Vi skal have en ny direktør i Skanderborg, og forleden var der ansættelsessamtaler. Jan Krogh Rasmussen fra De Konservative, der har 25 års byrådserfaring, var den første til at række hånden op med et spørgsmål. ”Er du modig nok til at kaste dig ind i en højrestyret bil og køre ræs på en vej med højrekørsel?” spurgte han kandidaten.
Jan måtte forklare sin metafor lidt nærmere for den forbløffede ansøger: ”Her i Skanderborg løber vi politikere jo rundt og laver alt muligt andet, end det man er vant til. Vi nøjes ikke med at styre en organisation - vi tager lederskab i lokalsamfundet. Og vi spørger ikke borgerne, hvad vi kan gøre for dém - vi spørger borgerne, hvad de kan gøre for fællesskabet. Vi kalder det Kommunen 3.0, og det kræver jo embedsmænd, der er modige nok til at slippe kontrollen.”
Det lille klip fra ansættelsessamtalen passer fint her, hvor jeg gerne vil sige tak for stafetten fra direktør Rikke Berg i Assens. Rikke spørger nemlig til omstillingskravene til embedsmændene i skiftet fra servicekommune til fællesskabskommune.
Tingene skal vendes på hovedet
Skanderborgs borgmester, Jørgen Gaarde bruger også billedsprog, når han beskriver fordringen til sine rådgivere: ”Man skal kunne vende tingene på hovedet, for det er dér, kreativiteten kommer. Det er lige som når man skal lære at tegne; så beder den gode tegnelærer dig om at vende genstanden på hovedet. På den måde snyder du hjernen. Din venstre hjernehalvdel kan ikke genkende tingen og kobler helt fra. Dermed må den kreative højre hjernehalvdel træde til, og så lærer du for alvor at se og dermed at tegne.”
Politikerne er altså tydelige i deres forventninger, og jeg vil prøve at give nogle få, konkrete smagsprøver på, hvordan kommunens fire stabschefer i de seneste år har sluppet kontrol, vendt tingene på hovedet og tegnet forfra.
Mindre styring - mere tid til ledelse
Noget af det første, politikerne i kommunen 3.0 har brug for, er enklere styring, så der bliver frigjort tid til ledelse. Her har økonomichef Jørn Prætorius’ stab koordineret kreativiteten, og nu har politikerne færre mål og et nyt og nemt, fælles sprog. De har også en flot politikerhåndbog, der har brudt fuldstændigt med den kendte formidling af politikker, mål, bevillinger, regnskaber og resultater. Kort sagt er der blevet et flot, enkelt og overskueligt instrumentpanel i politikernes cockpit.
Sekretariatschef Henrik Rosenlund har gennemtænkt formuleringerne i den helt nye styrelsesvedtægt. Her er mange ting vendt på hovedet, fx. formuleringen af Byrådets opgaver, hvor ledelse af lokalsamfundet er trukket med frem i lyset. Der er gjort op med den sædvane, at det i virkeligheden er det løbende sagsflow, der styrer politikernes tid. Nu er det politikerne selv, der allerede dagen efter valget starter med at finde ud af, hvad der er vigtigere end andet. På den måde bliver det de vigtige ting frem for de tilfældige ting, som tiden og kræfterne bruges på i de fire år. Rammerne, der arbejdes i, bryder også med vanerne: §17, stk.4-udvalg er en fast bestanddel af konstitueringen, og her involveres både eksperter og borgere. Interessenter er derimod et ord, vi ikke bruger så meget - at finde ildsjælene er en anden måde at rekruttere på, der rimer bedre på aktivt medborgerskab.
De politisk udvalgte temaer er sat på print i strategien, ”De tusind Fællesskabers Land”. Her er det planchef Bente Hornbæk og hendes stab, der har samlet trådene i en proces fyldt med modige kontroltab og venden tingene på hovedet. Fx var det ikke politikerne, der inviterede borgerne til dialogmøde, men omvendt: en håndfuld ildsjæle holdt hver sin salonaften og inviterede, hvem de havde lyst til.
Et andet vanebrud er, at hvis Byrådet inviterer til borgermøde, så er det ikke bare en invitation til at komme med sin mening om en politisk plan, men først og fremmest en invitation til at være med til at virkeliggøre den. Ofte er det også Bentes medarbejdere, der rykker ud med støtte til det politiske lederskab i lokalsamfundet, fx når en by ny-organiserer sig og løfter sig ved egne kræfter, eller når et byrådsmedlem mobiliserer lokalbefolkningen om en sag som fx energibevidst livsstil.
Væk med os og dem
En af vanerne, vi vil bekæmpe, er dem-og-os-tænkningen mellem borgere og ansatte. Her er HR/personalechef Runa Brøchner i centrum, for HovedMED har bedt hende udvikle en basisuddannelse, hvor medarbejderne kan træne i den nye form for relationer med borgerne. Samtidigt er Runa i gang med noget meget mindre abstrakt, nemlig at forberede en markedsbod i gågaden til den 2. maj. Den dag er der ”Livlig Lørdag” - et godt eksempel på, at lokalsamfundet bakker op om fællesskabet, for den dag giver butikkerne en del af deres omsætning til Sølundfestivalen, som er en stor musikfestival for handicappede.
Vi ledere og medarbejdere, der skal på gaden den lørdag, vil benytte lejligheden til at gøre reklame for kommunens ansatte som en del af lokalsamfundets fællesskab og desuden opfordre alle til at bakke op om Fællesskabsprisen 2015 (en pris indstiftet af minister Mette Frederiksen, en række store koncerner, fagforbund og uddannelsesinstitutioner plus Skanderborg Kommunes HovedMED.)
Stafetten skal videre til Bornholm, hvor vilkårene er anderledes end her i Østjylland. Jeg vil gerne spørge kommunaldirektør Laila Kildesgaard, om der er særlige snublesnore, når man arbejder for vækst i en kommune, hvor der er befolkningstilbagegang?
