Retten i Nykøbing Falster mener, som den også mente ved første retsmøde, at der er begrundet mistanke for, at hun er ophavsmand til ét dødsfald samt drabsforsøget.

30-årig kvinde skal fortsat være fængslet i sygehussag

Politik

24/03/2015 15:29

Mikkel Sarka

Retten i Nykøbing Falster forlænger fængslingen af kvinden, som er sigtet for drab og drabsforsøg på sygehus.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 30-årige kvinde, som er sigtet for at have begået i alt tre drab og et drabsforsøg på Nykøbing Falster Sygehus, skal sidde varetægtsfængslet i yderligere fire uger frem til 21. april.

Læs også: Dødfald på sygehus: 30-årig kvinde sigtes for tre drab

Det har en dommer i Nykøbing Falster besluttet tirsdag eftermiddag. 

Kvinden blev anholdt af politiet søndag 1. marts. Dagen efter blev hun fremstillet i et grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til dags dato - 24. marts. 

Forhøret skete bag lukkede døre, og politiet kunne kun oplyse, at der var tale om "flere mistænkelige dødsfald" på det pågældende sygehus.

Kvinden kærede fængslingen til landsretten. Ved retsmødet i Østre Landsret for omkring to uger senere kom det frem, at sigtelsen mod hende drejede sig om tre mistænkelige dødsfald og et drabsforsøg. 

På Facebook skrev hun selv 1. marts, at hun havde haft den værste nattevagt nogensinde. Og at hun var parat til at hænge sig.

Politiet mener, at hun på vagten slog to mænd og en kvinde ihjel, og at hun derudover forsøgte at dræbe en fjerde, en kvinde.

Det skal være sket ved, at hun intravenøst gav dem et ukendt præparat, fremgår det af den sigtelse, som advokaturchef Jeanette W. Andersen læste op i landsretten.

Retten i Nykøbing Falster mener, som den også mente ved første retsmøde, at der er begrundet mistanke for, at hun er ophavsmand til ét dødsfald samt drabsforsøget.

Hendes forsvarer, Jørgen Lange, har besluttet at kære tirsdagens afgørelse om at forlænge fængslingen til landsretten.

Kvinden nægter sig skyldig i sigtelsen.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.