10 ud af 10 topøkonomer på universiteter, i banker og tænketanke er enige om, at Venstres forslag om nulvækst i den offentlige sektor frem mod 2020 giver færre hænder i det offentlige. Venstre afviser advarslen om konsekvenser, skriver Berlingske.
Økonomerne mener, at nulvæksten giver færre ansatte, fordi det offentlige i fremtiden vil købe flere varer såsom maskiner, lægemidler og computere i det private. Det udhuler udgifterne til løn, vurderer professor og tidligere overvismand Torben M. Andersen.
- Det er usandsynligt, at man bare kører videre med det samme antal offentligt ansatte, hvis man indfører nulvækst, siger Torben M. Andersen til Berlingske.
- Andelen af varekøb stiger historisk set, fordi det private kan tilbyde billigere og bedre løsninger. Det skubber medarbejdere fra det offentlige og over i det private, vurderer han.
Økonomerne erkender dog, at det i princippet godt kan lade sig gøre at beholde det samme antal offentligt ansatte med nulvækst, da Venstre vil lade udgifterne i det offentlige stige med løn- og prisudviklingen.
I praksis er nulvækst og samme antal offentligt ansatte dog uforenelige størrelser. Ifølge direktør i tænketanken Kraka, Jakob Hald, skyldes det blandt andet, at Venstre vil sætte flere offentlige opgaver ud i konkurrence, så private kan byde ind.
- Det er nærmest matematisk umuligt at øge udliciteringen samtidig med, at der er nulvækst i det offentlige forbrug og uændret offentlig beskæftigelse. Det hænger ikke rigtig sammen, siger Jakob Hald til Berlingske.
Den tidligere finansminister og Lars Løkkes (V) højre hånd, Claus Hjort Frederiksen (V), afviser at Venstres planer giver færre på den offentlige lønningsliste.
- Det er ikke en spareøvelse. Hvis man beslutter, at der skal købes flere varer i det private, så rykker man balancen, men så har man truffet en ekstra beslutning, siger Claus Hjort til Berlingske.
Både Kraka og Finansministeriet vurderer i hver deres beregning, at der i 2020 vil være omkring 25.000 færre offentligt ansatte med Venstres nulvækst.
/ritzau/
