Nyt moralkodeks skal opdrage embedsmænd

Må man lyve over for en minister, når man er embedsmand? Må man bryde loven?

Finansministeriet offentliggjorde i går et nyt kodeks, som gør svarene klart for de 10.000 embedsmænd i ministerier og styrelser. Kodekset, der har fået titlen ”Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – Kodex VII”, består af syv punkter, hvor de to første netop handler om, at man skal overholde loven og sige sandheden. Dertil kommer blandt andet, at man skal være åben omkring fejl og være partipolitisk neutral. 

Læs også: De tror de leder samfundet, men

Anledningen til kodekset er en række enkeltsager, som ”har sat et kritisk lys på embedsværket”, udtaler finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Det har givet anledning til ”at gøre en ekstra indsats for at sikre, at alle chefer og medarbejdere har et solidt kendskab til deres pligter,” siger han videre.

Læs også: Cirkus Slotsholmen hudflettes i ansvaret, der forsvandt

Men punkterne er det rene nonsens, mener flere forskere, for de pointerer blot pligter, som burde være åbenlyse. Når reglerne alligevel er udarbejdet, er det især udtryk for en generel tankegang i det offentlige – og særligt i embedsværket – om, at hvis noget ikke er formuleret i et regelsæt, så gælder det ikke, siger tidligere professor Verner C. Petersen, som forsker i ledelse, organisation og værdier på Aarhus Universitet:

”Der er en dyb tro på, at regler skaber adfærd, men virkeligheden er, at de fratager folk for ansvar i forhold til alt det, der ikke står i reglerne. Og der er en tendens til at lede efter hullerne. Når man så oven i købet formulerer reglerne så meningsløst, som det er tilfældet i dette kodeks, så ligner det mest af alt en øvelse, hvor politikerne gerne vil fralægge sig et ansvar.”

Fra forskningen ved man, at det, der virkelig former adfærd, er at statuere tydelige eksempler over for personer, som overtræder de ikke klart nedskrevne, men indlysende regler, mener Verner C. Petersen. Men det er der ikke kutyme for at gøre i embedsværket, hvor de ansvarlige typisk i stedet bliver flyttet rundt. 

Det nye kodeks kan også ses i den endnu bredere sammenhæng, at vi lever i et stadig mere normløst samfund, mener lektor Michael Böss fra Aarhus Universitet. Han har blandt andet skrevet bogen ”Republikken Danmark”, der beskriver værdierne i det danske samfund og i de offentlige institutioner. Og de er ikke, hvad de har været.

”De syv punkter virker nærmest komiske i deres banalitet, men de er jo et sigende billede på, at man ikke længere kan tage for givet, at fælles normer overlever fra generation til generation. Et samfund kan godt fungere uden fælles værdier til en vis grænse, men den grænse går netop ved embedsværket og andre offentlige institutioner. Her er det nødvendigt at gennemtvinge bestemte normer for at bevare tilliden til systemet,” siger han.

I det store forskningsprojekt ”Magtudredningen” fra 2003 fastslog en række forskere, at netop embedsværkets legitimitet var eroderet, fordi det uskrevne etiske regelsæt de senere år er blevet presset stadig mere af både effektiviseringer og af en generel politisering af de i udgangspunktet neutrale embedsmænd. Det nye kodeks skal derfor især ses som en reaktion på, at det uskrevne kodeks har lidt alvorlig skade, mener Michael Böss.

”Det er jo den grundlæggende tillid til det politiske system, som er på spil i disse år, så det her handler også om at gøre det helt klart for ikke bare embedsmændene, men befolkningen som sådan, at det er en problemstilling, regeringen tager seriøst,” siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Moderniseringsstyrelsen, der har udarbejdet det nye kodeks.