Listen over udsatte boligområder udarbejdes på baggrund af faktorer som bl.a. uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau og andel borgere med ikke vestlig baggrund.
De senere år har det primært været faldende kriminalitet, der har løftet boligområder væk fra listen, og den udvikling fortsætter på årets liste, hvor tre ud af fire områder udgår pga. faldende kriminalitet. Det er primært lavt uddannelsesniveau, der skubber de nye boligområder ind på ghettolisten.
Regeringen ønsker at fortsætte arbejdet med at nedbringe antallet af udsatte boligområder, som i år er uændret i forhold til år 2015.
LÆS OGSÅ: Ghettofrie Aalborg: Vi er sluppet af med et skidt stempel
- Der findes allerede en lang række værktøjer i den eksisterende lovgivning, som vi kan gøre brug af, når vi sammen med kommunerne og boligselskaberne skal tage hånd om de udfordringer, de udsatte boligområder står overfor. Det gælder blandt andet puljemidler til en styrket koordinering i udsatte boligområder, uddannelses- og beskæftigelsesindsatser, samt et vedvarende fokus på at bekæmpe ungdomskriminalitet, udtaler transport- bygnings og boligminister Ole Birk Olesen (LA).
I regeringsgrundlaget for den nye VLAK-regering er der desuden lagt op til en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, som bl.a. giver en klar rollefordeling mellem kommuner, politi og andre aktører. I regeringsgrundlaget er der derudover et øget fokus på folkeskolens evne til at løfte de svageste elever og styrke vejene til en ungdomsuddannelse for denne gruppe.
Der er 13 boligområder på årets liste, som har været på ghettolisten i alle år siden 2010. Boligområderne på listen i 2016 er især kendetegnet ved høj ledighed, relativt mange ikke-vestlige indvandrere og beboere med lavt uddannelsesniveau.
Baggrund om ghettolisten
I henhold til almenboligloven beregner og offentliggør transport-, bygnings- og boligministeren hvert år den 1. december en liste over ghettoområder.
Listen omfatter almene boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder mindst 3 af følgende fem kriterier: 1. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelseoverstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år). 2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. 3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år). 4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe. 5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen(*). På listen pr. 1. december 2016 er der 25 boligområder, hvilket er samme antal, som på listen i 2015. Der er fire nye områder på listen og fire områder, som forlader listen. Faldet i antallet af områder på listen skyldes primært en nedgang i antallet af dømte. Modsat er det for to af fire boligområder lavt uddannelsesniveau, der er årsagen til at områderne kommer på listen. De øvrige to områder er kommet med på listen på grund af en stigning i andelen af beboere med ikke vestlig baggrund og faldende indkomst. Områderne på den nye liste er vist i tabel 1 nedenfor. Tabellen viser kriterieværdierne for de enkelte områder samt, hvilke områder der er nye på listen i forhold til den foregående liste. I tabel 2 ses de områder, der er udgået af listen Side 2/6 for 2016 i forhold til 2015. *)Danmarks Statistik har stoppet udgivelsen af den indkomstvariabel, der hidtil har været anvendt til beregning af ghettolistens gennemsnitlige indkomst. Fra og med i år anvender Transport-, Bygnings- og Boligministeriet derfor Danmarks Statistiks nye indkomstvariabel til beregning af listen. Den nye variabel indeholder flere indkomstkomponenter end den foregående, herunder boligstøtte og børnefamilieydelse. Kriteriet navngives uændret som den gennemsnitlige bruttoindkomst.