“Jeg tror at en gennemsnitlig 40-årig i dag, som har en forventet restlevetid på mindst 40-år endnu, bekymrer sig mere om sit helbred, end en 40-årig gjorde i 1800-tallet, hvor de kun kunne forvente at leve ca. halvt så længe.”
Det siger tidligere formand for PLO (Praktiserende Lægers Organisation), Henrik Dibbern, i en advarsel mod myndighedernes stigende fokus på forebyggelse og opsporing af sygdomme hos danskerne.
“Vi lever i en tidsalder, hvor levealderen stiger brat over hele verden. Det skyldes altovervejende bedre levevilkår og ikke de store summer, som bruges i sundhedsvæsenet. Derfor må man overveje, hvor etisk rigtigt det er, at vi alligevel i stigende omfang indpoder sygdomsangst i en rask befolkning,” påpeger Henrik Dibbern.
Velfærdsdebat på DenOffentlige
Se flere historier på denne temaside.
Reaktionen kommer i forlængelse af trecifrede milliontilskud til projekter, der skal finde borgerne inden de bliver syge. Et af dem er TOF - tidlig opsporing og forebyggelse, som Region Syddanmark netop har offentliggjort.
“Formålet med TOF er at undersøge effekten af en tidlig og systematisk opsporing af borgere med usund livsstil og risiko for livsstilssygdomme samt tilbyde målrettede og sammenhængende forebyggelsesforløb i den primære sundhedssektor.”
Sådan lyder det ordret i en beskrivelse af millionprojektet, som er en lille del af en målrettet politisk satsning, hvor sundhedsvæsnet omstilles til at finde danskerne inden de bliver syge så borgere med risiko for sygdom kan påvirkes til at ændre livsstil.
Læs også opråb fra Etisk Råd: Sundhedsmantra stigmatiserer og diskriminerer
Diagnoser til raske borgere
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse offentliggjorde for nylig en ny pulje, der også har til formål at opspore danskere inden de bliver syge.
"Partierne bag aftalen vil også oprette en ny pulje på 30 millioner kr., som skal støtte initiativer i sundhedsvæsenet, der har til formål at finde frem til patienter, der kan have gavn af at få information om kost- og motionsaktiviteter, rygestopkurser, alkoholbehandlingssteder og andre relevante forebyggelsestilbud i kommunerne."
Lanceringen af den pulje skete dagen efter, kulturminister Marianne Jelved kastede håndklædet og godkendte sletningen af ulovligt indsamlede sundhedsdata om danskerne.
Ifølge praktiserende læge og initiativtager til Patientdataforeningen, Thomas Birk Kristiansen, er der en udvikling i gang, som grundlæggende vil give danskerne diagnoser, mens de er raske.
“Eftersom vi alle en dag bliver syge og dør, er der altså ingen af os, der længere kan kalde os for helt raske. Vi vil alle være i en prædiagnostisk tilstand. Vi vil alle være underlagt et pres, der får os til at tro, at vi må beskytte os mod potentiel sygdom ved f.eks. at lade os teste og tage forebyggende medicin,” siger lægen.
Han har i årevis kæmpet for at skabe opmærksomhed om udviklingen, fordi han frygter for tillidsforholdet mellem borgerne og sundhedsvæsnet eller slet og ret tilliden mellem læge og patient.
Tidligere lægeformand advarer
Udviklingen får nu også de praktiserende lægers tidligere formand til at advare kraftigt.
“Man skal omgås ideen om at opsøge de raske for at finde de syge med stor omtanke. Enhver henvendelse til raske borgere med opfordring til at lade sig undersøge for tidlige tegn på sygdom, er med til at skabe sygdomsfrygt,” siger Henrik Dibbern.
Han var i en årrække formand for Praktiserende Lægers Organisation og peger på, at fokus på sygdom, udover frygten hos den enkelte borger, også kan være direkte skadeligt for sundhedsvæsenets udvikling.
“Det er veldokumenteret, at screeninger og befolkningsundersøgelser altid medfører, at langt flere mennesker bliver udnævnt til at være i risiko for sygdom, end de, som senere får sygdommene, og at langt flere bliver udnævnt til at have sygdommene, end de, som spontant ville udvikle tegn på sygdom, eller sågar dø af sygdommene,” mener Dibbern.
Patientdataforeningens formand er enig. Han advarer kraftigt mod udviklingen, fordi den fundamentalt er ved at ændre på forholdet mellem læge og patient.
“Man må efterhånden spørge sig selv, om lægen er til for patienten, eller om patienten er til for staten. I øjeblikket taler man i medicinalbranchen sågar om prædiagnoser. Der er, som ordet antyder, tale om diagnoser på folk, der er raske, men som er i risiko for at udvikle en given sygdom,” advarer Thomas Birk Kristiansen.
De to læger er kendt som kritikere af systemet, men for nylig kunne de notere sig, at også Etisk Råd har sat lys på udviklingen.
“En stærkere beskyttelse af privatliv er imidlertid ikke uden omkostninger. Det skaber begrænsninger og besvær for forskningen og sænker dermed også nyttiggørelsen af data. Det Etiske Råd mener ikke desto mindre, at samfundet i højere grad bør investere i at beskytte borgernes privatliv og foreslår fx skærpet kontrol og mere udbredt brug af videnskabsetiske vurderinger som forudsætning for forskernes adgang til borgernes sundhedsdata,” skrev flere medlemmer af Etisk Råd for nylig i et debatindlæg i Berlingske.
Data med lighed som begrundelse
De senere år har en lang række projekter fået millioner af skattekroner i støtte til at forske i danskernes sundhedsdata. Støtten er tiltaget parallelt med debatten om de ulovligt indsamlede data i DAMD, og intentionen er klar.
“Det skal være nemmere at finde frem til de mennesker, der har størst risiko for at få en eller anden sygdom, før de faktisk ender i sygesengen. Jo tidligere vi opdager en sygdom, jo bedre for patienten,” forklarede Nick Hækkerup i en pressemeddelelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den 18. august 2014 i forbindelse med endnu et projekt i Hækkerups fokus på lighed i sundhedsvæsnet.
Ifølge ministeriets finansielle regnskab bliver alle Folketingets partier løbende inddraget i arbejdet.
”Ministeren for sundhed og forebyggelse gennemfører i 2015 et dialogbaseret forløb om brug af data i sundhedsvæsenet med inddragelse af alle Folketingets politiske partier og relevante interessenter. Formålet er at opnå bred politisk enighed om den fremtidige brug af data og følsomme personoplysninger om patienter til forskellige formål i sundhedsvæsenet. Forløbet afsluttes i 2015 med en ”National Strategi for Adgang til Sundhedsdata”, der fokuserer på rammerne for forskning i sundhedsdata i Danmark” (side 16).
Den nationale strategi er endnu ikke offentliggjort, men den tidligere formand for Lægeforeningen, Henrik Dibbern, advarer kraftigt imod den tiltagende interesse for at forebygge efter en statslig anvisning.
“Når vi arbejder efter sådan en målsætning, går vi, som læger, fra at være patientens støtte og hjælper, til at være samfundets kontrollant af individets rette adfærd. De to roller forenes dårligt, og jeg vil derfor mene, at praktiserende læger bør tænke sig godt om, før vi siger ja til at udbygge den funktion,” advarer Dibbern.
Han efterlyser, at politikerne tager debatten åbent.
“Ønsker vi et samfund, hvor individets ret til selv at bestemme over sin livsstil, bliver begrænset af kontroller og irettesættelser? Det er noget, som må afgøres på politisk niveau, men jeg mener, at almen praksis bør vægte sin rolle som det enkelte menneskes hjælper og støtte højest,” siger den tidligere formand for lægerne.
