Hold nu fast i det virker - og styrk indsatsen for de svageste

Velfærd

20/04/2017 10:00

VUC

Regeringen er på trapperne med et udspil til bedre veje til ungdomsuddannelse. Erfaringerne fra regionsprojektet UPGRADE er stærke, og regeringen bør se på resultaterne herfra. Evalueringen af UPGRADE bekræfter, at der er brug for nye indsatser for de svageste unge. Vi må dog ikke komme alle i én kasse. Der er stor forskel på de unge.

En del af resultaterne fra det treårige regionsprojekt flugter ganske godt med anbefalingerne fra regeringens ekspertudvalg med Stefan Hermann i spidsen: Unge skal ikke blive kastebolde mellem jobcentre, kommunale behandlingstilbud og uddannelser.

UNGE SKAL IKKE BLIVE KASTEBOLDE

Men vigtigt – konklusionerne gælder kun for de mest udfordrede grupper af unge. Ikke for alle dem der i dag går på den almene voksenuddannelse på VUC.

Læs også: Seks anbefalinger til uddannelse af svage unge

Regeringen forventes snart at spille ud med sit lovforslag på baggrund af anbefalingerne fra ekspertgruppen. I anbefalingerne står også, at der er brug for:

Voksenuddannelse deler viden - læs om KVUC

Københavns Voksenuddannelsescenter deler viden og erfaringer på DenOffentlige.

Læs flere af deres historier og cases her

”en langsigtet og stabil indsats på alle niveauer, der kan trække på de gode erfaringer, virksomme tiltag og engagerede faggrupper, der findes på området”

Download rapporten "Ny retning for forberedende uddannelser" og læs cases og nyheder om UPGRADE

Så meget desto mere vigtigt er det, at erfaringerne fra Upgrade bliver tænkt ind i de videre indsatser, og at der bliver god tid til debat og implementering, så der trækkes på gode resultater og erfaringer. UPGRADE-projektet er – i al ydmyghed – sådanne.

STYRKET SAMARBEJDE MELLEM AKTØRER

Selvom de unge i forløbet i praksis var endnu svagere, end der oprindeligt var lagt op til, taler resultaterne for sig selv: 82 pct. af deltagerne gennemførte forløbet, og 68 pct. gik videre i uddannelse eller i job.

Læs også: Svage unge skal ikke smides fra kasse til kasse

I en gruppe, hvoraf flere havde udfordringer som misbrug, aggressiv adfærd, hjemløshed og svære psykiatriske lidelser, oplevede kursisterne et løft i personlige kompetencer, markant fremgang i dansk og matematik og ikke mindst et forløb, der gav mening for dem.

På UPGRADE-konferencen onsdag den 5. april kunne aktørerne – uddannelser, jobcentre, UU-vejledere mv. - fortælle, at UPGRADE også har lært dem at bringe hver deres ekspertiser, unikke fagmiljøer og erfaringer ind i et styrket samarbejde. Et samarbejde som nu lever videre.

HVAD KAN REGERINGEN SÅ LÆRE AF UPGRADE?

De gode erfaringer fra UPGRADE skal i høj grad ses som et resultat af tæt samarbejde og et skarpt fokus på målgruppen. Der er store forskelle på de unge voksne, og i praksis blev UPGRADE et forløb for de svageste unge. Unge, der har brug for et personligt og socialt løft, som UPGRADE har givet, for at kunne lykkes med det faglige.

Læs flere blogindlæg her i Danske HF og VUC'ers blog på DenOffentlige

Én af kursisterne i UPGRADE, Annika på 21 år, fortæller fx, hvordan hun uge for uge rykkede sig på de spørgsmål, der handlede om at føle sig god til at tænke sig om, inden man handler, motivationen i timerne og det at møde op til undervisning hver dag. UPGRADE var et effektivt og målrettet tilbud til Annika, bl.a. fordi det tager højde for, at hun personligt havde ’givet op på matematik’.

VI MÅ IKKE KOMME ALLE I ÉN KASSE

Andre unge voksne har fundet den målrettethed i forvejen. For dem skal fokus alene være på det faglige løft og det voksenfaglige miljø, der stiller krav om, at de er hurtigt videre i uddannelsessystemet.

Når nye indsatser vil hjælpe de svageste unge og holde dørene åbne for de mange andre unge, som af en eller anden grund ikke er gået den snorlige vej gennem uddannelsessystemet, er det afgørende at skelne mellem dem, som har brug for en fast hånd, og dem som selv kan gribe en ny chance. Ellers er det en reel risiko, at forsøget på at hjælpe de svageste skaber mere lukkede veje for alle de andre.

En ny forberedende uddannelse, som Hermann-udvalget foreslår, må ikke blive en kasse, hvor alle der har brug for almen voksenuddannelse placeres og søges presset i bestemte uddannelsesretninger.

Et eksempel på en ung, der skal møde en åben dør og ikke har brug for hverken kommunal støtte eller ekstra personlig kompetenceudvikling er fx Sandra Kaiser, mor på 23 år, som går i 10. klasse på HF & VUC FYN. Sandra ved, at hun vil være skolelærer, og at hun har brug for det faglige løft og en kompetencegivende uddannelse på VUC gennem avu og hf.

Se hvad der er sket på Twitter i forbindelse med konferencen den 5. april "Unge i uddannelse og beskæftigelse - hvordan knækker vi koden?"

Sandra har derfor brug for et uddannelsestilbud, der er både målrettet, effektivt og fleksibelt. Hun skal blandt andet kunne passe det ind i en hverdag med barn, der skal hentes. Det er også afgørende for Sandra, at hendes medkursister er unge voksne, der ”er samme sted som hende”, som hun forklarede i TV2 Fyn samme dag, som ekspertudvalget fremlagde sine anbefalinger til en ny skole for alle unge mellem 15-29 år.

FORSKELLIGE TILBUD TIL FORSKELLIGE UNGE

På VUC bliver de unge mødt som voksne med krav og forventninger til deres faglige udvikling. UPGRADE viser os, hvad der skal endnu mere fokus på. At løfte de svageste unge, som i dag mangler enten de sociale kompetencer eller det personlige drive til at opnå det faglige løft.

UPGRADE viser, at en stor del af løsningen er tæt samarbejde mellem de relevante aktører og fokus på den enkelte kursists udfordringer, ønsker og mål. Det bør regeringens udspil bygge videre på.

Morgendagens ”Annika’er” skal løftes hurtigere og bedre. Morgendagens ”Sandra’er” skal have lov at fortsætte vejen mod deres drømme. Hold fast i det, der virker – og styrk indsatsen for de svageste.

Mest Læste

Annonce