Flere jobber fra projekt til projekt

Forskellige job kan vise vej til det rigtige

Lotte Ernst er 38 år. Hun er gået fra job til job, siden hun blev uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed i 2004, kun afbrudt af de to år hun læste til cand.scient. i human ernæring.

− Jeg var heldig straks at få job på Rigshospitalet, hvor jeg var under min bachelor. Siden fik jeg tilbudt en stilling på en slankeskole på Suhrs Højskole, fortæller hun.

Lotte Ernst har også undervist på idrætsskolerne i Oure, været videnskabelig assistent i Kræftens Bekæmpelse, og hun var sundhedskonsulent i seks år i Vallensbæk Kommune, inden hun blev vikar på professionshøjskolen Metropol i 2015.

− Ingen af mine første job var tidsbegrænsede, men jeg havde brug for at smage på forskellige ting for at finde ud af, hvilken vej jeg skulle vælge, siger Lotte Ernst, som netop er vendt tilbage til Vallensbæk Kommune, hvor hun underviser og er projektudvikler på Fars Køkkenskole. Stillingen er på 24 timer.

− Indtil nu har de fleste job været på fuld tid, men med en søn på tre år har jeg det fint med at være på nedsat tid. Det giver mig større overskud til familie, venner og fritidsinteresser. Når Anton bliver ældre, bygger jeg måske på med flere timer, men lige nu er det ikke vigtigt for mig at køre et stramt karriereprogram, siger  hun.

Økonomisk står Lotte Ernst i en ny situation. Hun vil formentlig kunne få supplerende dagpenge, men ønsker ikke at være arbejdssøgende i øjeblikket. Desuden kan hun betale sin del af familiens faste udgifter, og pensionsopsparingen sikrer hun via jobbet. Resten betragter hun som luksus. Eller tyer til kreative løsninger.

− Jeg kan skære i madbudgettet ved at trylle med råvarerne, og vi har besluttet at cykle mere. Faktisk overvejer vi at sælge bilen. Vi har rejst meget, så det behøver vi heller ikke at gøre i samme grad. Vi kan tage på kanotur eller leje en hytte i Sverige. Det vigtigste for mig er at skabe ro og nærvær i familien.

Lotte Ernst mener, at nyuddannede skal tage imod de muligheder, der byder sig.

− Mange af mine studiekammerater ville ikke være madmor i en daginstitution. Det er ellers en unik mulighed for at lave lækker mad og give børn mod på mad. Samtidig får man god erfaring med at arbejde projektorienteret med kontakt til både ledelse, pædagoger, forældre og selvfølgelig børnene, og man får kontakter, som måske kan føre én videre. Hvis jeg skulle blive ledig, ville jeg være villig til at gå den vej.

Derimod er det et skråplan, når arbejdspladser benytter sig af ulønnet arbejdskraft, og især nyuddannede føler sig presset til at takke ja for at få erfaring, mener Lotte Ernst.

− Det signalerer, at vi ikke er dygtige nok til at få løn, selv om vi er veluddannede og kvalificerede. Der er al mulig grund til at tale vores uddannelse op, siger hun.

Lotte Ernst er uddannet cand.scient. i human ernæring. Hun underviser og er projektudvikler på Fars Køkkenskole i Vallensbæk Kommune.

Vikariater er en god indgang til et job

Lotte Kejser blev uddannet i 2009 med speciale i cateringledelse. Hendes arbejdsliv begyndte med tre barselsvikariater på stribe, først på en kræftafdeling og derefter i to daginstitutioner.

− Det var usikkert, men jeg troede på, at der nok skulle dukke noget op. Jeg var bare interesseret i at få erfaring, siger 35-årige Lotte Kejser.

Alligevel rumsterede det i baghovedet, at hun kunne komme til at stå uden både indtægt og daglig, faglig indsigt. Men de konsekvenser nåede hun ikke at mærke. To måneder inde i det tredje vikariat fik hun fast arbejde på Vestas i Aarhus.

Et år senere lukkede vindmøllefabrikken afdelingen, og Lotte Kejser blev sagt op. En måned senere blev hun ansat som teamkoordinator i ældreplejens køkken i Odder Kommune, hvor hun har været i fire år.

− Vikariaterne har ikke haft økonomiske konsekvenser, fordi jeg var på overenskomst med feriepenge og pensionsopsparing, men min løn dykkede væsentligt, da jeg vendte tilbage til det offentlige. Vi havde lige købt hus, så i et stykke tid måtte vi vende og dreje hver en krone.

Det er farligt at gå ledig som nyuddannet, mener Lotte Kejser. For inden længe kan arbejdsgiverne vælge blandt nyere uddannede ansøgere. Derfor skal man ikke være kræsen.

− Jeg drømte ikke om at lave mad i en daginstitution, men det var en fin erfaring at få. Da jeg så på jobopslag efter fyringen i Vestas, tænkte jeg: ‘Det kan jeg godt, for det har jeg prøvet’. Men hvis man har ambitioner om at komme et andet sted hen, skal man selvfølgelig ikke lulle sig i søvn i en børnehave i ti år. Man skal bruge jobbet til at komme i gang og ikke blive hængende, siger teamkoordinatoren.

Lotte Kejser er professionsbachelor i ernæring og sundhed. I dag er hun teamkoordinator i ældreplejens køkken i Odder Kommune.

Praktik var springbræt til egen virksomhed

Michelle Muchardt-Pind er 25 år og en af dem, der lever med usikkerheden ved ikke at have et fast job. Hun blev uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed i 2015. Hun lavede bacheloropgave om vegetarmad, så da Dansk Vegetarforening søgte en praktikant til at arbejde med kommunikation på fuld tid i et halvt år, slog hun til. Også selv om det var uden løn.

− Jeg lærte ikke nok om kommunikation og sociale medier på uddannelsen, så jeg ville gerne have erfaring, og det har jeg fået, siger Michelle Muchardt-Pind.

For at tjene penge havde hun to job ved siden. Dels fik hun et honorar af vegetarforeningen for at holde oplæg på skoler, dels var hun tjener, så arbejdsugen kunne løbe op i 60 timer.

I slutningen af sin praktik i Dansk Vegetarforening blev Michelle Muchardt-Pind bedt om at undersøge muligheden for at udbrede vegetarmad i kantinerne. Der var tale om, at hun skulle ansættes i projektet, men da det ikke lykkedes foreningen at skaffe penge til det, dannede hun i stedet virksomheden Grønne Kantiner sammen med en kollega. Siden har de skiftet navn til Grønne Konsulenter.

− Det er sværere at skaffe opgaver, end jeg havde regnet med. Vi arbejder stadig på at komme til at undervise storkøkkenener i vegetariske retter, men vores hovedfokus er nu rettet mod private, som vil leve vegetarisk eller have et par kødløse dage om ugen, fortæller iværksætteren.

Den økonomiske usikkerhed skræmte ikke Michelle Muchardt-Pind, da hun valgte at blive selvstændig. Hun var mere bekymret for, at hun ville komme til at arbejde hele tiden for at få virksomheden op at køre. Nu har hun meldt sig ledig og driver firmaet som selvstændig bibeskæftigelse.

− Jeg udskød i lang tid at melde mig ledig, men udgifter og indtægter skal hænge sammen, så jeg er jobsøgende. Men det er svært at finde relevant arbejde. Det er også derfor, jeg har startet mit eget, siger hun.

Og der er opgaver på vej til firmaet, men indtægterne kommer først i løbet af efteråret. 

− Jeg ved aldrig helt, hvordan lønsedlen ser ud. En måned får vi måske fem opgaver, en anden kun en eller slet ingen. Og selv om vi får travlt, skal vi samtidig arbejde på at skaffe nye opgaver. Det er stressende. Men jeg former mit eget og bliver i den grad bekræftet, når jeg får en opgave, så jeg foretrækker helt klart at være selvstændig.

Michelle Muchardt-Pind lever fint med, at hun ikke har råd til dyre ferier.

− Jeg har rejst meget i mit liv, så det er ok, hvis det tager to-tre år, inden jeg kommer af sted igen. Det vejer tungest, at jeg forfølger min drøm.

Pensionsopsparing og penge til barselsorlov har heller ikke førsteprioritet.

− Min pension ligger langt fremme, og der går mange år, inden jeg skal have børn. Jeg skal nok få det til at fungere, for jeg har altid været økonomisk fornuftig, siger hun.

Michelle Muchardt-Pind mener heller ikke, det er godt at arbejde gratis, men hun har ikke fortrudt det halve år i Dansk Vegetarforening. Hun betragter det tværtimod som et springbræt.

− Jeg kan bruge erfaringen i min virksomhed. Ja, jeg havde måske slet ikke fået lagt grundstenen til firmaet uden praktikken, siger hun.

Michelle Muchardt-Pind er professionsbachelor i ernæring og sundhed. Sammen med en kollega har hun startet sin egen virksomhed, Grønne Konsulenter, men er samtidigt jobsøgende.

Deltag også i debatten

Artiklen har været bragt i fagbladet Kost, Ernæring & Sundhed 9/2016