Myndighederne arbejder målrettet på at spore raske danskere for at forebygge sygdomme, der teoretisk set kan være på vej.

Fagfolk advarer: Myndigheder gør raske danskere syge

Nu vil myndighederne opspore raske danskere inden de bliver syge. Med flere hundrede millioner i støtte skal flere projekter finde raske danskere, så de kan lære at undgå en mulig fremtidig sygdom. Det handler om forebyggelse, men gør også staten til opdrager, advarer fagfolk.

“Jeg tror at en gennemsnitlig 40-årig i dag, som har en forventet restlevetid på mindst 40-år endnu, bekymrer sig mere om sit helbred, end en 40-årig gjorde i 1800-tallet, hvor de kun kunne forvente at leve ca. halvt så længe.”

Det siger tidligere formand for PLO (Praktiserende Lægers Organisation), Henrik Dibbern, i en advarsel mod myndighedernes stigende fokus på forebyggelse og opsporing af sygdomme hos danskerne.

“Vi lever i en tidsalder, hvor levealderen stiger brat over hele verden. Det skyldes altovervejende bedre levevilkår og ikke de store summer, som bruges i sundhedsvæsenet. Derfor må man overveje, hvor etisk rigtigt det er, at vi alligevel i stigende omfang indpoder sygdomsangst i en rask befolkning,” påpeger Henrik Dibbern.

Læs alt om DAMD-skandalen

I over syv år har sundhedsmyndigheder ulovligt indsamlet private fortrolige oplysninger om næsten alle danskere - det, der hedder DAMD. Læs alt om skandalen her

Reaktionen kommer i forlængelse af trecifrede milliontilskud til projekter, der skal finde borgerne inden de bliver syge. Et af dem er TOF - tidlig opsporing og forebyggelse, som Region Syddanmark netop har offentliggjort.

“Formålet med TOF er at undersøge effekten af en tidlig og systematisk opsporing af borgere med usund livsstil og risiko for livsstilssygdomme samt tilbyde målrettede og sammenhængende forebyggelsesforløb i den primære sundhedssektor.”

Sådan lyder det ordret i en beskrivelse af millionprojektet, som er en lille del af en målrettet politisk satsning, hvor sundhedsvæsnet omstilles til at finde danskerne inden de bliver syge så borgere med risiko for sygdom kan påvirkes til at ændre livsstil.

            Læs også opråb fra Etisk Råd: Sundhedsmantra stigmatiserer og diskriminerer

Diagnoser til raske borgere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse offentliggjorde for nylig en ny pulje, der også har til formål at opspore danskere inden de bliver syge.

"Partierne bag aftalen vil også oprette en ny pulje på 30 millioner kr., som skal støtte initiativer i sundhedsvæsenet, der har til formål at finde frem til patienter, der kan have gavn af at få information om kost- og motionsaktiviteter, rygestopkurser, alkoholbehandlingssteder og andre relevante forebyggelsestilbud i kommunerne."

Lanceringen af den pulje skete dagen efter, kulturminister Marianne Jelved kastede håndklædet og godkendte sletningen af ulovligt indsamlede sundhedsdata om danskerne.

Velfærdsdebat på DenOffentlige

Den offentlige sektor er på mange måder styrende for holdninger og værdier i samfundet, fordi den er så stor.
Derfor er debatten om den offentlige sektor og velfærdssystemet væsentlig.
KL toppolitiker mener ikke du skal yde ekstra, og synes du skal være glad, når du har opfyldt standardiserede krav.  
Var det det, vi ville med velfærdsstaten? 

Se flere historier på denne temaside.  

 

Ifølge praktiserende læge og initiativtager til Patientdataforeningen, Thomas Birk Kristiansen, er der en udvikling i gang, som grundlæggende vil give danskerne diagnoser, mens de er raske.

“Eftersom vi alle en dag bliver syge og dør, er der altså ingen af os, der længere kan kalde os for helt raske. Vi vil alle være i en prædiagnostisk tilstand. Vi vil alle være underlagt et pres, der får os til at tro, at vi må beskytte os mod potentiel sygdom ved f.eks. at lade os teste og tage forebyggende medicin,” siger lægen.

Han har i årevis kæmpet for at skabe opmærksomhed om udviklingen, fordi han frygter for tillidsforholdet mellem borgerne og sundhedsvæsnet eller slet og ret tilliden mellem læge og patient.

Tidligere lægeformand advarer

Udviklingen får nu også de praktiserende lægers tidligere formand til at advare kraftigt.

“Man skal omgås ideen om at opsøge de raske for at finde de syge med stor omtanke. Enhver henvendelse til raske borgere med opfordring til at lade sig undersøge for tidlige tegn på sygdom, er med til at skabe sygdomsfrygt,” siger Henrik Dibbern.  

Han var i en årrække formand for Praktiserende Lægers Organisation og peger på, at fokus på sygdom, udover frygten hos den enkelte borger, også kan være direkte skadeligt for sundhedsvæsenets udvikling.

“Det er veldokumenteret, at screeninger og befolkningsundersøgelser altid medfører, at langt flere mennesker bliver udnævnt til at være i risiko for sygdom, end de, som senere får sygdommene, og at langt flere bliver udnævnt til at have sygdommene, end de, som spontant ville udvikle tegn på sygdom, eller sågar dø af sygdommene,” mener Dibbern.

Patientdataforeningens formand er enig. Han advarer kraftigt mod udviklingen, fordi den fundamentalt er ved at ændre på forholdet mellem læge og patient.

 

“Man må efterhånden spørge sig selv, om lægen er til for patienten, eller om patienten er til for staten. I øjeblikket taler man i medicinalbranchen sågar om prædiagnoser. Der er, som ordet antyder, tale om diagnoser på folk, der er raske, men som er i risiko for at udvikle en given sygdom,” advarer Thomas Birk Kristiansen.

De to læger er kendt som kritikere af systemet, men for nylig kunne de notere sig, at også Etisk Råd har sat lys på udviklingen.

“En stærkere beskyttelse af privatliv er imidlertid ikke uden omkostninger. Det skaber begrænsninger og besvær for forskningen og sænker dermed også nyttiggørelsen af data. Det Etiske Råd mener ikke desto mindre, at samfundet i højere grad bør investere i at beskytte borgernes privatliv og foreslår fx skærpet kontrol og mere udbredt brug af videnskabsetiske vurderinger som forudsætning for forskernes adgang til borgernes sundhedsdata,” skrev flere medlemmer af Etisk Råd for nylig i et debatindlæg i Berlingske.

Data med lighed som begrundelse

De senere år har en lang række projekter fået millioner af skattekroner i støtte til at forske i danskernes sundhedsdata. Støtten er tiltaget parallelt med debatten om de ulovligt indsamlede data i DAMD, og intentionen er klar.

“Det skal være nemmere at finde frem til de mennesker, der har størst risiko for at få en eller anden sygdom, før de faktisk ender i sygesengen. Jo tidligere vi opdager en sygdom, jo bedre for patienten,” forklarede Nick Hækkerup i en pressemeddelelse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse den 18. august 2014 i forbindelse med endnu et projekt i Hækkerups fokus på lighed i sundhedsvæsnet.

Ifølge ministeriets finansielle regnskab bliver alle Folketingets partier løbende inddraget i arbejdet.

”Ministeren for sundhed og forebyggelse gennemfører i 2015 et dialogbaseret forløb om brug af data i sundhedsvæsenet med inddragelse af alle Folketingets politiske partier og relevante interessenter. Formålet er at opnå bred politisk enighed om den fremtidige brug af data og følsomme personoplysninger om patienter til forskellige formål i sundhedsvæsenet. Forløbet afsluttes i 2015 med en ”National Strategi for Adgang til Sundhedsdata”, der fokuserer på rammerne for forskning i sundhedsdata i Danmark” (side 16).

Den nationale strategi er endnu ikke offentliggjort, men den tidligere formand for Lægeforeningen, Henrik Dibbern, advarer kraftigt imod den tiltagende interesse for at forebygge efter en statslig anvisning.

“Når vi arbejder efter sådan en målsætning, går vi, som læger, fra at være patientens støtte og hjælper, til at være samfundets kontrollant af individets rette adfærd. De to roller forenes dårligt, og jeg vil derfor mene, at praktiserende læger bør tænke sig godt om, før vi siger ja til at udbygge den funktion,” advarer Dibbern.

Han efterlyser, at politikerne tager debatten åbent.

“Ønsker vi et samfund, hvor individets ret til selv at bestemme over sin livsstil, bliver begrænset af kontroller og irettesættelser? Det er noget, som må afgøres på politisk niveau, men jeg mener, at almen praksis bør vægte sin rolle som det enkelte menneskes hjælper og støtte højest,” siger den tidligere formand for lægerne.

 
Emneord: DAMD, Sundhedsdata, Diagnose, Sundhedsmyndighederne, Henrik Dibbern, Thomas Birk Kristiansen, Patientdataforeningen, Forebyggelse, Nick Hækkerup, TOF, Tidlig opsporing og forebyggelse
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 145

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 09.06.15 Charlotte Kristensen
    Fælder i jagten på det gode helbred og det lange liv

    Der er i høj grad brug for en mere kritisk debat om, hvorvidt vi faktisk ønsker at have flere og flere programmer, som skal forebygge sygdomme.
    Der er resultater af undersøgelser hvoraf det bl.a. fremgår at screeninger for brystkræft ikke fanger den farlige type brystkræft, som spreder sig hurtig, men kun opfanger den ufarlige form, som ikke spreder sig. Dette fører sandsynligvis til en overbehandling af fredelig kræft. En behandling som i sig selv ikke er ufarlig*. Et andet argument er, at der i et større perspektiv findes tusindvis af sygdomme man kan få og som man kan dø af. Det virker ret tilfældigt at nogle få sygdomme, får stor prioritet, mens andre ting helt overses. Dårlig mundhygiejne og kronisk betændelse i munden er f.eks. meget usundt og kan øge risikoen for en række livstruende sygdomme. Det ved tandlæger. Men man bliver ikke som borger i Danmark tilbudt et regelmæssigt gratis tandlægebesøg af den grund. Det er et eksempel på, at der er mange årsager til, at vi bliver syge. Det sundhedspolitiske mål er ofte beskrevet som en høj gennemsnitslevealder. Imidlertid er alder den største risikofaktor af alle kendte. Det paradoks er uløseligt.
    Det er også velkendt at man sagtens kan være sund og syg på samme tid. Eller omvendt rask og usund. Det at leve med en sygdom kan bevirke øget fokus på egen sundhed og livsstil.
    Et tredje argument mod screeningsprogrammerne, er den forestilling om tryghed det giver. Man kan faktisk få en gennemgribende helbredsundersøgelse den ene dag, hvor man erklæres helt rask og så falde død om næste dag. Der er ting, som smutter under radaren, for man kan kun se det man leder efter og overser derfor noget andet. Bittesmå forandringer kan overses, og måske er det farlige forandringer, som udvikler sig hurtigt, og så er ”raskmeldingen” kun gyldig i en meget kort periode, måske i få måneder. Så et relevant spørgsmål er, hvor ofte man faktisk skal screenes, for at være ”sikker” på ikke at fejle bestemte ting?
    Et fjerde argument mod screeningsprogrammer er, at vi måske satser på det forkerte ved at gå så meget op i om vi måske fejler noget alvorligt. Det er næppe sundt for den (ligeledes forebyggelses mæssig vigtige) meltale sundhed at være så optaget af risikoen for at blive syg. International forskning peger på, at bl.a. et stærkt familiesammenhold kan være afgørende betydning for helbredet. Dette er tilfældet på Sardinien og i Japan, hvor nogle af verdens ældste mennesker lever. Det er sandsynligvis mere vanskeligt fra statens side at gå ud med et budskab om familiesammenhold som sundhedsfremmende, end at gå ud med et tilbud om screeningsprogrammer til udvalgte aldersgrupper.
    I virkeligheden kan der i stor udstrækning være tale om held, når det gælder helbredet. Hvad er held? Vi vender os mod lægevidenskaben efter forklaringer. Den kan rigtig meget, og stor respekt og anerkendelse for det, men det er umuligt, at få helt styr på den seksuelt overførte og 100% dødelige tilstand som livet nu engang er.
    Argumenterne er talrige, og så er der ikke engang brugt det om penge, hvad det koster, både at have programmerne og bagefter udbetale erstatningerne, når de slår fejl.
    Pointen er ikke, at vi bare skal lade stå til og læne os op ad heldet, men man skal omvendt heller ikke forvente, måske ikke engang ønske, at videnskaben får fuld kontrol over vores liv.

    * http://videnskab.dk/krop-sundhed/screening-forhindrer-ikke-aggressiv-brystkraeft

  • 05.06.15 otilia vaganu
    Alt for meget medicin gives på psykiatriske afdelinger

    Mange beroligende medicin kunne erstattes med pleje personale som har tid til at bygge forhold til patienten og finde pedagoggiske overvejelser og strategier der kan hjælpe patienten til ro

  • 04.06.15 Lone Bording
    De danske jobcentre er en kræftsvulst der skal fjernes

    Sagsbehandlingen på landets jobcentre og overdreven brug af arbejdsprøvninger, der forværrer borgeres helbred, tvangsmedicinering, krav om nytteløse operationer og uendelige behandlingskrav er en voksende belastning for vores sundhedssystem. For det første koster det millioner at betale private lægekonsulenter for stadig mere fantasifulde behandlingsmuligheder og krav om nye lægeattester hver tredje måned. For det andet lægger jobcentrenes produktion af nye sygdomme et urimeligt pres på hospitaler speciallæger og medicintilskud. Fjern kræftsvulsten.

  • 04.06.15 Rie Grenaa
    Sygdomsforebyggelse - artikel d.d.

    Imponerende at man vil bruge så mange penge på at opspore sygdomme tidligt.
    Især i betragtning af, at man har et beskæftigelses-system i kommunerne, der dagligt giver i forvejen sygdomsramte tillægslidelser som stress, angst og depression.
    Og holder dem på den såkaldt 'midlertidige ydelse' kontanthjælp i så mange år, at budgettet slet ikke kan bære vigtige medicinudgifter.
    Det synes jeg ikke rigtig hænger sammen.
    Jeg kommer lige fra diabetestjek. Min diabetes 2 er helt ude af kontrol. Det kom den, da jeg var i arbejdsprøvning og -praktik. men den ekstra medicin, som jeg nu kunne have meget gavn af, koster næsten 600 kr. om måneden, hvilket ikke kan findes i mit budget. Og så længe kommunerne laver borgernes budgetter uden at indregne udgifter til ting som bredbånd, er det budget, som de opstiller for mig, slet ikke svarende til min virkelighed. Og det er derfor omsonst, at søge enkeltydelse til medicin.
    Nej, det hænger slet ikke sammen.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige