Kommuner: Umuligt at hjælpe alle kontanthjælpsmodtagere, der mister bolig grundet ny reform

Kontanthjælpsloftet, som bliver endeligt vedtaget torsdag i denne uge af et flertal i Folketinget, vil medføre, at flere kontanthjælpsmodtagere ikke kan betale deres husleje og derfor bliver sat ud af deres bolig.

Sådan lyder vurdering fra over halvdelen af de kommuner, der har deltaget i en rundspørge, som Avisen.dk har lavet blandt chefer på socialområdet.

Samtidig tvivler kommunerne på, om de kan hjælpe kontanthjælpsmodtagerne med at finde en ny bolig, som de kan betale. De har simpelthen ikke ledige og billige boliger nok til alle.

- Vi kan være bekymrede for, at det kan blive en stor udfordring for os at finde boliger til kontanthjælpsmodtagerne, når de får så væsentlig en nedgang i deres rådighedsbeløb, siger Iben Skals, der er socialfaglig konsulent i Aalborg Kommune, til Avisen.dk.

Sådan får du bedre sagsbehandling

Læs anbefalinger til bedre offentlig sagsbehandling her.

Det handler om at insistere på de nødvendige informationer. 

Det er ikke kun i de store byer med et højt huslejeniveau, at kontanthjælpsmodtagerne får problemer med at betale huslejen. 39 kommuner har svaret på rundspørgen. Af dem forventer 24 flere udsættelser, mens kun seks kommuner ikke forventer, at kontanthjælpsloftet vil få konsekvenser på den front.

Samtidig svarer over halvdelen af kommunerne, at borgere, der bliver sat ud af deres lejlighed som følge af kontanthjælpsloftet, ikke kan få anvist en billigere bolig af kommunen. For der er ikke boliger nok til at hjælpe alle, der kommer i den situation.

"Vi har en forpligtigelse til at hjælpe kommunens borgere, som ikke har en bolig eller bliver udsat af deres bolig. Men det bliver fremadrettet mere end svært at finde boliger til et huslejeniveau, som kontanthjælpsmodtagere vil kunne betale," skriver en af kommunerne i undersøgelsen.

Flere kommuner peger på, at der er en generel mangel på billige boliger, blandt andet fordi huslejen stiger, når boligselskaberne renoverer og lægger de små lejligheder sammen.

Kommunerne råder over hver fjerde lejlighed i de almene boliger, som de kan anvise borgere til. Men i over halvdelen af kommunerne er alle eller næste alle de lejligheder allerede i brug. Hver tredje kommune har ledige boliger, men de er for dyre til, at man kan betale dem på kontanthjælp.

Selvom det er de færreste kommuner, der kan hjælpe kontanthjælpsmodtagerne med at finde en billigere bolig, er de parat til at hjælpe på anden vis. I Allerød Kommune vil de gøre alt, hvad de kan, for at ingen familier bliver sat på gaden:

- Hvis der er børn, hjælper vi med at betale huslejen nu og her, så de kan blive i deres bolig. Og så hjælper vi med at administrere betalingen af huslejen fremover, forklarer Mette Thostrup, der er gruppeleder i Borgerservice i Allerød, til Avisen.dk.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid. Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Hvis der ikke er udsigt til, at kontanthjælpsmodtagerens økonomi kommer til at ændre sig, så der bliver råd til huslejen, må han eller hun dog indstille sig på at flytte. Her vil nogle borgere selv kunne finde en billigere bolig, eksempelvis hvis de har været skrevet op i en boligforening i mange år.

- Men vi har ikke mulighed for at tilbyde en billigere bolig, for der er så mange på ventelisten i forvejen. Så hvis de ikke selv kan finde noget billigere, kan de blive nødt til at flytte til en anden kommune, siger Mette Thostrup til Avisen.dk.

Af de 39 kommuner er det otte, der har svaret, at kontanthjælpsmodtageren vil få anvist en anden bolig, hvis han eller hun bliver smidt ud på grund af kontanthjælpsloftet.

Ballerup er en af de kommuner, der har svaret, at de ikke har billigere boliger nok til at hjælpe alle de kontanthjælpsmodtagere, der bliver sat ud af deres lejlighed som følge af reformen.

- Men der er et stort politisk fokus på, hvad vi kan gøre for de her mennesker, både i forhold til at få dem i job og for at sikre, at de ikke bliver sat ud af deres lejlighed, blandt andet i form af gældsrådgivning og budgetlægning, siger ydelseschef Claus Mercebach til Avisen.dk.

Emneord: Kontanthjælpsloft, Kontanthjælp, Sagsbehandling, Socialrådgivere, Socialkrisen, Socialkrise
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1122 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige