Foto: Heelgrasper

Andelen af indvandrere i danske ghettoer er stigende

Velfærd

22/01/2018 09:33

Freja Eriksen

Der er 10 procentpoint flere indvandrere i ghettoområderne i dag sammenlignet med 2013.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På trods af stort politisk fokus på den såkaldte ghettoliste vokser andelen af indvandrere fra ikkevestlige lande og deres efterkommere i de bebyggelser, der optræder på listen.

Ifølge Jyllands-Posten viser tal fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, at den pågældende gruppe i 2013 udgjorde 56,5 procent af beboerne i disse boligområder. I 2017 var andelen steget til 66,5 procent.

Det er bekymrende, mener Carl Holst, der er socialordfører for Venstre.

- Andelen af indvandrere i ghettoerne skal ned. Vi kan jo se, at selvforsørgelsen for ikkevestlige er lav, og kriminaliteten blandt unge er høj, siger han til avisen.

Opgørelsen viser dog, at kriminaliteten i de belastede boligområdet faktisk er faldet. Tilknytningen til arbejdsmarkedet er til gengæld uændret lav.

Hos Socialdemokratiet mener integrationsordfører Mattias Tesfaye, at udviklingen bør medføre, at man tager skrappere metoder i brug for at få rettet op på skævheden i beboersammensætningen.

- I Tingbjerg bygger man eksempelvis andelsboliger inde i ghettoområdet.

- Man kunne også overveje at tage en hel blok og sælge den som ejerlejligheder, simpelthen for at sprede folk mere, siger Mattias Tesfaye.

Martin Henriksen, der er udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, tror imidlertid ikke på idéen om, at man bogstaveligt talt kan rive ghettoerne ned.

For ham opstår problemet allerede, når de ikke-vestlige indvandrere kommer til landet.

- Der er kommet for mange mennesker til vores land med en anden kulturel baggrund, som matcher dårligt med den danske, siger han til Ritzau.

- Derfor er det vigtigt at holde sig for øje, at vi skal have begrænset tilstrømningen yderligere.

- Og så skal vi sørge for, at de personer, der ikke skal være i Danmark, skal tilbage til deres oprindelsesland, siger Martin Henriksen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede i sin nytårstale, at regeringen vil arbejde for at afvikle ghettoerne.

Det skal blandt andet ske ved at rive eksisterende bygninger ned og genhuse beboerne andre steder.

I tirsdags præsenterede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) så et udspil til nye regler for familiesammenføringer.

De siger, at man ikke må bo i et udsat boligområde, hvis man vil have adgang til familiesammenføring.

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.