Fri af snærende takststyring – værdi for patienten tæller

Hvem vil gerne være fri for registreringer, DRG­afregning og anden hård økonomisk ledelse Bornholms Hospital prøver det i øjeblikket. Som det første hospital i Danmark og Norden styrer sygehuset i stedet efter, hvad der giver værdi for patienten.

Bornholms Hospital er udpeget til udviklingshospital. Håbet er at finde løsninger, der kan bruges i resten af sundhedsvæsenet.

Bornholmerne eksperimenterer for eksempel med fælles ambulatorier. Det betyder, at hvis en patient skal til flere undersøgelser og samtaler, så gennemføres de samme dag. I bedste fald i samme rum, hvor overlæger, bioanalytikere, diætister og andre sygehusansatte så kommer ind på skift.

- Det skaber mere arbejde for lægesekretærer med at koordinere aftalerne. Men hvis det giver mening for patienterne, så er det den vej, vi skal gå, siger lægesekretærernes fællestillidsrepræsentant, Heidi Lykke Jensen.

Bornholms Hospital har igangsat i alt otte større delprojekter, hvor fælles og fleksible ambulatorier er et af dem. De fleste af de andre giver også nye eller anderledes opgaver til lægesekretærerne.

På forkant
Bornholms Hospital beskæftiger omkring 560 mennesker, heraf 53 lægesekretærer. Det er en forholdsvis overskuelig størrelse. Derfor er sygehuset udvalgt til udviklingsprojektet.

I første omgang strækker projektet sig over tre år. HK­gruppen sendte allerede inden starten en række forslag til, hvordan den kliniske administration kan forbedres inden for de forskellige delprojekter.

Vi ville forhindre, at lægesekretærerne blev overset. Vi ville minde om, at vi skal være med til at koordinere. Generelt er vores ledelse opmærksom på lægesekretærerne, men alligevel ville vi pege på ting, som de skulle huske, siger Heidi Lykke Jensen.

Udfordringer
I første omgang er det kun på Medicinsk Afdeling, at patienter kan blive undersøgt og behandlet samme dag under samme tag. Og det sker kun, hvis patienten er interesseret. Ellers kan de få fordelt over flere dage som tidligere. De fleste foretrækker, at hospitalet samler aftalerne.

- Vi tilstræber hele tiden, at patienterne skal opleve godt tilrettelagte forløb i ambulatoriet. Det er nemmere for os at styre de ansatte end patienterne. Medarbejderne har også nemmere ved at finde rundt på hospitalet, så det er bedre at anbringe patienten ét sted, siger Heidi Lykke Jensen.

Fast kontaktperson
HK-­gruppens tanke er også, at lægesekretæren til sidst skal gå ind til patienten og samle op. Få dem godt ud af døren. Det har sygeplejerskerne ofte ikke tid til.

- Vi kan være patientens faste kontaktperson. Sådan en rolle er med til at gøre os uundværlige, mener fællestillidsrepræsentanten.

Nogle sundhedsmæssige opgaver må kun udføres af autoriseret personale. Derfor benytter Heidi Lykke Jensen udviklingshospitalet til at lufte, at lægesekretærer skal autoriseres ligesom for eksempel sygeplejersker og bioanalytikere.

- Nogle smarte opgaveløsninger bremses af, at der er ting, som vi ikke må rent juridisk. Det er også tilfældet i forhold til Sundhedsplatformen. Det vil være godt at fjerne de forhindringer, siger Heidi Lykke Jensen. Med udviklingshospitalet har vi muligheden for at prøve noget, som ellers ikke kan lade sig gøre at teste.

Lægesekretærerne har også foreslået at lade lægesekretærer gå med ved stuegang. Her kan de bidrage ved at fortælle om det videre forløb. I det hele taget servicere patienten. Men også lægen ved at sørge for koordinering og opfølgning.

- Det er det, vi skal klare fremover. Det er afgørende på et hospital, der styres af, hvad patienterne er optaget af, siger Heidi Lykke Jensen.

Delt job med kommunen
To andre delprojekter på Bornholm handler om dels en ny visitationsform for akutte patienter og dels om fælles ansvar for indlæggelse og udskrivelse af patienter mellem hospital, kommune og almen lægepraksis. Hjemmesygeplejersker og praktiserende læger er også involveret i udviklingsarbejdet.

Målet er, at færre ældre og svagelige patienterne skal ind og ud af hospitalet igen og igen. Hvordan kan der sættes ind med nødvendig hjælp? HK­-gruppen peger på en helt ny idé: En lægesekretær­stilling der er delt mellem primærsektor og hospital. Så kan den pågældende følge patienterne på tværs af de forskellige instanser.

Sådan en delt stilling findes allerede nogle steder for sygeplejersker. I øjeblikket eksperimenteres der med noget tilsvarende for bioanalytikere i Vestjylland. Nu skal lægesekretærer også gå på tværs, foreslår bornholmerne. Den kombinerede stilling påtager lægesekretær Fie Mikkelsen sig gerne, hvis det bliver aktuelt. Hun oplever på akutafdelingen genindlæggelserne.

- Noget kunne måske være gjort på plejehjemmet, eller hvor patienten bor, siger Fie Mikkelsen. Somme tider bliver der ikke fulgt tilstrækkeligt op, har vi fornemmelsen af.

Indsamling af resultater
Et fjerde delprojekt handler om systematisk af indsamle oplysninger fra patienterne om resultaterne af den behandling, de har gennemgået. De skal besvare spørgeskema seks måneder efter operationer og fortælle, om de er kommet til at fungere bedre.

Her er det ifølge Heidi Lykke Jensen oplagt, at lægesekretærer sørger for systematikken. Udleverer spørgeskema, hjælper med udfyldelse, rykker for svar og måske tager på hjemmebesøg med iPad for at få svar fra så mange som muligt.

- Behandlingsresultaterne er meget vigtige. Det er dem, det er tanken at styre efter fremover i stedet for antallet af behandlinger.

Undervisning
Delprojekt nr. fem handler om bedre bestilling og brug af diagnostik. Her foreslår lægesekretærerne, at de underviser nye læger, eventuelt i deres introuger.

Målet er færre antal specialanalyser på eksterne laboratorier og færre radiologiske undersøgelser. Lægesekretærer kan også medvirke på interne og eksterne fyraftensmøder om henvisninger og rekvisitioner.

Det sjette delprojekt drejer sig om at skabe bedre overblik for patienterne over, hvad der skal ske og hvornår. Her har en af de første løsninger været nye, mere logiske og danske navne på afdelingerne og dermed ny skiltning.

- Også her peger vi på stuegangssekretærer og koordinerende sekretærer som nøglepersoner.

Psykisk arbejdsmiljø
Delprojekt syv hedder bare “bedre fysiske rammer” og handlede i første omgang kun om, at patienterne skal opleve hospitalets lokaler som venlige og imødekommende. Men hvis personalet trives, så vil det indirekte også kunne mærkes positivt af patienterne.

Derfor er den del udvidet til også at omfatte personalets fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det er sket i forlængelse af overenskomstforhandlingerne sidste gang, hvor der blev oprettet udrykningspatruljer af eksperter, som kan tilkaldes. Det har man tænkt sig at benytte sig af på Bornholm. Hospitalet bruger det rådgivende firma Niras til at holde flere seminarer for sekretærgruppen.

Det sidste delprojekt drejer sig om i højere grad at efterleve døende patienters ønsker. Heidi Lykke Jensen siger, at der har været eksempler på, at pårørende ikke har vidst, at en alvorlig svækket patient var indlagt igen, og at det var på det sidste.

- Her kunne vi som sekretærer sikre, at der gives oplysninger til de pårørende. Det er ikke sat i værk endnu. Men der er meget fokus på området. Til efteråret får vi to hospicepladser.

Alle er samlet i sektionen for klinisk administration
Bornholms Hospital vil skabe bedre sammenhæng og opgaveflow ved at sammenbygge tre søjler i én enhed

 Tidligere fandtes der tre ledende lægesekretærer på Bornholms Hospital med hver sin stab af lægesekretærer. Nu er alle 53 samlet under den samme sektionsleder, og hun refererer igen til hospitalets enhedschef.

Forandringen skete den 1. juni i år og er ikke helt faldet på plads endnu med alle detaljer. Ledende lægesekretær Annika Kristoffersen har fået posten som sektionsleder, mens hun var på barselsorlov.

- Vi skal alle sammen vænne os til det nye, siger fællestillidsrepræsentant Heidi Lykke Jensen. Tidligere havde vi ledende lægesekretærer, som hver fungerede under en ledende oversygeplejerske.

Den anden tidligere ledende lægesekretær er overgået til at have ledelsen for screenings­sekretariaterne. Den tredje er i dag afdelingsledelsessekretær.

Bedre sammenhæng
Heidi Lykke Jensen har længe talt for, at lægesekretærerne er ét stort fællesskab. Men hun har somme tider følt, at der var meget “dem, vi og os”.

Hun har talt med hospitalsdirektøren, som også mener, det giver mening med samling. At lægesekretærerne hjælper hinanden og i hvert fald ikke bekriger hinanden.

- Det vil give bedre sammenhæng og arbejdsflow. Vi bliver mindre sårbare. Når man kun sidder få sammen og isoleret, så vælter læsset nemt, hvis én eller to er syge, siger Heidi Lykke Jensen.

Posten som enhedschef bestrides af Henrik Buch Nielsen, der er akademisk uddannet i administration. Han har tidligere været administrationschef på Retsmedicinsk Institut på Rigshospitalet og i HK Danmark.

Man ønskede en person med en administrativ videreuddannelse til den post, siger Heidi Lykke Jensen. Vi kunne selvfølgelig have tænkt os den besat
af en lægesekretær, men vi har et fint samarbejde med Henrik Buch Nielsen.

Fakta: Alle på sundhedskommunom
Samtlige 53 lægesekretærer på Bornholms Hospital skal nu gennemgå hele sundhedskommunom-uddannelsen. Lærerne rejser til øen og underviser i sygehusets lokaler. Det sker for midler fra blandt andet den kompetencefond, som HK/Kommunal har oprettet sammen med arbejdsgiverne.

Første hold er lige gået i gang. Uddannelsen skal ruste deltagerne til en “lægesekretær version 2”-udgave til Udviklingshospital Bornholm.

DL-formand Nathali Schaap Degn er inddraget i udarbejdelsen af nye fagprofiler. Det skal rådgiver firmaet Niras også deltage i.

Fakta: Svært at give slip
Bornholms Hospital har ikke totalt friløb. Regionen holder stadig sygehuset op på resultaterne. En overgang så det ganske flot ud. Men så skulle Sundhedsplatformen indføres. Det har givet et dyk i aktiviteterne ligesom på andre hospitaler.

Hospitalet på Bornholm er frigjort for det krav om 2 % stigning i effektiviteten hvert år, som presser og plager andre sygehuse. Det glæder fællestillidsrepræsentant Heidi Lykke Jensen.

- Men der kan stadig komme besparelser og andre indgreb. Der er også skåret ned, mens udviklingshospitalet har fungeret. Det sværeste er nok at give slip på den hidtidige tankegang. Selv om vi er udviklingshospital, så har vi stadig en del “vi gør, som vi plejer”, siger Heidi Lykke Jensen.

Nogle gange føles det trygt, om man kunne vende tilbage til det gamle og velkendte. Sådan er det også med Sundhedsplatformen. Selv om mange skældte ud på det gamle system, så fremhæver de nu det gamle system positivt, når Sundhedsplatformen driller.

Artiklen har været bragt i DL-magasinet 05, 27. oktober 2017.