Robusthed er ikke løsningen på et presset arbejdsliv

Arbejdsmiljø: Robust er det nye buzzword hos arbejdsgiverne. Alle skal være robuste. Ekspert advarer imod at bruge robusthed som svaret på et stadigt stigende krav om præstation og effektivitet. Det bliver man syg af.

Da psykolog Eva Hertz grundlagde Center for Mental Robusthed i 2012, beskæftigede stort set ingen sig med begrebet ‘robusthed’. I dag giver en Google-søgning flere hundrede tusinde hits. Og i hver tyvende stillingsopslag søger arbejdsgiverne efter robuste medarbejdere, viste en gennemgang af knap 80.000 jobopslag, foretaget af Ugebrevet A4 i efteråret 2015.

Kost & Ernæringsforbundet er redaktør på DenOffentlige

Kost & Ernæringsforbundet er redaktør for eget indhold på DenOffentlige og udgiver artikler, blogs, cases, synspunkter og pressemeddelelser om, af og for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.

Læs mere om Kost & Ernæringsforbundet her.

Læs mere om at blive redaktør for eget indhold her.

− Mental robusthed er helt klart blevet et buzzword, men jeg hører mange tale om det, som om det alene er en personlig egenskab − noget, man enten har eller ikke har. Og at man er sart eller svag, hvis man ikke er mentalt robust − som om mental robusthed er en slags teflon, der gør os mere eller mindre immune over for modgang.

Men, påpeger Eva Hertz, det er kun delvis rigtigt. Mange andre forhold spiller ind, når det gælder vores robusthed.

LÆS OGSÅ: Robuste arbejdspladser, ja tak!

− Mental robusthed er evnen til at komme sig efter udfordringer og svære hændelser. Man taler også om resiliens, livsduelighed og modstandskraft, der bruges mere eller mindre synonymt med mental robusthed. For mig at se afspejler de mange ord en stor interesse for at forstå, hvorfor nogle klarer sig godt, selvom de har svære livsomstændigheder, mens andre udvikler angst eller depression, siger Eva Hertz, der netop har lagt sidste hånd på en bog om robusthed som psykologisk færdighed.

Har I en robusthedstest?
Det er uheldigt, at krav om robusthed også har vundet indpas i arbejdslivet, mener hun. I hvert fald hvis forestillingen er, at så kan medarbejderne bydes og klare næsten hvad som helst.
− I Center for Mental Robusthed får vi mange henvendelser fra arbejdsgivere og ledere, der vil høre, om ikke vi har en test eller et screeningsværktøj, så de kan være sikre på, at de ansætter de mest mentalt robuste medarbejdere, der ikke går ned med stress. Men sådan en test findes ikke − man kan ikke måle mental robusthed på samme måde, som man kan måle symptomer på psykiske lidelser, siger Eva Hertz.

Det store fokus på robusthed bekymrer hende i den forstand, at det er den anden side af stress-mønten.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

− Vi ser flere og flere, som reagerer med stress, især i offentlige virksomheder, men også i det private erhvervsliv. Både ledere og medarbejdere bliver syge af at gå på arbejde, og stress betyder tabt produktion, som hvert år koster det danske samfund 16 mia. kr. Men stress er først og fremmest forbundet med store menneskelige omkostninger i form af lidelse for dem, som rammes af stress, og dem, som er vidne til f.eks. en stressramt ægtefælles lidelser, siger Eva Hertz.

Hun peger samtidig på, at Danmark i forhold til de øvrige lande i OECD har den største psykiske nedslidning af arbejdsstyrken. Det tilskriver hun først og fremmest den forandringshastighed, som hersker på arbejdsmarkedet.

− Mange medarbejdere befinder sig dagligt under et umenneskeligt pres, blandt andet på grund af hyppige og store omstruktureringer, arbejdsmængder, som ikke levner plads til at levere høj faglighed og kvalitet i løsningen af opgaven eller bare mulighed for at hjælpe og støtte hinanden som kolleger. Det pres øger risikoen for at udvikle arbejdsrelateret stress.

Robusthed er ikke et mål i sig selv
Set i det perspektiv er det store fokus på robusthed i arbejdslivet måske ikke så mærkeligt, men langt fra en løsning, mener hun. Men kan vi så overhovedet bruge mental robusthed i en arbejdsmæssig sammenhæng − er det blot en måde for arbejdsgiverne at dække sig ind på, når arbejdsmiljøet er dårligt, eller en måde at luge sårbare medarbejdere fra på.
− Min holdning er klar: Mentalt robuste medarbejdere bør ikke være et mål i sig selv, men et middel til at skabe mere robuste organisationer med medarbejdere, der trives og kan præstere optimalt. Mental robusthed giver os hver især noget at stå imod med, og det er en færdighed, der ruster os til bedre at kunne håndtere og navigere i et komplekst arbejdsliv. Men det er en alvorlig misforståelse, at mental robusthed er ensbetydende med, at vi kan klare hvad som helst.

Eva Hertz mener derfor, at vi i stedet for at efterspørge robuste medarbejdere skal stræbe efter at udvikle arbejdspladser, hvor medarbejdere og ledere samarbejder om at beskytte den enkelte mod risikobetingede, stressfyldte belastninger, så alle kan trives og blomstre.
− Høj faglighed og kvalitet i opgaverne, en oplevelse af mening i arbejdet, god kollegial støtte og ikke mindst god ledelse er for mig at se det, der kendetegner en robust organisation.

Artiklen har været bragt i Kost, Ernæring & Sundhed 01/2017.

 

Emneord: Kost & Ernæringsforbundet, Kost og ernæring, Robusthed, Eva Hertz, Arbejdsmiljø, Psykisk arbejdsmiljø, 100217, Ledelsesavisen
Kost- og Ernæringsforbundet på DenOffentlige.dk Kost & Ernæringsforbundet er fagforening og interesseorganisation for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige mennesker.   Forbundet forhandler løn og arbejdsvilkår, rådgiver om arbejdsliv o...
Aktivitet: Artikler: 46 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige