Farvel Daniel - må din død blive et vendepunkt for andre

Daniel, var en livsglad ung fyr. Han havde et kæmpe smil, et glimt i øjet og et ønske om et bedre liv. Nu har vi taget afsked med Daniel, der døde på et fortorv på Amager en kold oktober eftermiddag. Alkohol og et hårdt liv havde gjort det umuligt for ham at nå sin drøm om et bedre liv, sammen med sin søn.

Kapellet var fyldt og uden for stod mange af Daniels venner fra gaden. Der var ikke et tørt øje, vi delte smerten, savnet og symbolet i Daniels liv og død med hinanden.    Inde i kapellet stod den hvide kiste, smykket med blomster og et billede af Daniel. På kisten lå tusser, så man kunne skrive en sidste hilsen til Daniel på hans kiste. Jeg skrev: Vi ses på den anden side   Familie og venner lyttede til musikken, mens folk stille og rolig gik op til kisten og tog afsked med Daniel. Mine hænder rystede da jeg lagde min hånd på kisten. Jeg kiggede op og fik øjenkontakt med moren til Daniels søn. Tårerne fortalte alt. Jeg skrev min hilsen og gik ud igen. Udenfor samledes hans venner i omfavnelser, kys og trøstende ord.   Daniels lille søn sad i sin klapvogn og betragtede alle de voksne mennesker græde og kramme hinanden.    Lad Daniels død give mening Daniels liv har været præget af omsorgssvigt og misbrug. Han voksede op med en alkoholmisbrugende mor. Daniel blev anbragt udenfor hjemmet. En overgang boede han hos en plejefamilie, som tog imod ham med åbne arme. En tid som Daniel kiggede tilbage på med glæde, for i den tid fik han lov til at se hvordan et normalt familieliv ser ud. Det var noget han længtes efter. Selvom Daniel flere gange i sit liv prøvede at finde den rette sti, så fandt han altid tilbage til misbruget, til flasken.

Selvom han så højt ønskede at være en god far for sin søn og leve et godt liv, så endte hans liv i bunden af en vodkaflaske og en øldåse. Han døde på gaden efter et liv præget af omsorgssvigt og misbrug.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan Daniels liv ville have set ud hvis han havde fået hjælp meget tidligere i sit liv. Mon ikke myndighederne kendte til alkoholmisbruget i hans familie? Hvad nu hvis hans familie havde fået hjælp dengang Daniel var en lille dreng?  Han gik fra at være en lille dreng i en familie med misbrug til selv at blive misbruger i det voksne liv. Jeg er overbevist om, at hvis han havde fået den rette hjælp i en tidlig alder, så kunne hans liv have set helt anderledes ud idag. Jeg håber, at myndighederne og politikerne vil tage Daniels liv som inspiration til hvordan man forbedre indsatsen overfor socialt udsatte familier.

Hans død må ikke være forgæves, hans historie skal fortælles. Han fik aldrig en reel chance til at få et godt liv. Jeg håber vi lærer af Daniels liv og død, så vi - i hans minde - kan gøre en forskel for et andet ungt menneske der drømmer om et bedre liv.