Forskellige unge kræver forskellige tilbud

Regeringens ekspertudvalg er på vej med anbefalinger til bedre veje til ungdomsuddannelser. Det er vigtigt at holde fast i, at de 29%, der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse 5 år efter folkeskolen, er meget forskellige og har forskellige behov.

Vi skal blive bedre til at få alle med i uddannelsessystemet. For mange får aldrig en ungdomsuddannelse – og for mange får den for sent.

Læs også pressemeddelelse: Bedre vej til ungdomsuddannelser - der er brug for både sikkerhedsnet og springbræt 

Men der kan være mange årsager til, at nogle ikke følger den slagne vej gennem uddannelsessystemet. Sygdom, sorg eller de forkerte kammerater.

De 29 pct. som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse fem år efter folkeskolen er meget forskellige. Nogle kommer ikke lige i gang med det samme. Andre gør, men må droppe ud. En stor del er faktisk på vej, når de slår ud i statistikken som ’restgruppen’.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

Læs også: Dumpede i folkeskolen- VUC gav mig følelsen af at være god nok

Derfor er det også vigtigt, at de får forskellige tilbud. At de kan blive en del af et miljø, der løfter de kompetencer, sociale evner eller andet, som den enkelte har brug for at få løftet.

På tværs af tilbud skal de unge mødes med en fleksibilitet i forhold til, hvor de er i deres liv. Vi skal ikke presse nogen til noget, de ikke er klar til, og ingen skal opleve at blive klientgjort, undervurderet eller talt ned.

"Vi må ikke ødelægge det, der allerede i dag, er fantastisk vigtige springbræt for mange"

Den opgave har vi ikke været gode nok til at løfte i Danmark. Derfor er det vigtigt, at der nu kommer en debat om, hvordan vi sikrer bedre veje til ungdomsuddannelse, videre uddannelse og beskæftigelse. For alle.

Se video: Ian tog 9. klasse som 27-årig og vil nu være tømrer

Flere ufaglærte skal have en erhvervsuddannelse. Flere faglærte skal sikres de nødvendige kompetencer til fremtidens digitale arbejdsmarked. Men først og fremmest skal vi sikre, at alle kommer med.

Læs også: Elevfravær på VUC - hvad er egentlig et godt tal? 

De 29 pct. viser, at vi ikke løfter alle hurtigt nok. Men i vores forsøg på at blive bedre, må vi ikke ødelægge det, der allerede i dag er fantastisk vigtige springbræt for rigtig mange både unge og voksne mennesker.

Det rette miljø giver motivationen og redskaberne til at løfte den enkelte med ind i uddannelse og beskæftigelse. Vi tror på, at løsningen findes ved at styrke samarbejdet mellem de miljøer, der findes på institutionerne.

Det er ikke at slå alle tilbud sammen og indordne de selvstændige miljøer på produktionsskoler, VUC’er og andre steder. De skal nemlig kunne fokusere på det, som de er bedst til.

Se video: Fra koranskole til finansøkonomistuderende - Habiba vil forsørge sig selv og være selvstændig

Selvom vi byder debatten velkommen frygter vi, at netop den erkendelse risikerer at blive glemt. De 29 pct. kan ikke presses ned i én kasse. Nogle af dem har brug for et socialt sikkerhedsnet og en fast hånd. Men andre har brug for rigtig, boglig uddannelse i et miljø og et format, der passer til, hvor de står i deres liv.

Fagligt miljø i DNA’et

På VUC møder vi de unge som voksne. De træder ind i et voksenpædagogisk og fagligt miljø med forventninger til, at de leverer, og med krav om, at de præsterer. Det er på den måde pudsigt nok nødvendigt at være voksen for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Læs også: VUC - avu hjælper unge videre i uddannelse

Den tilgang har været en succes siden VUC-skolernes fødsel i 1950’erne. Dengang handlede det om at gøre industriens ansatte klar til det hurtigt udviklende arbejdsmarkedet. Derfor skulle unge såvel som voksne gøres klar til de såkaldte mellemtekniske uddannelser.

Siden da har VUC udviklet sig sammen med samfundets behov og i mere end 50 år realiseret tanken om livslang læring. Altid med det samme DNA – at hjælpe dem, der har alle de rette forudsætninger for opkvalificering, men som har skolemæssige mangler.

11620 er blevet gjort klar til erhvervsuddannelse i 2016

Det voksenpædagogiske, faglige miljø, der er særligt for VUC-skolerne, giver kompetencer og uddannelsesforberedelse til både voksne og unge – unge, der ofte løfter sig meget, idet de mødes med en forventning om, at her er de selv en vigtig spiller i deres egen succes.

Det er en succeshistorie. I det seneste år har landets 30 VUC-skoler gjort 11.620 kursister klar til at tage en erhvervsuddannelse. Ser man på HF-kursisterne var 49 % i uddannelse eller beskæftigelse, inden de startede på VUC. 2 år efter de gik ud igen var 92 % i job eller på vej videre gennem uddannelsessystemet.

Habiba, Torben og Nicolaj er kommet videre 

Det er fx Habiba fra Pakistan, der kom til Danmark med intet andet end koranskole i bagagen, gik fra 9. klasse til en fuld HF på Københavns VUC, og i dag læser til finansøkonom. 

Det er fx Torben på 28, der efter længere tids arbejdsløshed tog et målrettet forløb med dansk, engelsk og matematik på HF & VUC FYN og nu er i gang med en data- og kommunikationsuddannelse.

Og det er fx Nicolaj på 22, der fik finpudset eksamensbeviset fra folkeskolen med et år på AVU på VUC i Aars, der skaffede ham adgang til erhvervsskolerne – på trods af hans ordblindhed.

Bedre til at samarbejde – og bedre til at sige fra

Men der er stadig dem, som vi ikke får løftet hurtigt nok. På grund af de seneste års reformer, er flere og flere af de af unge uden for uddannelse og beskæftigelse søger mod VUC. Det gælder blandt andet udvidede uddannelsespålæg i kontanthjælpsreformen og de skærpede adgangskrav til erhvervsuddannelserne.

Og døren har altid været åben. For alle skal med i uddannelsessystemet.

Mange steder er godt og frugtbart samarbejde mellem VUC’erne, kommunerne og andre institutioner formaliseret og stærkt.  Samarbejder om de unge, som har brug for sikkerhedsnettet og en fast hånd.

De samarbejder viser, hvordan vi bedst løfter sammen. Det samarbejde kan og skal vi blive bedre til at løfte i hele landet.

Stærkere dialog mellem kommuner, institutioner og arbejdsmarked

Vi skal blive bedre til at sikre et sammenhængende forløb for den unge - forvaltninger imellem og imellem kommuner og institutioner.

Vi skal sikre bedre overgange. Det kan være overgangen fra behandlingstilbuddene i kommunen til produktionsskolen. Fra produktionsskolen til AVU eller HF på VUC. Og overgangen videre i uddannelsessystemet eller ud på arbejdsmarkedet.

"VUC's miljø hører ikke til i et system af beskæftigelsestilbud og sociale forløb"

Men vi kan ikke slette overgangen. For ligesom nogle unge i deres situation ikke hører til på VUC, så hører VUC’s faglige, voksenpædagogiske miljø ikke til i et system af beskæftigelsestilbud og sociale forløb. Ligesom alle andre institutioner, skal VUC-skolerne fokusere på det, som de er bedst til.

Vi må ikke stikke os selv blår i øjnene og tro, at vi med et trylleslag kan opfinde ét tilbud, der løser problemer for en meget forskellige gruppe. Vi må og skal tværtimod blive mere klare omkring, hvad de forskellige institutioners miljøer kan og ikke kan.

Følg også synspunkter og historier om VUC på Facebook

Emneord: VUC, Voksenuddannelse, Ungdomsuddannelser, Udsatte unge i uddannelse, 230217
VUC - fleksibel uddannelse på DenOffentlige.dk Danske HF & VUC’er inviterer i denne blog til dialog om, hvordan vi i Danmark bedst kan sikre opkvalificeringen af de meget forskellige målgrupper, som VUC uddanner.  VUC er forkortelsen fo...
Aktivitet: Artikler: 8 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige