer kapital og kompetencer i sociale virksomheder, som hjælper mennesker i en udsat situation til beskæftigelse og nye muligheder i samfundet. Vi er etableret af TrygFonden, der har doneret midlerne til fondens investeringsarbejde. Men vores indsats bygger i høj grad også på et strategisk samarbejde med vores ”kompetencepartnere”, der er tre af de førende rådgivningsvirksomheder for erhvervslivet herhjemme: Advokatfirmaet Accura, revisions- og rådgivningsvirksomheden EY (tidligere KPMG), og management- og teknologivirksomheden Accenture.
De investerer deres medarbejderes tid og kernekompetencer i at hjælpe med at udvikle de sociale virksomheder – for derigennem at skabe nye muligheder for udsatte grupper. De analyserer virksomhedernes juridiske forhold, rådgiver om deres finansielle situation og medvirker til at udvikle deres forretningsstrategier. Accura, EY og Accenture sikrer dermed, at vi kan rådgive sociale virksomheder på et niveau, som ellers traditionelt er forbehold højt betalende kunder i større danske virksomheder.
Vi bistår bl.a. vores kompetencepartnere med at forberede og facilitere arbejdet med den enkelte sociale virksomhed, så vi får fjernet flest muligt af de barrierer, der står i vejen for udfoldelsen af medarbejdernes sociale engagement - og alle parter bruger deres tid og ressourcer med størst mulig effekt. Det er en anden type hjælp og samarbejde, end det man typisk forbinder med frivillighed, men den skaber gode resultater.
Anderledes brug af faglighed
Et godt eksempel er Accentures samarbejde med Telehandelshuset. Sidstnævnte er en social telemarketingvirksomhed, der uddanner og ansætter mennesker med synshandikap. Virksomheden udarbejdede i samarbejde med Den Sociale Kapitalfond og Accenture i 2012 en ny vækststrategi, der har bidraget til en fordobling af antallet af synshandikappede medarbejdere og et historisk overskud i virksomhedens telemarketingsafdeling. Samarbejdsmodellen er en form for virksomheds-frivilllighed, hvor Accenture betaler deres medarbejdere løn, men Den Sociale Kapitalfond og Telehandelshuset har ikke betalt for disse timer. Hos de medarbejdere i Accenture, har har arbejdet sammen med Telehandelshuset, har samarbejdet været en anderledes, meningsfyldt, og fagligt udviklende opgave, hvor deres kompetencer kom i spil i en noget anden type virksomhed, end de normalt arbejder med. Og for Telehandelshusets ledelse og medarbejdere har samarbejdet givet et sæt værktøjer og medvirket til at udvikle et nyt niveau af forretningsmæssig forståelse, som rækker ud over de konkrete strategiplaner. To år efter, samarbejdet begyndte, samles ”det gamle hold” af konsulenter og medarbejdere stadig med jævne mellemrum engageret med idéer til, hvordan den sociale telemarketingvirksomheden kan udvikles endnu mere.
Respekt fra begge parter
Vores erfaring fra disse samarbejder er, at flere centrale forudsætninger går igen i et succesfuldt partnerskab. For det første skal viljen til at engagere sig aktivt og forpligtende i det omkringliggende samfund være stærkt forankret i virksomhedens ledelse.
Samtidig er det vigtigt at tage udgangspunkt i virksomhedens kernekompetencer og engagere medarbejderne på en måde, hvor man tillader dem at bruge deres faglighed i en ny, inspirerende kontekst. Arbejdet skal gøre en synlig forskel og være meningsfyldt, ellers forsvinder motivationen bag.
Vigtigt er det desuden, at parterne som udgangspunkt har respekt for hinandens motiver og tilgange. Hvis parterne i udgangspunktet ”taler forskellige sprog” kan samarbejdet hjælpes på vej af en ”facilitator”, der bygger bro og forbereder samarbejdet på en måde, så det bliver effektivt for alle involverede. Desuden er det optimale samarbejde en langsigtet forpligtelse, så man kommer ud over de omkostninger og besværligheder, der altid vil være forbundet med at starte et samarbejde op, også når det gælder frivillighed.
”Professionel frivillighed” giver mening
Den Sociale Kapitalfond er på sin vis en atypisk case, da vi jo netop bygger på at anvende forretningsmæssige kompetencer ift. sociale virksomheder. Men i en tid, hvor forventningerne til frivillige og socialhumanitære organisationer kan siges at vokse og spændet mellem ressourcer og opgaver ikke bliver mindre, giver samarbejde med frivillige ”professionelle” rådgivere og virksomheder i mange tilfælde rigtigt god mening.
Jeg håber derfor, at vi fremover vil se flere virksomheder indgå i partnerskaber, hvor medarbejdere over længere stræk samarbejder med frivillige organisationer, bruger deres professionelle faglighed til at gøre en forskel til gavn for samfundets udsatte – og i processen både bibringer de frivillige organisationer nye kompetencer og selv udvikler deres forståelse for og engagement i den frivillige verden.
Stafetten går videre til Vibe Klarup Voetmann
Jeg vil gerne spørge formanden for Frivilligrådet, Vibe Klarup Voetmann, hvor meget hun vurderer, at den frivillige indsats til gavn for socialt udsatte kan udvikle sig? Der er meget fokus på at få flere frivillige til at gøre mere, men hvor langt rækker det frivillige potentiale realistisk set?
