SFU formand: Venstrefløjen er ikke velfærdsstatens trofaste beskytter

Mange tror velfærdsstaten har været en succes, men det er desværre ikke helt tilfældet.   Velfærdsstaten har ikke formået at gøre op med den grundlæggende ulighed i samfundet, og det må vi erkende. Der er stadig ulighed, og velfærdsstaten bidrager endda i nogle tilfælde til at genskabe den generation efter generation.

Derfor er det på tide, at vi gør op med velfærdsstaten, som vi kender den i dag.

Jeg anerkender, at velfærdsstaten har været et godt redskab til at regulere markedet, men den har ikke formået at gøre op med grundlæggende ulighed.   Læs også: Bombe under 30 års styringstænkning: Hood og Dixon lægger NPM i graven

Uligheden stiger

Engang var Danmark et af de lande, hvor uligheden var lavest. I dag stiger uligheden år for år.

Velfærdsstatens formål var at skabe lige muligheder. Det har den ikke formået. I dag ved vi, at ulige samfund klarer sig dårligere end lige og trygge samfund. Alligevel bidrager velfærdsstaten til uligheden med kontrol og jagt på de mest udsatte borgere.

Lige samfund klarer sig bedst

Richard Wilkinson og Kate Pickett slår i bogen ”Lighed” fast, at lige samfund klarer sig bedst. I ulige samfund lever folk kortere, der er højere kriminalitet, og børn klarer sig dårligere i skolen, hvor der er mindre skel mellem rig og fattig.

Højrefløjens økonomer bagatelliserer igen og igen den stigende ulighed. Det fremmer fordømmelse, stigmatisering og giver generelt manglende anerkendelse af socialt udsatte menneskers helt basale udfordringer. Men sandheden er, at ulighed har store omkostninger. For samfundet. For det enkelte menneskes liv. For de mennesker, som er truet af et liv på kanten.

På trods af liberalismens evige parole om ”frihed til dem der knokler”, bliver de få i dag rige på de manges hårde arbejde. Udviklingen går tydeligt i én retning. De rigeste stikker af, og bliver ekstremt meget rigere.

Læs også: Vil du være med? På jagt efter velfærdsmodellen

Rige bliver rigere og udsatte mere udsat

Men hvis de rige gør resten af samfundet rigere, hvad er så problemet? Problemet er, at det ikke er tilfældet. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er der fuld fart på lønudviklingen for de rigeste familier i Danmark, men både hos arbejderklassen og middelklassen er der stilstand.

I dag kan det ligefrem bedre betale sig at spekulere i værdipapirer eller eje en virksomhed end at have et almindeligt lønarbejde. Papirøkonomi skaber ingen værdi til samfundet, men er åbenbart blevet mere værd. Kapitalismen rager til sig. Topledere belønnes med formuer, som ikke bare forgylder dem selv, men reelt set hele deres familie i generationer.

I den anden ende af den sociale rangstige ser udsatte borgere, hvordan deres job forsvinder. Konkurrencestatens ekstreme fokus på effektivisering øger dagligt presset på den almindelige lønmodtager. Samtidigt underlægges ledige og socialt udsatte kontrol, mistillid og stigende krav til at kunne agere i konkurrencestaten.

Menneskers frihed bliver begrænset

Denne udvikling skaber ikke alene ulighed i velstand – det skaber også ulighed i magt, indflydelse og muligheder. Det begrænser menneskers frihed.

Der er derfor brug for, at vi siger stop, mens vi stadig kan. Lad os starte med at nytænke velfærdsstaten.

Stop med at hælde flere penge i de etablerede systemer. Skab alternativer. Sæt de mennesker, der har brug for hjælp i fokus.

Det er på tide, at vi dropper den socialdemokratiske velfærdsstat og indleder kampen for et socialt velfærdssamfund.

Jeg vil et velfærdssamfund, hvor vi alle har reelt lige muligheder.

Jeg vil et velfærdssamfund, hvor vi i fællesskab giver den enkelte magt over egen hverdag.

Jeg vil et frihedens velfærdssamfund.

Vi skal udvikle og fremtidssikre vores samfund med udgangspunkt i lighed og bæredygtighed.

Det skal være det klare modsvar til kapitalismen, som driver rovdrift på mennesker og ressourcer.