25 procent af forbundets medlemmer har enten én eller flere gange oplevet at blive chikaneret i fritiden af tidligere indsatte. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som forbundet lige har udsendt.
Andelen på 25 procent er tæt på resultatet fra 2020, hvor samme undersøgelse også blev udsendt. Her var tallet 27 procent.
Det er altså stadig hver fjerde medarbejder, der har oplevet chikane i forskellige former.
Det skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.
Tilråb og truende adfærd i Netto
Halvdelen – 48 procent – har været udsat for verbale trusler som for eksempel tilråb på gaden. 41 procent har oplevet chikane på sociale medier. 8 procent har været udsat for hærværk og 2 procent for vold.
23 procent har oplevet at indsatte har anmodet om at få udleveret deres navn via aktindsigt. Desuden har 27 procent oplevet chikane i andre former såsom truende adfærd i Netto, dumme kommentarer eller underlige telefonopringninger.
En kollega skriver for eksempel: "Jeg har oplevet, at folk med rygmærker mødte op, da jeg skulle køre på arbejde."
En anden skriver: "Jeg har oplevet at blive filmet, da jeg gik fra retten og kørte væk i min egen bil".
I forhold til undersøgelsen i 2020 fylder chikane på de sociale medier nu mere. En del har oplevet at få beskeder sendt via Messenger a la:
"Bliv fængselsbetjent som [navn på betjent], den lille møgso."
Andre har oplevet truende kommentarer på Facebook, Instagram og LinkedIn.
Til spørgsmålet om, om chikanerne generelt opleves som et stigende problem, svarer 26 procent 'ja' i enten høj eller nogen grad. 58 procent svarer 'ved ikke', mens 16 procent svarer 'nej'.
Lovforslag i forhold til aktindsigt
Politikerne er opmærksomme på, at der er problemer på dette område. Regeringen har fremsendt et nyt lovforslag, som har til formål at beskytte offentligt ansatte bedre mod misbrug af aktindsigt. Man vil blandt andet sænke tærsklen for, hvornår myndigheder kan afvise en aktindsigt, hvis aktindsigten har et chikanøst formål.
Lovforslaget henviser direkte til Fængselsforbundets undersøgelse fra 2020.
Forbundet hilser lovforslaget velkommen, men vurderer dog, at det ikke løser problemet. Forbundssekretær Erik Holmestad Larsen peger på, at det kan være svært at vurdere, hvorfor en indsat søger aktindsigt. For ønsker vedkommende at chikanere, eller er det blot et reelt ønske om at få adgang til sine oplysninger?
En indsat vil desuden kunne søge aktindsigt i sin egen sag med det formål af aflevere oplysningerne til en anden indsat, der har et chikanøst formål.
"For vores medlemmer er det derfor ikke afgørende, at arbejdsgiver får udvidet lovhjemmel til at afvise ansøgninger om aktindsigt. Vi mener derimod, at retten til aktindsigt bør begrænses i forhold til fængselsbetjentens fulde navn. Der er ikke nogen grund til, at indsatte får udleveret hele navnet," siger Erik Holmestad Larsen.
Han peger på, at fængselsbetjente med vidnebeskyttelsespakken i 2017 fik ret til, at der alene udleveres fornavn og medarbejderens id-nummer i forbindelse med, at de vidner i retten.
”Den beskyttelse, der er aftalt i vidnepakken, er reelt uden virkning, da den indsatte, som ikke får udleveret navnet på en fængselsbetjent i retten, blot kan søge aktindsigt ved Kriminalforsorgen. Derfor ser vi gerne samme beskyttelse i aktindsigtssagerne som i vidnepakken,” siger forbundssekretæren.
Forbundet har sendt et høringssvar til Justitsministeriet, og håber, at bekymringen vil blive taget i betragtning i forbindelse med det videre arbejde med lovforslaget.
