Udsatte børn spottes tidligere.
Når madpakken mangler, de blå mærker stikker frem under blusen, eller blikket flakker nervøst, så griber læreren eller naboen telefonen og melder mistanken til kommunen.
En rundringning fra Ritzau til 10 af landets kommuner viser, at socialforvaltninger og familieafdelinger bestormes af opringninger og mails fra bekymrede lærere, pædagoger og private borgere.
I Svendborg Kommune, hvor underretningerne er vokset fra 618 i 2012 til 930 i 2013, mener leder af familieafdelingen Inger Thorø Pedersen, at det vidner om, at flere tager børnenes parti.
- Tidligere talte man om angiveri, men i dag betragtes det mere som omsorg for barnet. Alle er blevet bange for, at de skal komme til at overse noget. Det gælder ikke kun fagpersoner, men også familiemedlemmer og naboer, siger hun.
Også i Halsnæs Kommune i Nordsjælland, hvor antallet af underretninger næsten er femdoblet siden 2007, ses det som en positiv udvikling.
- En underretning er begyndelsen på hjælp. Det er en indgang til at tage hånd om familier, der kæmper med nogle udfordringer, siger familiechef Jan Dehn.
Samstemmende lyder det fra kommunerne, at det er Brønderslevsagen og andre voldsomme familietragedier, der får flere til at reagere på en mistanke.
- Der er ingen tvivl om, at de enkeltsager, der har været i medierne, spiller ind. Der er kommet en øget opmærksomhed på, hvordan børn og unge har det, siger socialchef i Nyborg Trine Eegholm.
Også Barnets Reform fra 2011, der indskærper underretningspligten og Overgrebspakken fra 2013, som betyder, at kommunerne skal handle inden for 24 timer på en underretning, spiller ind, lyder det samstemmende.
- De grimme sager og den nye lovgivning betyder, at vi i dag opdager børn, som vi tidligere risikerede at overse, siger Dorte West (V), formand for børne- og familieudvalget i Herning Kommune.
Her er underretningerne gået fra én om dagen i 2012 til tre om i 2013.
/ritzau/
