Nudging: Et puf til et bedre arbejdsmiljø

Nudging kan bruges til at rydde forhindringer af vejen i det daglige arbejde og dermed få medarbejderne til at gøre mere af det rigtige. Det mindsker kompleksiteten, nedbringer stress og fremmer trivslen.

Klistermærker af fødder på fortovet, der leder os hen til skraldespanden. Den lille flue i toiletkummen, så mændene ikke tisser ved siden af. Frugten, som er skåret ud i mundrette stykker, så den er nem at gå ombord i. Det er eksempler på nudging − små, diskrete, men veltilrettelagte puf, som får os til at handle på en bestemt måde, uden at vi egentlig bemærker det, tvinges til det eller skal læse os til det på store plakater.

Den måde at regulere vores adfærd på virker. Også i ledelse. Det har Alexandra Krautwald og Mettelene Jellinggaard skrevet om i bogen 'Oplagt − at lede adfærd'.

Kost & Ernæringsforbundet er redaktør på DenOffentlige

Kost & Ernæringsforbundet er redaktør for eget indhold på DenOffentlige og udgiver artikler, blogs, cases, synspunkter og pressemeddelelser om, af og for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.

Læs mere om Kost & Ernæringsforbundet her.

Læs mere om at blive redaktør for eget indhold her.

Bogen rummer anvisninger på, hvordan nudging og adfærdsledelse kan bruges til at gøre hverdagen lettere for medarbejderne, reducere stress og højne trivsel samtidig med, at organisationen kommer i mål med projekter og forandringer.

Gå nye veje
Men én ting er, at nudging og adfærdsledelse virker. Et andet og vigtigere budskab er, at der ikke længere er nogen vej udenom. Tiden er moden til markante forandringer i måden, vi indretter vores arbejdsliv på, og dermed også ledelsen af det.

− Vi taler om et paradigmeskifte i ledelse. Meget tyder på vi ikke kan komme længere ad den vej, vi har været på længe. 35.000 danskere er sygemeldte med stress, vi mangler engagement og trivsel i arbejdet, og mange projekter og initiativer lykkes ikke, siger Mettelene Jellinggaard.

Vi skal tage biologien alvorligt
I slipstrømmen på den frustration, som opstår, når vi ikke længere kan gøre, som vi plejer, leder vi efter nye svar og løsninger. Og dem har vi ifølge Mettelene

Jellinggaard de seneste ti år fået fra forskningen i menneskets biologi og psyke på en lang række områder: hjerneforskning, adfærds- og socialpsykologi, evolutions-
biologi og antropologi.

− Vi ved nu, at mennesket er et flokdyr, vi har en begrænset, rationel kapacitet på en halv time om dagen, og vores viljestyrke udtrættes ved brug. Derfor bliver vi belastede af at være under konstant pres med mange krav og høj kompleksitet i arbejdet. Den viden er vi nødt til at tage med i betragtning i forbindelse med ledelse, og jeg mener, at der er ved at være grobund for at arbejde med nye metoder, blandt andet nudging. Også fordi forskningen viser, at det, vi gør for at prøve at afbøde stress, faktisk gør folk mere stressede, fordi det ofte individualiserer problemerne, siger Mettelene Jellinggaard.

Grænser for nudging
I bogen skitserer de to forfattere en model i syv faser, som ledere kan bruge, hvis de vil gå fra ønsket til realiseret adfærd hos medarbejderne. I modellen optræder nudges og andre indsatser først i den sjette fase.

− Nudging handler om at definere, hvem man vil have til at gøre hvad anderledes og så strukturere ud fra det. Vi tror, at det kræver nye holdninger at ændre adfærd, men det er lige omvendt: Vi ændrer holdninger gennem ny adfærd, siger Mettelene Jellinggaard.

Dog er nudging ikke et magisk trick, som forandrer alt ved et trylleslag, ligesom der er grænser for, hvad lederen kan nudge sig til af ny adfærd, siger hun.

− Man kan ikke nudge folk til noget, de har en bestemt og hårdnakket mening om, eller som er mod deres vilje. Etisk er der også en grænse for nudging. Hvis man har en tyk medarbejder, kan man ikke nudge sig til, at vedkommende dropper chokoladebollen til eftermiddagskaffen. Men fordi vi mennesker gør, som flokken, kan man få flokken til at gøre mere af det rigtige, f.eks. spise mere frugt. Det vil smitte af på den tykke medarbejder.

Læs interviews med to offentlige ledere, som fortæller, hvordan de kunne tænke sig at bruge nudging i de køkkener, de leder:

FAKTATyper af nudges

  • Automatisering: Betaling af regninger over PBS for at undgå den samme krævende handling hver måned.
  • Påmindelser: Sms’en fra tandlægen, der minder os om aftalen i morgen.
  • Nemt og bekvemt: Kammerjunkerne, der står ved siden af koldskålen i supermarkedet gør det nemt at købe begge dele på en gang.
  • Advarsler: Billede af syge lunger på en cigaretpakke for at skræmme os til ikke at ryge.
  • Gode hensigter: Spørgeskema til unge om, hvad de vil stemme til næste EU-valg, øger sandsynligheden for, at de stemmer til næste valg.
  • Sociale normer: Skiltet på badeværelset på hotellet, som siger, at ni ud af ti gæster genbruger håndklæderne, får os til også at gøre det.

Kilde: Oplagt – at lede adfærd. Alexandra Krautwald og Mettelene Jellinggaard.

Emneord: Kost & Ernæringsforbundet, Nudging, Arbejdsmiljø, Stress, Innovation, Nytænkning, Alexandra Krautwald, Mettelene Jellinggaard
Kost- og Ernæringsforbundet på DenOffentlige.dk Kost & Ernæringsforbundet er fagforening og interesseorganisation for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige mennesker.   Forbundet forhandler løn og arbejdsvilkår, rådgiver om arbejdsliv o...
Aktivitet: Artikler: 62 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige