Ny afsløring af spin: Styrelser offentliggør alvorlig kritik som stor tilfredshed

Midtvejsevaluering af Socialtilsynene afslører massiv kritik af socialtilsynene. Men både Socialstyrelsen og Ankestyrelsen fortæller om stor tilfredshed.

"De fleste plejefamilier og andre sociale tilbud er tilfredse med det nye socialtilsyn."

Sådan lyder overskriften på en nyhed fra Ankestyrelsen i forbindelse med offentliggørelsen af en midtvejsevaluering af de fem nye Socialtilsyn. Nyheden er offentliggjort på Ankestyrelsens hjemmeside og i deres nyhedsbrev, og linker til omtale på Socialstyrelsens hjemmeside, hvor kommunikationen også pakker kritikken godt ind.

LÆS OGSÅ: Minister skal redegøre for for kritik af Socialtilsyn

"De nye socialtilsyn begyndte deres arbejde 1. januar 2014. Nu foreligger en faglig midtvejsevaluering af reformen. Den konkluderer, at centrale formål med tilsynsreformen er opfyldt, og at der på nogle områder kræves en yderligere implementering," skriver Socialstyrelsen.


Den positive kommunikation kommer i forlængelse af en midtvejsevaluering, hvor man har spurgt 1.000 plejefamilier og næsten 600 sociale tilbud om deres tilfredshed med de nye socialtilsyn. Dykker man ned i tallene, er billedet straks noget anderledes. Således peger pænt under halvdelen af deltagerne i undersøgelsen på, at de nye tilsyn er bedre end de gamle. Det er opsigtsvækkende tal, som dermed pakkes ind i positiv kommunikation på et tidspunkt, hvor politikerne skal drøfte status på Tilsynsreformen, der ligger til grund for dem. Den trådte i kraft 1. januar 2014. 

Læs også: Smart kommunikation: Ankestyrelsen lader massivt svigt passere

Ankestyrelsen fortæller i sin nyhed, at der er plads til forbedringer, eller med Ankestyrelsens positive kommunikation "Socialtilsynene kan blive endnu bedre". Her fremgår bl.a følgende: 

"Både tilfredse og utilfredse tilbud kommer i undersøgelsen med forslag til et forbedret tilsyn. Det er blandt andet:
 
At tilsynsførende i højere grad er fagligt kvalificerede og eventuelt specialiserede i forhold til de tilbud, som de skal føre tilsyn med.
At socialtilsynet i højere grad giver anvisninger på, hvordan tilbuddet kan løfte kvaliteten eller nå et givet mål – frem for et ensidigt fokus på kontrol."
 
Det er alarmerende budskaber, der her pakkes ind i positiv kommunikation. Mangel på faglighed betyder i praksis, at mange tusinde socialtilsyn kan foregå i blinde. Således har der det seneste år været flere eksempler på sociale tilbud, der er truet med lukning, som følge af et tilsyn. I mange tilfælde uden at de sociale tilbud reelt får oplyst, hvad de skal gøre anderledes for at opnå godkendelse. 
 
I midtvejsevalueringen fremkommer også tale for hver af de fem socialtilsyn, og her træder Socialtilsyn Syd frem med de dårligste tal mens Socialtilsyn Hovedstaden opnår størst tilfredshed. 
 
DenOffentlige følger op på evalueringen, som er vedhæftet herunder. 
 
Har du en oplevelse med Socialtilsynet, som du vil fortælle om, så skriv til redaktionen@denoffentlige.dk eller del dine erfaringer herunder.

 

Emneord: Socialtilsyn, Socialstyrelsen, Ankestyrelsen, Spin, Kommunikation, Midtvejsevaluering, Undersøgelser, Rapporter
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 175 | Events: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 05.02.16 Laust Westtoft
    Det noget romantiserede billede bør nuanceres

    Selv om der overvejende er positive tilbagemeldinger om de nye socialtilsyn, er der alligevel 15 % af LOS’ medlemsvirksomheder der vurderer, at tilsynene kun i lav eller meget lav grad lever op til forventningerne.
    Blandt de 15 %, der giver en dårlig vurdering af socialtilsynet opleves der, på trods af de fælles retningslinjer for tilsynsbesøgende samt Socialstyrelsens auditfunktion, stor forskel på såvel den faglige kvalitet af tilsynsbesøgene og ikke mindst i forbindelse med dialogen mellem tilsyn og specialiserede socialpædagogiske virksomhed.

    Vi har i LOS oplevet, hvorledes fejlbehæftede afgørelser og en mangelfuld dialog mellem tilsyn og virksomhed har medført alvorlige virkninger for sociale opholdssteder og botilbud, der har måtte lukke. Det er således afgørende at alle tilsynssager er forankret i en konkret faglig vurdering, som virksomheden har mulighed for at handle på. I sidste ende får det udelukkende fatale konsekvenser for de mennesker, der opholder sig på stedet – og til tider igennem mange år har betegnet stedet som deres hjem.

    De sociale tilsyn er, som Socialstyrelsen selv fremhæver det, ganske nye i deres nuværende tilsynsmyndighed, men når det er sagt så må det ikke ende med at ligge de mest udsatte i vores samfund til last. Der er derfor ligeledes behov for at virksomhedernes klager over påbud og skærpede tilsyn ikke pr. automatik medfører en lukning, men at virksomheden kan tillægges opsættende virkning, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige